Undervisningsminister Byskov og et væld af honoratiores var til stede, da første kapitel af Aarhus Universitets historie blev skrevet ved indvielsen af "Universitetsundervisningen i Jylland" 11. september 1928. Indvielsen fandt sted i Teknisk Skoles blomstersmykkede festsal, mens hele byen flagede, og skolebørnene havde halv fridag i anledning af den skelsættende begivenhed.
Århus Kommune havde stillet et budget på 33.000 kr. til rådighed for det første år, og man havde for et symbolsk beløb lejet undervisningslokaler i Teknisk Skole i Århus midtby og fået ansat en lærerstab bestående af en professor i filosofi og fire docenter i henholdsvis dansk, engelsk, tysk og fransk. På indvielsesdagen havde 64 studerende meldt sig. I løbet af første semester nåede tallet op på 78.
 Året efter indvielsen forelå det første nummer af Universitetsundervisningens årsskrift - Acta Jutlandica - som foruden en detaljeret årsberetning indeholdt to videnskabelige artikler. Hermed havde man udadtil markeret det spæde universitets ambitionsniveau. I slutningen af 1950'erne skiltes universitetets årsberetning ud fra Acta Jutlandica, der i dag udelukkende publicerer videnskabelige afhandlinger. . |
En lang kamp var gået forud for starten i Århus. Gennem flere hundrede år var der med mellemrum fremkommet planer og idéer vedrørende oprettelse af et universitet i Jylland. Ikke mindst Viborg havde været inde i billedet siden 1720'erne og kom det igen 200 år senere sammen med Sønderborg, der havde været tysk siden 1864, men som i 1920 igen blev dansk. Også Kolding var på tale. Den egentlige kamp mellem disse byer tog sin begyndelse, efter at Undervisningsministeriet i 1919 havde nedsat en universitetskommission.
Denne kommission havde fået til opgave at undersøge, om der var behov for et nyt universitet i landet, hvor det i givet fald burde ligge, og hvordan det i givet fald skulle indrettes, dvs. hvilke fagområder der skulle være repræsenteret. For at påvirke opinionen udfoldedes der fra hver af de involverede byer et stort propagandaarbejde for at fremhæve egne fortræffeligheder.
Det var i denne sammenhæng, at en bred kreds af borgere fra byens erhvervsliv, organisationer og institutioner i 1921 sluttede sig sammen i organisationen "Universitets-Samvirket, Aarhus", der sammen med Århus Kommune kom til at udgøre drivkraften i kampen for at få Danmarks andet universitet placeret i Århus. Man gjorde arbejdet godt og grundigt i Århus, fik opbygget videnskabelige samlinger, etableret videnskabelige foreninger og sørgede for at få Kommunehospitalet bragt op på et niveau, så det var førende i provinsen.
Den nævnte universitetskommission sad i hele seks år, inden den endelig afgav betænkning i efteråret 1925. Den pegede på, at Københavns Universitet i høj grad kunne trænge til aflastning, et stort flertal af medlemmerne pegede på Århus som bedst egnet til kommende universitetsby, og man leverede en virksomhedsplan, der kunne startes efter. Ikke mindst blev der lagt vægt på betydningen af et "Erhvervsfakultet".
 Universitets-Samvirkets indsamling af penge til oprettelse af et universitet foregik på mange niveauer. Byens velhavere kunne hver især tegne sig for 10.000 kr. (svarende til en årsløn for en professor), og en del gjorde det, men alle kunne være med, fx ved at købe dette postkort, som uden avance forhandledes hos alle jyske boghandlere samt i skolerne i Århus og Skanderborg amter. Prisen var 25 øre. (Universitetshistorisk Udvalg). |
Men nu fandt regeringen, at der slet ikke var statsmidler til at etablere et nyt universitet, heller ikke en forholdsvis beskeden begyndelse med få bygninger og et mindre antal fag.
Efter en række forgæves forsøg på at overbevise regeringen om, at der i Århus fandtes en betydelig offervilje - bl.a. et millionstort legat til et kommende universitets studerende og et betragteligt beløb indsamlet som tilskud til et universitetsbyggeri - løb man panden mod muren, indtil man i sommeren og efteråret 1927 fik udtænkt den strategi, som viste sig at kunne bære projektet igennem. Den gik ud på, at man skulle starte i det små, dvs. ikke noget med at forlange store, omkostningskrævende lægevidenskabelige institutter og laboratorier med kostbart udstyr og maskineri. Nej, hvis man kunne opnå eksamensret i propædeutisk filosofi ("filosofikum"), kunne man supplere den filosofiske undervisning med lidt sprogundervisning, som kunne foregå i lejede lokaler. Og Århus Kommune tilbød at betale lærernes løn. Staten skulle slet ikke punge ud.
 Forretningsmanden Chr. Filtenborg (1852-1919) stillede testamentarisk et meget stort beløb til rådighed for legater ved et kommende universitet. (Universitetshistorisk Udvalg). |
På denne baggrund så man fra regeringsside noget anderledes på sagen, end man havde gjort hidtil, også selv om der fra kredse ved Københavns Universitet udtryktes nogen betænkelighed ved forslaget. Det korte af det lange er, at der i april 1928 udstedtes en kongelig anordning, som for en 3-årig prøveperiode gav eksamensret i propædeutisk filosofi og gjorde det muligt at igangsætte en indledende universitetsundervisning i sprogfagene dansk, engelsk, tysk og fransk. Det blev understreget, at virksomheden ikke måtte ligge statskassen til byrde.
Så gik man i gang, slog stillingerne op, forhandlede med Københavns Universitet om bedømmelse af ansøgere til lærerstillingerne, købte en bygning til studenterkollegium og lejede lokaler til undervisningen.
Fra universitetsstarten i september 1928 havde Universitets-Samvirket til opgave at deltage i universitetets bestyrelse sammen med repræsentanter for byrådet og en repræsentant for universitetets lærere. Nok så vigtig var dog organisationens opgave med at rejse midler til opførelse af universitetsbygninger på den grund, som kommunen i 1929 skænkede til den kommende universitetspark.
