Der er ingen, der taler om, at det snart tidligere Institut for Idræt skal flytte fysisk fra de kun fire år gamle lokaler på Dalgas Avenue. Men alligevel kræver den faglige flytning af Idræt fra placeringen som et selvstændigt institut under Det Naturvidenskabelige Fakultet og senere Science and Technology til den nye placering som en del af Institut for Folkesundhed på Health tilvænning, fortæller Idræts institutleder Klavs Madsen.
– Vi har ikke været involveret i processen, og vi reagerer derfor lidt uforstående, når vi pludselig skal skifte hovedområde. Idræt er et interdisciplinært forskningsmiljø, herunder med gode relationer til Health, men vi er ikke orienteret mod Folkesundhed. Både forsknings- og uddannelsesmæssigt har vi skabt vores identitet og netværk omkring sporten. Beslutningen synes derfor at savne en faglig begrundelse. Hvis det havde været helt åbenlyst oplagt at lægge os ind under Folkesundhed, så havde vi nok nemmere kunnet leve med ikke at være blevet spurgt, siger han.
Dekan for Health Allan Flyvbjerg understreger, at han og resten af universitetsledelsen meget gerne ville have inddraget Institut for Idræt noget før.
– Men rammen for hele processen var, at vi nu skulle have en periode med tre måneders arbejdsro, så vi kunne træffe de rigtige beslutninger. Det betød selvfølgelig mindre offentlighed, siger han.
Dekanen understreger dog, at han ser rigtig mange samarbejdsmuligheder mellem Idræt og de andre institutter på Health.
– Trenden ude i den store verden er tætte samarbejder mellem sundhed og idræt. De præcise rammer for samarbejde og organisering vil jeg afstå fra at afstikke her og nu for ikke at binde min fremtidig institutleder, men det er absolut ikke meningen, at vi bare lægger idræt ind under folkesundhed og så i øvrigt kører business as usual. Det, forskerne på Idræt ved noget om, har relevans for meget store befolknings- og patientgrupper. Kunne man bruge den fremragende viden, som instituttet har, til de grupper, som andre dele af Health arbejder med – for eksempel børn, ældre, folk med kroniske sygdomme eller kræftpatienter – ville det være en rigtig stor gevinst, siger Allan Flyvbjerg.