Deres Majestæt, Deres Kongelige Højhed, Deres Excellence, ærede gæster og kolleger, mine damer og herrer!
Hjertelig velkommen til Aarhus Universitets årsfest, til fejringen af universitetets 75-års jubilæum. Velkommen til årets seks 50-års jubilarer, 27 40-års jubilarer og 110 25-års jubilarer, som har fundet det tillokkende at besøge deres gamle universitet. I would also like to welcome our guests from abroad, in particular our five guests of honour upon whom the title of Doctor Honoris Causa will be conferred.
Årsfesten i år har skabt det positive problem, at flere har ønsket at deltage, end der på nogen måde kunne skaffes plads til i Aulaen. Det har derfor været nødvendigt at bede universitetets tilmeldte ansatte om at deltage i et nærtliggende auditorium, hvortil der transmitteres. Det sker ikke for at demonstrere universitetets kapacitet på området fjernundervisning - dertil er der bestemt mere passende anledninger - men for at så mange som muligt kan være med. Jeg beklager ulempen og ser frem til, at disse årsfestens fjerne deltagere bliver nære, når vi fra Aulaen bevæger os ned i Antikmuseet eller ind i Vandrehallen til den efterfølgende forfriskning.
Tillad mig at begynde med et citat - fra 2003:
"Enhver park er særlig dejlig om foråret. Løvspring, folk der begynder at sole sig på bænke og plæner, fuglesang og blomsterduft handler alt sammen om nybrud, ungdom og optimisme. Sådan er det også i parken ved Aarhus Universitet, men her er foråret mere stabilt, så det synes at vare hele året. Løvspringet er noget særligt i denne egepark, fordi egen springer sent og langsomt, og det sartgrønne slør over træerne holder længe. Mange af de solende mennesker er unge studerende, der bruger deres park som både fristed og arbejdssted. Også bygningerne virker unge, selvom de ældste af dem har stået her i 70 år. Deres karske, knappe former og farverne, der spænder fra grå sandfarve på de ældste til næsten orange på de nyeste, fortæller hele året en historie om ungdommens dristighed. Det er historien om en arkitektur, der engang var så ung og frejdig, at de få huse i parken skræmte folk. Og nu, da husene efterhånden fylder parken og er beundret for deres enkle og friske udtryk, er de som en hel by, der stadig fortæller forårets historie om at være ung og moderne".
Citat slut.
Således indledes den bog i ord og billeder om Aarhus Universitets bygninger, som arkitekt og forfatter Olaf Lind og fotograf Poul Ib Henriksen har haft ansvaret for, og som udkommer den 28. oktober på Aarhus Universitetsforlag. Dens titel er Arkitektur Fortællinger om Aarhus Universitet , og den er der grund til at glæde sig til - men min opgave er ikke at reklamere for bogen. Citatet er valgt, fordi det næsten poetisk maler et billede af ungdom, liv, udvikling og kontinuitet - egenskaber, der kendetegner Aarhus Universitet, indadtil og udadtil.
Min årsfesttale vil forholde sig til året, der gik, omtale et par markante begivenheder i de 25 år siden sidste store jubilæum i 1978, trække en linje længere tilbage samt behandle et par af tidens universitetspolitiske begivenheder og problemstillinger.
Aarhus Universitet er en stor arbejdsplads med en omsætning på 2,1 mia. kr., der anvendes til 1.527 videnskabelige fuldtidsstillinger, 1.550 teknisk-administrative fuldtidsstillinger og ca. 22.000 studerende. Jeg vil gerne takke alle for indsatsen i det forløbne år, der har givet sig udslag i, at der er uddannet 1.568 kandidater, 1.901 bachelorer, 183 ph.d.er, konfereret 19 doktorgrader og skrevet 5.099 forskningspublikationer, reviews, arbejdspapirer, rapporter mv., hvortil skal lægges en pæn mængde redaktionelt arbejde. Antallet af kandidater og bachelorer er steget markant i forhold til sidste år - i runde tal taler vi om stigninger på 14 og 15 procent, hvorimod antallet af ph.d.er ligger på niveau med år 2000. Antallet af publikationer er stabilt, hvilket er tilfredsstillende ikke mindst set i lyset af væksten på andre områder - blandt andet vedrørende patenter, samarbejde med virksomheder samt efter- og videreuddannelse.
Antallet af fuldtidsstillinger for ansatte dækker over endnu flere mennesker, der beskæftiges her i løbet af et år, i alt ca. 5.000. Antallet af studerende på ca. 22.000 tæller derimod alle immatrikulerede, og tallet overvurderer den faktiske aktivitet. Universitetet har derfor besluttet at kontakte studerende uden eksamensaktivitet i en treårig periode. Hensigten er at støtte dem til at genoptage deres studieaktivitet, fordi passivitet hos mange kan være eller udvikle sig til et personligt nederlag. Et sådant initiativ er ikke nyt, men det er første gang, det gennemføres på hele universitetet på et fælles grundlag.