Prøveperioden på 3 år (1928-1931) forløb tilfredsstillende - men unægtelig akkompagneret af beske kommentarer fra repræsentanter for Sønderborg og Viborg. Fra disse byers side understregedes det skånselsløst, at der netop kun var tale om en prøveperiode, at der ikke var tale om et rigtigt universitet, men kun om en "universitetsundervisning" osv. Derfor var universitetskampen slet ikke slut efter indvielsen af "Universitetsundervisningen i Jylland".
 Stud.mag. Henning Henningsen (f. 1911) fanget af kanonfotografen i Guldsmedgade i februar 1931. Man bar dengang studenterhue i hele rusåret - den hvide om sommeren og den sorte om vinteren. (Universitetshistorisk Udvalg). |
At Århus Kommune i 1929 overdrog en grund til en kommende universitetspark til Universitets-Samvirket, og at denne organisation ikke blot havde lagt planer til en forberedende medicinsk undervisning, men også indsamlet midler til en første universitetsbygning, hvor denne undervisning kunne finde sted, var næppe uden betydning for fremkomsten af universitetsloven af 1931.
Med denne lov blev det endegyldigt slået fast, at staten ville kunne støtte driften af universitetet, forudsat Universitets-Samvirket finansierede opførelsen af universitetets bygninger. Og sådan blev det i en årrække. Frem til 1940'erne blev universitetets bygninger opført udelukkende for privat indsamlede midler. På baggrund af 1931-loven finansierede staten hovedparten af driften fra og med 1932. Det var naturligvis også på baggrund af denne lov - som satte en endegyldig stopper for al videre tale om Viborg, Sønderborg og Kolding - at en arkitektkonkurrence straks blev udskrevet. Den blev vundet af arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann.
Foran ca. tusinde indbudte, der var forsamlet i et mægtigt telt, indviede kong Christian X den første universitetsbygning med følgende ord: "Med Ønsket om, at den videnskabelige Forskning, som her skal foregaa, maa foregaa i Aand og Sandhed, indvier jeg hermed Aarhus Universitet!" Det skete 11. september 1933, og siden har institutionen båret dette navn. Majestæten var i øvrigt ikke udelt begejstret for den moderne universitetsbygnings funktionalistiske stil og anbefalede arkitekt C.F. Møller at søge inspiration i dansk herregårdsarkitektur.
 Universitetets første bygning omgivet af græssende får set fra sydøst i 1934. Bygningen var blevet indviet i september året forinden og var det første resultat af den konkurrence, der var blevet udskrevet i 1931, og som blev vundet af arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann. Stadsgartneren indforskrev i maj 1934 tyve får fra Nymindegab til at afgræsse Universitetsparkens plæner. Det varede dog ikke længe, før dyrene af forskellige årsager måtte skaffes bort igen. I dag huses dele af Juridisk Institut i bygningen. (Fotograf ukendt. Universitetshistorisk udvalg). |
Den humanistiske undervisning var kommet i gang i efteråret 1928 med filosofi, dansk, engelsk, tysk og fransk, og gennem de følgende år kom endnu en række fag til, bl.a. historie, klassisk filologi, slavisk og lingvistik, og Institut for jydsk Sprog og Kultur blev oprettet i 1932.
I 1934 udnævntes docenterne til professorer, der opnåedes eksamensret, og i årene 1935-36 udgik de første cand.mag.'er fra Aarhus Universitet. Fra 1936 kunne der tages magisterkonferens ved fakultetet, og fra 1940 var der mulighed for at forsvare en disputatsafhandling for den filosofiske doktorgrad.
Ved universitetets 25-års jubilæum i 1953 var yderligere en lang række fag kommet til, nemlig litteraturvidenskab, klassisk arkæologi, forhistorisk arkæologi samt musik, og i de følgende årtier udvidedes fagviften med kunsthistorie, vestnordisk, etnografi, middelalderarkæologi, idéhistorie og dramaturgi.
Enkelte fag blev i første omgang oprettet under Det Humanistiske Fakultet, men indgik senere i andre fakulteter, efterhånden som disse kom til. Flere af disse bliver omtalt nedenfor.
I 1973 indledtes fakultetets tværfagsundervisning i kølvandet på studenteroprøret og kritikken af enkeltfagligheden. Siden 1980'erne har en række centre under fakultetet set dagens lys, og i 1990'erne blev fagene musik, dramaturgi, litteraturvidenskab og kunsthistorie samlet fysisk med fælles bibliotek under betegnelsen De Æstetiske Fag. Også sprogfagene samledes omkring ét bibliotek efter flytning til Nobelparken i 1999.
Antikmuseet under hovedbygningens solgård har nær tilknytning til fakultetet, idet det er resultatet af en videreudvikling af universitetets klassisk-arkæologiske studiesamling, som blev grundlagt 1951, to år efter oprettelsen af faget klassisk arkæologi.
 Mange navnkundige forskere har gennem årene været tilknyttet Aarhus Universitet, heriblandt dr.phil. Louis Hjelmslev (1899-1965), der 1934-1937 var ansat som docent i sammenlignende sprogvidenskab og fungerede som Det Humanistiske Fakultets dekan 1935-1936. Hjelmslev ses her (t.h.) i sin lejlighed i Århus i 1936 sammen med lingvisten H.J. Uldall (1907-1957), med hvem han havde et nært samarbejde omkring grundlæggelsen af den glossematiske sprogteori. (Originalfoto hos Susanne Agersnap, Frederiksberg). |
Hospitalslægerne i Århus havde med udgangspunkt i oprettelsen af "Medicinsk Læsestue i Aarhus" (1898) og dannelsen af Jydsk medicinsk Selskab (1913) arbejdet for at tilvejebringe et lægevidenskabeligt miljø i byen som grundlag for et universitet, og flere forslag til en universitetsoprettelse tog da også udgangspunkt heri. Allerede i 1902 fremkom en københavnsk bakteriolog med et forslag til oprettelse af en "lægeskole" i Århus som begyndelsen til et universitet. Planen gik kort sagt ud på at lade andendels-studerende fra Københavns Universitet følge klinisk undervisning ved hospitalerne i Århus.
