De fleste af os er faktisk ikke særlig omstillingsparate. Tænk bare på, hvor lang tid det tager for folk at skifte kaffemærke. Eller avis. Det er også derfor, vi går i seng med hinanden på samme måde hver gang. Så ved man ligesom, hvad man får.
Lotte Heise fremkalder dagens første latterbrøl i Aulaen, hvor en stor del af universitetets kontorpersonale er samlet til HK-medlemsmøde. Anledningen er alvorlig. Universitetet står over for den største omstrukturering i sin historie, og særligt TAP’erne skal flytte sig både fysisk og fagligt. Det er slet ikke uproblematisk, siger Lotte Heise. At dømme ud fra de diskrete nik i salen er tilhørerne enige.
– Det er dødsvært med forandringer. Hvis man pludselig skal til at arbejde sammen med tyve nye mennesker, betyder det selvfølgelig noget for ens dagligdag. Nogle tænker: ”Fedt, nye venner”. Andre tænker: ”Åh nej, jeg kan ikke forholde mig til så mange nye mennesker. Og hvad nu, hvis de synes, min frisure er grim”, siger Lotte Heise.

Stadig usikkerhed

HK-mødet begynder med oplæg fra rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, vicedirektør for HR Louise Gade og faglig konsulent for HK Østjylland Gitte Færgemann. Herefter er der spørgsmål fra salen, inden Lotte Heise afslutter debatten med et humoristisk oplæg. Skaber medlemsmødet så mere tryghed blandt HK’erne? ”Både og”, lyder det fra paneldeltager Hans-Henrik Nielsen, der er faglig sekretær i HK Stat.
– Medarbejderne er stadig usikre på, hvor de skal flytte hen, og hvor indgribende alt dette bliver for dem. Aarhus Universitet har kørt meget åben proces omkring hele organisationsændringen, og man har haft mange diskussioner. Men nu vil medarbejderne gerne til at have nogle konkrete svar. Utrygheden er der stadig, selvom medarbejderne dog fik den tryghed, at de fortsat kan have et job, og at universitetet vil gøre alt for at sikre en god proces, siger Hans-Henrik Nielsen.
Den faglige sekretær opfordrer HK’erne til at gå aktivt ind i processen med kompetenceafklaring, herunder samtale med nærmeste leder.
– HK’erne skal tage imod samtalemuligheden med deres nærmeste chef, og de skal beskrive deres kompetencer så dækkende som muligt. På den måde bliver de aktive medspillere i processen og får større mulighed for indflydelse, siger han.

Spørg, spørg, spørg

Lotte Heise løber rundt foran panelet, hvor rektor og vicedirektør smilende følger hendes udfoldelser. De medarbejdere, som er bekymrede over de kommende forandringer, bør sige det til deres leder, mener Lotte Heise. Man kan for eksempel formulere det på følgende måde:
– Ved du hvad, kammerat, jeg er ikke særlig omstillingsparat, men jeg prøver så godt, jeg kan. I skal være venlige mod mig, siger Lotte Heise og understreger, hvor vigtigt det er at stille spørgsmål.
– En af spørgerne her i salen indledte sit spørgsmål med at sige: ”Det er ikke for at være besværlig, men … ”. Det er sgu godt at være besværlig i denne sammenhæng! Spørg jeres ledere, hvad de egentlig mener med det der kompetenceudviklings-bummelum. Spørg, spørg, spørg. Jeres leder skal kravle hjem fra arbejde af anstrengelse over de mange spørgsmål, pruster Lotte Heise, mens hun selv kravler rundt nede på gulvet.
Der er dog også positive ting ved den kommende omstrukturering, mener entertaineren. Man møder nye mennesker og udvikler nye kompetencer.
– Jeg var engang til en julefrokost, hvor hver anden efter noget tid skulle flytte to pladser. I begyndelsen var det irriterende, for jeg sad jo lige så godt. Men det blev en fantastisk aften. Det kan være en god ting at ryste posen, siger Lotte Heise og tilføjer:
– Mon ikke de fleste af os har det lidt midt imellem. Vi vil gerne have lidt forandring, men helst ikke alt for meget.