En del af de studerende, vi henvender os til, vil formentlig takke nej til tilbudet, og de vil så på et tidspunkt blive exmatrikuleret. Den samlede studenterbestand vil derfor falde, hvilket ikke er dårligt, og den summariske gennemførelseskvotient vil stige, og det er godt - eller også er det bare statistik. Beslutningen er truffet vel vidende, at den bryder med en gammel akademisk tradition. Men hensynet til de unge mennesker, og måske især de ikke så unge mennesker, samt hensynet til universitetets ressourceanvendelse og mulighed for at lave præcise opgørelser over gennemførelsesforløb har altså trukket i den anden retning. Måske reducerer det kundegrundlaget i Studenterbaren, som de fleste kandidater efter 1965 vil kende, men det går nok endda. Baren er i øvrigt netop renoveret og tager gerne imod gæster.
Nu forlader langt de fleste studerende jo universitetet på en lidt mere forlæns måde, og langt de fleste af dem kommer ganske hurtigt i arbejde. Universitetet og fakulteter har i de senere år taget en række vejledningsinitiativer rettet mod de ældre studerende - for at forberede deres indgang på arbejdsmarkedet. Denne "Job parat"-aktivitet bliver nu udvidet med kurser i egentlig jobsøgning og i udformning af et cv, og alle universitetets studerende bliver omfattet af tilbudene. Universitetet var under alle omstændigheder gået videre i denne retning, men begribeligvis er den øjeblikkelige forværrede beskæftigelsessituation med til at øge fokus på livet efter universitetet.
De unge mennesker skal dog ind på universitetet, før de kan gå ud herfra. I den sammenhæng vil jeg nævne, at universitetet har fået en stor udfordring i form af den nye gymnasiereform. Reformen understreger behovet for at sammentænke kravene til fagene i det almene gymnasium med de af universitetets uddannelser, der også har en udgang mod gymnasiet. At blive gymnasielærer har i en del år ikke været særligt mange studerendes hedeste ønske, men noget tyder på, at en holdningsændring er undervejs, og det skal universitetet fremme. Både i den ordinære uddannelse og på området for efteruddannelse. Universitetet er derfor i gang med en meget perspektivrig dialog med gymnasiesektoren, og jeg vil gerne takke et stort antal gymnasierektorer for et vigtigt samarbejde.
Om selve gymnasiereformen blot det, at fjernelsen af erhvervsøkonomi som et valgfrit fag ikke forekommer indlysende.
Af universitetslovens uddannelsesdel kan man få det indtryk, at studenterne allerede før gymnasiet skal vide, hvilket erhverv de sigter imod efter universitetet . Aarhus Universitet påtager sig gerne et større vejledningsansvar ved ankomsten til, under opholdet i og ved afrejsen fra de gule bygninger - men det er ikke realistisk at forestille sig, at eventuelle planer kommer til at holde for alle. Man kan ikke vejlede sig igennem unge menneskers udviklings- og dannelsesproces. Indtil nu har ingen dog vist talt om, at de foreslåede handleplaner i børnehaven også skulle række ind på universitetet! Tankerne om børnehavehandleplaner minder forbavsende meget om 1970'ernes strukturerede pædagogik - men nu er jeg vist på vej væk fra mit emne.
Inden jeg helt forlader studie- og uddannelsesemnet vil jeg omtale en lille begivenhed fra i søndags. Studenterrådet - det fra 1953 vel at mærke - havde lavet et Jubilletræf, et flot arrangement, og under samværet her i Aulaen blev alle efterhånden lidt ældre kandidater spurgt, om de havde haft erhvervsarbejde i studietiden. Det havde de naturligvis, for hvad skulle man ellers leve af. Jeg vil ikke vurdere dagens uddannelsesstøtte i relation til de studerendes levevilkår og -forventninger. Men mange studerende har en hel del erhvervsarbejde, som ikke i almindelighed fremmer studiegennemførelse og studiekvalitet. Derfor er det ikke særligt befordrende for studiemiljø og studieeffektivitet, når en i øvrigt ansvarsfuld organisation siger, at erhvervsarbejde og netværksdannelse i studietiden er meget vigtigt; eller når en anden ligeledes ansvarsfuld organisation hævder, at de såkaldte almene kompetencer er vigtigere end de faglige kompetencer. "Hjælpsomhed" er ikke det ord, jeg først kommer til at tænke på her.
Universitetets uddannelser, herunder nye uddannelser siden sidste årsfest, vil jeg ikke komme nærmere ind på, men henvise til publikationen Aarhus Universitet i ord og billeder 2002 , som kan tages lige uden for Aulaen. Jeg vil alene nævne, at der nu findes fire uddannelser under Center for Tekniske Kandidatuddannelser i et samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Aarhus - blandt andet en uddannelse i "Teknisk IT", at universitetet har udviklet et efterhånden pænt antal Masteruddannelser til brug for videreuddannelse - for eksempel en i "Etik og værdier i organisationer", at universitetet fortsat udvikler nye uddannelser, hvoraf nogle er fagligt tværgående - for eksempel uddannelsen i "Nanoscience", der begyndte sidste år, og at vi arbejder på at tydeliggøre de store muligheder for at kombinere uddannelser, som kendetegner et fagligt bredt universitet.