Af mange grunde kom der ikke noget ud af forslaget, men det inspirerede senere til en plan, som lanceredes i 1926, hvor det også drejede sig om relativt prisbillig lægevidenskabelig andendels-undervisning som spydspids for en efterfølgende universitetsoprettelse. Undervisningsministeren så ikke negativt på forslaget, men bl.a. et regeringsskifte stillede sig i vejen for realisering af planen.
Helt fra 1911 afholdt man i Århus "Feriekursus for ældre medicinske Studenter". Hvert år i juni måned kom et dusin lægevidenskabelige studerende fra Københavns Universitet til Århus og fulgte kurser ved hospitaler og klinikker. Kurserne omfattede intern medicin, kirurgi, obstetrik, retsmedicin, røntgenologi, socialmedicin samt øjen- og øresygdomme, og de var så populære, at man fra 1924 også begyndte at holde dem i januar måned. Professor, dr.med. Richard Malmros (1905-2000) fortalte mange år senere, at han selv havde deltaget i sommerkurset 1930, og at det havde været så attraktivt, fordi man her fik repeteret hele eksamensstoffet på kun en måned.
At man ved universitetsstarten i 1928 af pragmatiske grunde måtte lade sig nøje med en håndfuld humanistiske fag, afstedkom en vis skuffelse hos de overlæger, der havde stået forrest i kampen for et universitet i Århus, men de erkendte, at dette var måden at skabe et universitet på under de givne omstændigheder, og at der måtte gås trinvist frem. Et af trinnene udgjordes af universitetsloven af 1931, som dannede udgangspunktet for opførelsen af den første universitetsbygning, der først og fremmest blev indrettet til lægevidenskabelig undervisning.
I 1933 påbegyndte så Det Lægevidenskabelige Fakultet - som navnet dengang var - sin propædeutiske undervisning i de grundlæggende lægevidenskabelige fag. Fakultetet, der formelt blev konstitueret i 1935, stod i 1953 fuldt udbygget. I løbet af perioden 1933-1953 havde studerende kunnet aflægge en stadig større del af studiets prøver ved fakultetet, men først fra 1953 blev det muligt også at aflægge den afsluttende eksamen i Århus. Det første disputatsforsvar ved fakultetet fandt sted i 1952, hvor hele 42% af universitetets dengang i alt 1750 studerende var indskrevet ved fakultetet.
I begyndelsen af 1950'erne foregik der i Fysiologisk Institut en udforskning af cellemembraner, som mange år senere - i 1997 - resulterede i nobelprisen i kemi til professor, dr.med. Jens Chr. Skou for opdagelsen af natrium-kalium-pumpen.
I 1992 blev Det Lægevidenskabelige Fakultet fusioneret med den tidligere selvstændige højere læreanstalt Århus Tandlægehøjskole, hvorefter fakultetet skiftede navn til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. I år 2000 indrettedes et sundhedsvidenskabeligt uddannelsescenter og bibliotek i den tidligere fødselsanstalt. Huset blev nu omdøbt til Victor Albeck-Bygningen, opkaldt efter fødselsanstaltens første overlæge, som i eftertiden specielt huskes for sin rolle som universitetsforkæmper og -grundlægger. Victor Albeck (1869-1933) var formand for Universitets-Samvirket 1926-1933 og formand for universitetets bestyrelse 1928-1933.
Gennem alle årene har der bestået et nært forhold til byens hospitaler, hvoraf hovedparten indgår i Århus Universitetshospital. Ikke blot klinisk undervisning, men også forskning i stor stil finder sted inden for universitetshospitalets rammer. Ved årtusindskiftet er forskere ved fakultetets bio- og samfundsmedicinske institutter og ved de kliniske afdelinger ved Århus Universitetshospital oppe på at udgive mere end 1000 videnskabelige arbejder om året.
En medicinhistorisk samling fik i 1983 hjemsted i fødselsanstaltens overlægebolig, der fungerede som medicinhistorisk museumsbygning frem til begyndelsen af 1990'erne, hvor samlingen blev en del af Steno Museet.
 Da den fælles institutbygning for fysiologi og biokemi var blevet for trang, opførtes i 1960'erne et nyt Biokemisk Institut. Ved rejsegildet 20. marts 1965 ses (f.v.) universitetsarkitekt C.F. Møller og rektor Erling Hammershaimb. (Fotograf Carl Zimmermann-Nielsen. Universitetshistorisk Udvalg) . |
 Medicinstuderende ved kemiøvelser 1947-1948. Mellem Lise Jessen (yderst til venstre) og Gerda Florian Sørensen ses Erik Brandt (stående) og Folmer Petersen. (Universitetshistorisk Udvalg). |
Under navnet Det Økonomiske og Juridiske Fakultet blev fakultetet oprettet i 1936. Lokale erhvervsfolk havde allerede før 1920 gang på gang ytret ønske om at få oprettet et "handelsfakultet" eller et "erhvervsfakultet", hvor man kunne uddanne ledere til erhvervsliv og organisationer. Blandt de lokale matadorer - der havde ydet meget betydelige summer til universitetsbyggeriet - var der ikke udelt begejstring for, at det trak ud med at få oprettet et sådant fakultet.
Men endelig i 1934 - efter at den lægevidenskabelige undervisning var kommet i gang - kunne Universitets-Samvirket nedsætte et udvalg med henblik på sagen, og efter et par års forberedelse etableredes fakultetet med det økonomiske institut midlertidigt placeret i en bygning på havnen, som Aarhus Oliefabrik havde stillet til rådighed, mens den juridiske undervisning indlogeredes i selve universitetsbygningen, hvor lægevidenskab og humaniora i forvejen befandt sig.
Efter besættelsesårene rykkede begge fagene ind i den nye hovedbygning langs Ringgaden. Mens det økonomiske studium etableredes i sin helhed med fuld eksamensret fra starten, indledtes den juridiske undervisning med ret til afholdelse af eksamen til 1. del af studiet. Efter få år blev det dog muligt at tage også den afsluttende juridiske eksamen ved fakultetet. Det økonomiske institut har siden 1940'erne leveret en skare af direktører til erhvervsliv og organisationer i Danmark og udlandet, og fakultetet som helhed har - efter tilkomsten af statskundskab i 1959 - blandt sine kandidater kunnet tælle en lang række senere ministre.
Efter at også psykologi var blevet etableret som fag under fakultetet i 1968, ændredes navnet til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Statskundskab - der var et helt nyt fag, som ikke svarede til noget, man i forvejen kendte fra Københavns Universitet - boede i de første år i en træpavillon ("Statskassen") på Lille Barnow-grunden nord for Århus Kommunehospital. Psykologi havde til huse på Psykiatrisk Hospital frem til 1971, hvor faget flyttede ind i en pavillonbygning nær Risskov. I begyndelsen af det nye årtusind flytter psykologi til Nobelparken, mens andre af de samfundsvidenskabelige fag indtager en del af randbebyggelsen i universitetsparkens nordøstre hjørne.
 Når rektor indbød professorer og professorinder til aftenselskab på universitetet, måtte festtøjet frem. Optagelsen stammer fra professor dr.phil. Ad. Stender-Petersens rektorperiode 1945-1947. F.v. fru Kjeld Philip (alias Grethe Philip, første kvindelige cand.oecon. fra Aarhus Universitet, senere ministerfrue og folketingsmedlem), professor, dr.phil. Jens Holt, Stender-Petersen med rektorkæden, professor, dr.phil. Heinrich Bach, fru Inger Bach og den nyansatte professor, overlæge, dr.med. Erik Strömgren. (Fotograf ukendt. Universitetshistorisk Udvalg) |
Allerede i 1928 - 14 år før Det Teologiske Fakultets oprettelse - var der blandt de studerende et antal, der havde angivet teologi som studiefag. De undervistes i hebraisk og elementær græsk af lokale kapaciteter på området (en gymnasierektor og en bibliotekar fra Statsbiblioteket) og fulgte i øvrigt undervisningen til filosofikum. En egentlig teologiundervisning var der ikke tale om. Fire år senere oprettedes en privat teologiundervisning under ledelse af stiftsprovsten og med lærde præster fra omegnen som lærere. Tre lokale sparekasser finansierede undervisningen, der fandt sted i universitetets lokaler.
De studerende skulle aflægge eksaminer i København med de problemer, det indebar, fx at de ikke kendte eksaminator i forvejen. Interessen for at få oprettet en egentlig, fuldt anerkendt undervisning med eksamensret steg, og i 1938 lykkedes det over finansloven at få bevilget et docentur i hebraisk. Samtidig opnåede man ret - men endnu ikke statsmidler - til oprettelsen af et professorat i nytestamentlig eksegese. Her trådte så kommunen til med midler (indtil staten overtog i 1941), og de to fag kunne oprettes under Det Humanistiske Fakultet. Da docenturet i hebraisk i forbindelse med en vakance omdannedes til et docentur i gammeltestamentlig eksegese og var blevet besat som sådant i 1942, dannede de to teologiske lærere Det Teologiske Fakultet. Der var på det tidspunkt 70 teologistuderende ved universitetet, og fakultetet udbyggedes herefter ret hurtigt, så det blev muligt at tage fuld teologisk embedseksamen. I 1947 promoveredes den første doktor ved fakultetet.
Fra slutningen af 1930'erne og frem til den nye hovedbygning ved Ringgaden stod færdig, rådede teologerne over et kælderlokale i en nyopført institutbygning til fysiologi og biokemi (i daglig tale "Fy og Bi"). I dette lokale var der indrettet teologisk bibliotek, og det blev tillige brugt som teologisk auditorium. Det var også i dette lokale, at den første teologiske embedseksamen i dybeste hemmelighed blev afholdt i vinteren 1944/45. (Under en eksamen andetsteds i byen kort forinden var en jurastuderende blevet likvideret af modstandsbevægelsen, og man frygtede nu en gengældelsesaktion). Efter et halvt århundrede i hovedbygningen flyttede hele fakultetet i 1999 til nye omgivelser i de renoverede bygninger på den nordlige side af Ringgaden, som siden 1938 havde huset Ortopædisk Hospital. En auditoriebygning er opført samme sted med særligt henblik på teologerne.
 Teologiske studenter i fordybelse ca. 1942 i det lokale, som teologerne rådede over i kælderen i Institut for Fysiologi og Biokemi. (Fotograf ukendt. Universitetshistorisk udvalg). |
I 1908 - 46 år før oprettelsen af Det Naturvidenskabelige Fakultet - tilbød en tysk privatastronom at forære Århus Kommune sit kostbare astronomiske udstyr, hvis kommunen til gengæld ville opføre et observatorium, hvor han selv skulle være direktør.
Man modtog tilbudet - ikke mindst med henvisning til et observatoriums betydning for et kommende universitet - og tre år senere - i oktober 1911 - kunne byens borgmester ved indvielsen udtale, at man her måske havde en lille begyndelse til et universitet i Århus. Observatoriet, der er placeret på en højtliggende mark nær Marselisborg Slot syd for Århus, er tegnet af arkitekt Anton Rosen og opkaldt efter den navnkundige århusianske naturforsker Ole Rømer (1644-1710).
I årene omkring 1920, altså før Universitets-Samvirkets oprettelse, var der fra århusiansk side blevet udfoldet en del bestræbelser for at grundlægge bl.a. et naturvidenskabeligt miljø i byen. I den forbindelse havde en stærkt universitetsinteresseret fabriksdirektør stillet midler til rådighed for opkøb i udlandet af større samlinger af naturhistoriske præparater med henblik på etablering af naturvidenskabelige studiesamlinger.
Sammen med allerede eksisterende, mindre samlinger i byen kom de nyindkøbte sager - ikke mindst zoologiske præparater og mineraler - til at danne grundstamme i det naturhistoriske museum, som man indrettede i den nyopførte Læssøesgades Skoles øverste etage i 1921, og som en snes år senere fik sin egen smukt beliggende bygning nær søen i universitetsparken.
Når det trak ud så længe som til 1954 med at få oprettet Det Naturvidenskabelige Fakultet - hvor Aarhus Universitet året forinden havde rundet sit første kvarte århundrede - hang det især sammen med, at man fra statens side kun ønskede at understøtte én større fakultetsopbygning ad gangen. Fra 1953 stod Det Lægevidenskabelige Fakultet imidlertid fuldt udbygget, og man kunne derfor året efter kaste sig over opbygningen af endnu et fakultet.
Tre af de fire fakultetskonstituerende fag anno 1954 havde man i forvejen ved Aarhus Universitet, idet fysik og kemi siden 1933 havde udgjort de grundlæggende begyndelsesdiscipliner inden for Det Lægevidenskabelige Fakultet, og geografi var blevet oprettet i 1943 under Det Humanistiske Fakultet. Disse tre fag blev nu suppleret med matematik, til hvilket fag der opførtes en ny bygning. Det matematiske institut blev opført i tilknytning til den gamle hovedbygning fra 1933, men blev ret hurtigt for lille, og der måtte bygges nyt. Det måtte der naturligvis også til fysik, kemi og geografi, der ret hurtigt ekspanderede, hvad angik antallet af studerende og fagområder. Hvad sidstnævnte angår, betød fakultetsoprettelsen jo for fysik og kemi, at disse fag - skønt de naturligvis beholdt deres funktion i forhold til det lægevidenskabelige område - nu ikke længere udelukkende var 'service-fag', men selvstændige forsknings- og undervisningsfag.
I 1956 - to år efter fakultetets oprettelse - overdrog kommunen Ole Rømer-Observatoriet til Det Naturvidenskabelige Fakultet, og året efter oprettedes et professorat i astronomi. Senere kom yderligere en række fag til, bl.a. geologi, det (efterhånden) vidtfavnende fag biologi samt videnskabshistorie og datalogi - og senest idræt. Efter at der i 1985 blev lukket for tilgangen til geografistudiet, påbegyndtes afviklingen af Geografisk Institut.
Af museerne i Universitetsparken har ikke blot Naturhistorisk Museum nær kontakt til fakultetet (nemlig gennem zoologien); det samme gælder Steno Museet, Danmarks Videnskabshistoriske Museum, som oprindelig - hvad angår det videnskabshistoriske materiale i museet - udspringer af den samling, som man allerede fra 1956 grundlagde ved Fysisk Institut, og i tilknytning til hvilken man oprettede det institut, som i dag bærer navnet Institut for Videnskabshistorie.
Steno Museet blev åbnet for publikum i 1994. Ud over museerne er der Biologisk Instituts 2.000 kvadratmeter store væksthuse i Botanisk Have, hvor enhver er velkommen til at kigge indenfor i åbningstiden. Der er i de fem væksthuse fra 1970-71 mulighed for at studere ikke færre end 4.000 forskellige typer af subtropiske og tropiske planter.
 Indtil Det Naturvidenskabelige Fakultet blev oprettet i 1954, havde fysik og kemi hørt under Det Lægevidenskabelige Fakultet, men disse fag flyttedes nu til det nye fakultet, og i 1956 begyndte en egentlig fagundervisning i fysik og kemi. Fra det første hold fysikstuderende ses (f.v.) Poul Thomsen, Johannes Wilhjelm og Preben Østergaard Sørensen i gang med øvelser. (Fotograf Knud Maack Bisgård. Universitetshistorisk Udvalg) . |
Aarhus Universitet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov. Dermed gled Universitets-Samvirket og byrådet ud af universitetets ledelse. Men også som statsinstitution fungerer universitetet i et tæt samspil med byens styre, erhvervsliv og institutioner, hvilket Forskerparken er et godt eksempel på. Med universitetsloven af 1992 blev kredse uden for universitetet igen repræsenteret i ledelsen. I henhold til universitetsloven af 2003 skal universiteterne ledes af en bestyrelse, og rektor, dekaner og institutledere skal ikke længere som hidtil vælges, men ansættes. I januar 2004 tiltrådte en bestyrelse, som i august 2005 ansatte en rektor, der i december 2005 ansatte fem dekaner.
 Studenteroprør. Demokraten 23. februar 1969. (Universitetshistorisk Udvalg) . |
 Efter fire år som henholdsvis rektor og prorektor forlader professor, dr.phil. Søren Sørensen (1920-2001) (t.v.) og professor, dr.med. Sigvard Kaae (1913-2001) universitetets administration 1. juni 1971. (Universitetshistorisk Udvalg). |
Aarhus Universitets bygninger er samlet i og omkring Universitetsparken, der gennem årene er blevet udvidet en del. Den første bygning, der stod klar i 1933, ligger på et fremskudt næs på morænekløftens østlige side og rummer i dag en del af de samfundsvidenskabelige fag.
Med enkelte modifikationer har byggestilen i universitetsparken ligget fast, siden arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann i 1931 vandt den udskrevne arkitektkonkurrence. Siden 1939 har C.F. Møllers Tegnestue stået for byggeriet. I harmonisk samspil med den kuperede park danner de ensartede bygninger en smuk 'campus', der har opnået international berømmelse.
De karakteristiske gulstensbygninger i Universitetsparken rummer et samlet etageareal på 246.000 kvadratmeter. Derudover råder universitetet over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 kvadratmeter.
I Universitetsparken blev en ny bygning med fem auditorier indviet i foråret 2001. Bygningen rummer en omfattende udsmykning ved kunstneren Per Kirkeby.
 Aarhus Universitet set fra øst ca. 1953. |
Det var universitetets fædre magtpåliggende, at der i Århus skulle søges realiseret et "kollegieuniversitet" - forstået på den måde, at udenbys studerende burde kunne sikres et kollegieværelse ved universitetet og på den måde nyde godt af på samme tid den stedlige efors opsyn og det udviklende samvær med studerende fra andre fag. Derfor sørgede Universitets-Samvirket for, at der allerede i september 1928 stod et kollegium klar til 27 udenbys mandlige studerende.
Marselisborg Studentergaard kaldte man kollegiet, der blev indrettet i en tidligere øjenlægeklinik på Marselis Tværvej nær Marselisborg Skov. Fra 1941 og frem til afhændelsen af bygningen i 1946 fungerede den som kvindekollegium - bortset fra perioden fra november 1944 til maj 1945, hvor den var beslaglagt af den tyske besættelsesmagt.
Fra 1935 og et kvart århundrede frem opførte Universitets-Samvirket for indsamlede midler i alt ni kollegiebygninger i Universitetsparken, men allerede i begyndelsen af 1950'erne måtte man erkende, at kun en fjerdedel af samtlige udenbys studerende kunne tilbydes et kollegieværelse ved universitetet. Det kan i den forbindelse nævnes, at en af de helt centrale figurer blandt universitetets grundlæggere - overlæge, dr.med. Victor Albeck - forestillede sig, at universitetet en gang i en fjern fremtid måske ville opnå at rumme en studenterbestand på ca. 1000 (der var færre end 200 studerende indskrevet, da Albeck døde i 1933).
Kollegierne i universitetsparken er bygget i tre grupper med tre kollegiebygninger i hver. Til hver af grupperne hører en eforbolig. Eforen var en universitetsprofessor, som havde til opgave - med assistance fra portneren - at føre opsyn med kollegiernes beboere. Efor-institutionen blev afskaffet i 1970'erne. (Kort forinden var kønsseparationen på kollegiegangene blevet ophævet).
Eforboligerne eksisterer endnu, men anvendes til andre formål. Derimod blev fem andre professorvillaer revet ned i begyndelsen af 1970'erne for at give plads til randbebyggelsen i den nordøstre del af Universitetsparken. Disse professorvillaer blev opført 1933-1946 af Universitets-Samvirket som boliger for fem professorer med husstand inklusive tyende. Baggrunden for professorboligernes opførelse var først og fremmest idéen om - som det udtryktes i universitetsbetænkningen fra 1925 - at universitetet burde "være en ogsaa lokalt sammensluttet Verden for sig, hvor Professorer og Studenter bor sammen og fører et dagligt Samliv", men senere spillede andre hensyn ind, når en bolig skulle nyudlejes, fx enkelte professorers behov for at føre løbende tilsyn med forsøg i parkinstitutternes laboratorier.
Samtlige daværende fem kollegier blev i efteråret 1943 beslaglagt af tyskerne og indrettet til jysk hovedkvarter for Gestapo. De ca. 250 studerende, som boede der, blev indlogeret hos private rundt om i byen. 31. oktober 1944 foretog Royal Air Force - efter anmodning fra den jyske modstandsbevægelse - et præcisionsbombardement af hovedkvarteret, hvorved to af kollegiebygningerne blev lagt i grus. De blev genopbygget efter krigen.
 I sommeren 1943 bragte Demokraten en række portrætsamtaler med kvindelige studerende på Marselisborg Studentergaard. Den 10. juni var turen kommet til stud.jur. Karen Margrethe Brorson Fich. (Universitetshistorisk Udvalg). |
 På altanen i Kollegium 5 ca. 1948 ses f.v. stud.med. Knud-Aage Bennike og stud.theol. Jens V. Gottlieb. (Universitetshistorisk Udvalg). |
 Kollegierne efter RAF's bombardement af Gestapos hovedkvarter 31. oktober 1944. (Universitetshistorisk Udvalg). |
Gennem tre årtier har forhistorisk arkæologi, middelalderarkæologi og etnografi haft lokaler på den gamle herregård Moesgård syd for Århus, og siden midten af 1970'erne har en række humanistiske fag haft hjemme i Trøjborgkomplekset.
Den tidligere Langelandsgades Kaserne har fra 1998 dannet ramme om de æstetiske fag, og sprogfagene er i 1999 flyttet ind i Nobelparkens nyopførte bygninger på hjørnet af Randersvej og Nordre Ringgade. Samme sted finder man "Center for Europæiske Kulturstudier med Afdeling for Kønsforskning". I det tidligere Katrinebjerg Erhvervscenter har Center for Kulturstudier adresse, og det samme gælder Center for Semiotik. På samme adresse har den i 1997 oprettede idrætsuddannelse fået lokaler efter at have haft sit første domicil på Ingeniørhøjskolen.
Som nævnt ovenfor flyttede Det Teologiske Fakultet i 2000 ud fra hovedbygningen og ind i det tidligere Ortopædisk Hospital, og den tidligere fødselsanstalt genopstod som sundhedsvidenskabeligt bibliotek og uddannelsescenter under navnet Victor Albeck-Bygningen.
Samme år indviede universitetet sine nye bygninger i Åbogade under navnet "IT-parken". IT-parken råder over 4000 kvadratmeter og huser medarbejdere og studerende fra Datalogisk Institut, Institut for Informations- og Medievidenskab samt de æstetiske fag. Desuden er Center for IT-forskning, Alexandra Instituttet A/S samt dele af IT-Vest placeret i komplekset. I alt arbejder 100 medarbejdere og 250 studerende i IT-parken, men det er planen, at IT-parken med tiden skal udbygges til at omfatte alle IT- og medieaktiviteter ved universitetet, og endvidere planlægges en ny IT-forskerpark, hvor virksomheder kan etablere sig i direkte tilslutning til universitetets aktive og dynamiske forsknings- og undervisningsmiljø inden for IT-området.
Psykologisk Institut har adresse i Risskov. Det samme gælder Biologisk Instituts Afdeling for Botanik. Sidstnævnte instituts Afdeling for Marin Økologi har adresse i Finlandsgade, mens Institut for Molekylær og Strukturel Biologi har laboratorieafdelinger i Forskerparken på Gustav Wieds Vej.
 Syd for Ringgadens boligblokke øverst til venstre ligger Forskerparken og den tidligere Langelandsgades Kaserne, som siden 1998 har dannet ramme om Det Humanistiske Fakultets æstetiske fag. I øverste højre hjørne ses en del af Nobelparkens anselige blokke, og umiddelbart til venstre herfor ligger det tidligere Ortopædisk Hospital, som fra 2000 er hjemsted for Det Teologiske Fakultet. Syd for søerne i Universitetsparken ses en bygning indeholdende fem auditorier under opførelse. Til højre herfor den tidligere fødselsanstalt, som efter renovering genåbnede i 2000 som sundhedsvidenskabeligt bibliotek og uddannelsescenter under navnet Victor Albeck-Bygningen. Optagelsen stammer fra 9. juni 2000. (Fotograf Erik W. Olsson. Informationskontoret) . |
 Statens Fødselsanstalt i Jylland blev indviet i 1910 på en grund syd for det senere universitetsområde. I 1990'erne overflyttedes institutionens funktioner til Skejby Sygehus, og bygningen indrettedes til sundhedsvidenskabeligt bibliotek og uddannelsescenter. Huset blev genindviet 20. januar 2000 under navnet Victor Albeck-Bygningen til minde om overlæge, dr.med. Victor Albeck (1869-1933), der var Fødselsanstaltens første overlæge og stod i spidsen for kampen om et universitet i Århus. På denne optagelse, der formentlig stammer fra 1920'ernes anden halvdel, ses overlæge Albeck foran Fødselsanstaltens hovedindgang. (Universitetshistorisk Udvalg). |
Siden 1940'erne er Aarhus Universitet kommet til at råde over et antal forsøgsstationer rundt om i Jylland, fx det geofysisk-geologiske feltlaboratorium ved kalklejerne i Mønsted, den geologiske feltstation Klim ved Fjerritslev, den marinbiologiske feltstation i Rønbjerg og den botaniske forsøgsmark Påskehøjgaard ved Ølsted. Nævnes kan desuden Det Naturvidenskabelige Fakultets kutter Genetica II, et 20 tons tungt forskningsfartøj tilknyttet Biologisk Instituts Afdeling for Marin Økologi.
Aarhus Universitets Forskningsfond blev grundlagt i 1944, da ejeren af den kemiske virksomhed Cheminova forærede hele aktiekapitalen på 300.000 kr. til universitetet. Cheminova, der oprindelig lå på Sjælland, har siden 1950'erne haft adresse på Harboøre Tange ved den jyske vestkyst. I 2001 støttede Forskningsfonden universitetets forskning med 43 mio. kr.
I 1954 blev Sandbjerg Gods overdraget til universitetet, der siden har anvendt den sønderjyske herregård til videnskabelige møder, konferencer og kurser. I år 2001 overnattede i alt 9406 personer på Sandbjerg, mens 2243 deltog i éndagsmøder.
 Sandbjerg Gods - formentlig omkring 1900-1920. (Fotograf ukendt. Sandbjerg Godsadministration). |
I 1893 - 35 år før Århus blev universitetsby - hed det i den betænkning, som lå til grund for opførelsen af Statsbiblioteket i Aarhus, at den nye institution skulle medvirke til "at bryde den Centralisation, som hersker i vort Land" og gøre det muligt også i "Provinserne" at dyrke videnskabelige studier.
Statsbibliotekets bygning blev opført på Bispetoften ved Århus Å efter tegninger af arkitekt Hack Kampmann og blev indviet i 1902. Institutionen spillede en betydelig rolle, da spørgsmålet om et jysk universitets placering skulle afgøres. Statsbiblioteket fungerede som universitetsbibliotek i Århus allerede fra Universitetsundervisningens start i 1928 - formelt dog først fra 1934.
Erhvervsarkivet - udsprunget af Aarhus Universitet i 1940'erne - overtog huset i 1963, da Statsbiblioteket fik nye bygninger ved Universitetet. Pladsen havde gennem mange år været for trang i Statsbibliotekets oprindelige bygning, og allerede ved projekteringen af universitetets nye hovedbygning i 1942 blev der reserveret plads til biblioteket. I 1963, da Statsbibliotekets nye bygning med det markante "bogtårn" blev indviet, udlånte biblioteket 109.483 enheder; 38 år senere - i 2001 - var udlånstallet steget til 1.025.455.
Statsbiblioteket har gennem alle årene spillet en betydelig rolle for universitetet, ikke blot som universitetsbibliotek, men også på andre fronter, og ofte med udgangspunkt i de videnskabelige bibliotekarers personlige initiativer. Da fx et par af bibliotekarerne i 1906 fandt, at biskop Fredrik Nielsen, der den gang stod i spidsen for byens kamp for et universitet, ikke holdt sagen helt så brændende varm, som de kunne ønske, tog de selv et initiativ, der satte nyt liv i sagen. De indkaldte universitetsinteresserede kredse i Århus til et møde, som året efter resulterede i det såkaldte 'Wivel-møde' i København. Her fik Århus-folkene for første gang lejlighed til over for repræsentanter for Rigsdagen og Københavns Universitet at præsentere deres krav om en kommissionsbehandling af spørgsmålet om et universitet nr. to i Danmark.
 Postkort fra tiden umiddelbart efter indvielsen i 1902 af Statsbiblioteket i Aarhus i arkitekt Hack Kampmanns bygning på Bispetoften. Siden 1963, hvor Statsbiblioteket flyttede op til universitetet, har Erhvervsarkivet haft til huse i bygningen. |
Ansatte ved Statsbiblioteket var også medinitiativtagere, da Humanistisk Samfund ved Aarhus Universitet blev stiftet ved et møde netop i Statsbibliotekets læsesal i foråret 1933.
Til grund for stiftelsen lå bl.a. ønsket om at samarbejde ikke blot på tværs af de enkelte fag på universitetet, men også at inddrage byens humanistiske forskere uden for universitetet, f.eks. videnskabeligt aktive humanister på byens gymnasier, i museerne og i private virksomheder. Også jurister og økonomer kunne blive medlemmer, idet man definerede 'humanistisk forskning' som "den forskning, hvis genstand er de til mennesket som individ og samfundsfaktor knyttede immaterielle problemer".
Men var de tekniske videnskabers og natur- og lægevidenskabernes udøvere dermed udelukket fra optagelse i Humanistisk Samfund, så kunne de - hvis de ellers af siddende medlemmer fandtes værdige til optagelse - komme ind i Det lærde Selskab i Aarhus, som blev stiftet i 1945, og som omfatter samtlige videnskabens områder. Det lærde Selskab kom således til at rumme fx en videnskabeligt arbejdende ingeniør fra Aarhus Oliefabrik.
Det lærde Selskabs ambitioner var fra starten meget høje - Videnskabernes Selskab i København var forbilledet - men snart tog man pejling af realiteternes verden, og Det lærde Selskab fandt sit leje som en eksklusiv foredragsforening, hvis medlemmer hver især principielt repræsenterer den højeste viden inden for vedkommendes faglige felt.
I modsætning til Humanistisk Samfund, som gik i dvale i 1970'erne og endegyldigt afgik ved døden sammen med sin sidste formand i 1990'erne, er Det lærde Selskab endnu i fuldt vigør med seks foredrags- og diskussionsmøder om året.
 Møde i Humanistisk Samfund 8. februar 1939 i Møllesalen, Den Gamle By, hvor bibliotekar E. Haugsted holdt foredrag om "Bispedømmet i Aarhus". Ved den fjerneste ende af bordet formanden, Ad. Stender-Petersen. Til højre for ham i rækkefølge: Chr. Brodersen, G. Albeck, F. Blatt, J. Clausen, E. Frandsen, P. Holm, I. Henningsen, V. Grundtvig og S. Gundel. Til venstre: Chr. Stub-Jørgensen, P. Skautrup, E. Sejr, J. Pedersen, O. Olesen og P. Krarup. (Universitetshistorisk Udvalg). |
 Det lærde Selskab på udflugt til Løvenholm 1. maj 1960. (Foto Kirsten Albeck. Universitetshistorisk Udvalg). |
Studenterforeningen i Aarhus blev stiftet 1928 som samlingsstedet for det akademiske liv i tilslutning til Aarhus Universitet og blev kendt for sine mange kultur- og debataftener gennem årene. Man kårede sine æreskunstnere, diskuterede moderne kunst og tematiserede fx "den intellektuelle kvinde" eller "ungt ægteskab", og ikke mindst var der de mindeværdige litteraturaftener, hvor en lang række af de kendteste danske forfattere var på scenen gennem årene.
Allerede fra 1930 brændte Studenterforeningen for et studenterhus, men da et sådant endelig var en realitet, var det ved at være slut med foreningen, som slumrede hen i begyndelsen af 1970'erne.
Studenterforeningen i Aarhus blev ikke - som man måske kunne tro - stiftet af studerende, men af 'ældre' akademikere, der befandt sig i Århus forud for universitetets oprettelse. Foreningen stod klar, da de første studerende meldte sig ved universitetetsundervisningens start i september 1928. Det var ikke helt billigt at blive medlem, men der var stil over arrangementerne.
En underafdeling af Studenterforeningen var Musiske Studenter, der blev stiftet 1941, og som især gjorde sig bemærket med opførelser af klassisk og moderne dramatik. I Tage Skou-Hansens debutroman De nøgne Træer (1957) gives en levende skildring af et julearrangement i Musiske Studenter under besættelsen.
 Indtoget ved Studenterforeningens Vårfest 1950 i aulaen. (Foto Johannes Fossgreen. Universitetshistorisk Udvalg). |
Siden oprettelsen af Studenterrådet i Aarhus har utallige studenter i dette forum ydet en indsats for forbedringer af studerendes forhold fagligt, boligmæssigt, sundhedsmæssigt og økonomisk. Studenterrådet stiftedes 1932 og godkendtes af Undervisningsministeriet som repræsentationsorgan for de studerende.
Med styrelseslovens ikrafttræden 1971 gled Studenterrådet ud af universitetets statutter. Utilfredsheden var stor, og rådet boykottede valgene til styrende organer, dog således at en konservativ minoritet faktisk deltog og blev indvalgt. For at henlede opmærksomheden på sit overordnede repræsentationskrav, men også på den indvalgte gruppes manglende repræsentativitet, arrangerede Studenterrådet en række besættelsesaktioner i foråret 1971.
I forbindelse med denne turbulens dannedes organisationen Moderate Studenter, som i 1995 - efter gennem et kvart århundrede at have repræsenteret 'moderate' (dvs. ikke-venstreorienterede) synspunkter blandt studerende på universitetet - fusionerede med Studenterrådet, der stadig bærer dette navn.
 Hvert år siden 1934 har Studenterrådet udsendt en studenterhåndbog til årets russer. |
 I Studenterrådets regi arrangeredes gennem en årrække salg af juletræer i december og indsamling af papir på andre årstider. Fra papirindsamling 1953 ses f.v. stud.mag. Aksel Bek og stud.theol. Henning Lehmann. Sidstnævnte fungerede som Aarhus Universitets rektor 1983-2002. (Universitetshistorisk Udvalg). |
Ankeret i universitetets segl fremhæver universitetets forbindelse til Århus by, idet det er vartegn for Skt. Clemens, byens skytshelgen, og delfinerne er symboler for hurtighed og dygtighed. Seglet er omkranset af universitetets motto: Solidum petit in profundis ("Søger i dybet den faste grund"). Seglet, der meget vel kan tænkes at være inspireret af den italienske bogtrykker Aldus Manutius' bomærke fra 1502 - hvor en enkelt delfin snor sig om et anker - blev tegnet af Gudmund Holme i 1934 og er siden i flere omgange blevet moderniseret. Hvad angår dets elementer og sammensætning er der dog ikke sket ændringer.