Vedrørende de tekniske kandidatuddannelser vil jeg gerne tilføje, at vi finder det positivt, at uddannelserne bevillingsmæssigt er blevet indplaceret som civilingeniøruddannelser. Og vi er særdeles tilfredse med, at Videnskabsministeriet nu - det vil sige i går - har imødekommet vores ansøgning om at måtte bruge betegnelsen civilingeniøruddannelse, altså cand.polyt. Ingen i Østjylland vil være i tvivl om betydningen heraf. Jeg vil gerne takke for en hurtig sagsbehandling.
Aarhus Universitet i ord og billeder 2002 vil jeg også henvise til for forskningens vedkommende - her omtales både nye forskningscentre og nye forskerskoler samt en række forskningsprojekter, som det lønner sig at stifte bekendtskab med. Her præsenteres nogle af universitetets forskningsområder - det sker i øvrigt også i den bog, der blev offentliggjort i går aftes på Rådhuset, og som over i alt 454 sider fortæller 18 historier om forskning ved Aarhus Universitet. Titlen er Topforskning ved Aarhus Universitet - en jubilæumsantologi , og uden på nogen måde at være udtømmende tegner den områder, hvor århusianske forskere aktuelt og ofte gennem en længere årrække har præget eller endog tegnet dansk forskning og bidraget væsentligt til international forskning. Fra bogen nævner jeg alene professor Jens Chr. Skous kapitel om biomembranforskning.
Jeg har allerede nævnt antallet af forskningspublikationer som et væsentligt output fra forskningen, i alt godt 5.000. De er opdelt i forskellige kategorier, blandt andet artikler i tidsskrifter. Inden for naturvidenskab og sundhedsvidenskab måles tidsskrifter og tidsskriftartikler traditionelt på en række parametre, og dansk og århusiansk forskning klarer sig flot her. Interessant var det derfor, at en velmeriteret engelsk forsker søgte at måle politologisk tidsskriftspublicering på den samme måde. Og han viste - for nu med det samme at komme til konklusionen - at målt på publicering over en femårig periode i de 23 højest rangerende tidsskrifter i verden placerede Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet sig på en fornem femteplads i Europa og som nummer 40 på verdensplan - og som det bedste ikke-engelsksprogede institut overhovedet. Det er da en skam, at vi ikke kunne "slå" Oxford, Essex og London School of Economics; men ansatte og studerende samt kandidater fra instituttet kan nu være ganske godt tilfredse. De kan spise kirsebær med de store.
Universitetsloven, der trådte i kraft 1. juli, understreger behovet for formidling af forskning, det bliver en af universitetets kerneopgaver. Må det være tilladt at nævne, at der allerede formidles meget, både organiseret og ukoordineret, både planlagt og spontant, både af enkeltpersoner og af institutionen. Jeg nævner blot "Pioneers in Biology", der den 4. november sidste år samlede omkring 1000 mennesker i Auditoriehuset, der var ivrige efter at høre og møde fire markante forskere og personligheder inden for den biologiske forskningsverden. Eller den klare styrkelse, der i det sidste par år er sket med Folkeuniversitetets udbud på basis af ansatte ved Aarhus Universitet. Eller den store interesse, der er for "Natur i teltet", hvor naturvidenskabsstuderende demonstrerer basale færdigheder på nye, rent ud sagt øredøvende måder - både i Århus og i Jels i Sønderjylland, hvor 30 skoleklasser bookede programmet op. Eller Otto Steen Dues nyoversættelse af Homers Odysseen . Eller udstillingen om Afghanistan på Moesgård Museum. Eller formidlingen på CAVI i IT-byen Katrinebjerg, der i øvrigt har været med til at placere Århus som en af verdens IT-hovedstæder. Tillad mig dagens andet citat:
"Men jeg er på den anden side ikke i tvivl om, at vi i vort arbejde efterhånden nåede til en ganske bestemt indstilling, nemlig den, at vi - så langt vore evner og kræfter slog til, og uden at slække på anspændelsen i det interne universitetsarbejde - skulle i videst muligt omfang imødekomme ønsker om kontakt udefra, når sådanne skønnedes at kunne gavne helheden. Derfor har vi fra universitetets side efter evne søgt at få en bred vekselvirkning i gang, - dels ved deltagelse i arbejder uden for universitetet, i institutioner, på skoler, i selskaber og foreninger, der enten allerede var til eller som nu blev dannet, dels ved inden for universitetets rammer at oprette særundervisning og kortere kurser - kursus for sundhedsplejersker, kursus i arbejderforhold, specialkursus i husholdning, kursus for journalister - endvidere offentlige forelæsninger ved egne kræfter eller fremmede gæsteforelæsere. Længe før vi - i 1945 - stiftede et internt arbejdende videnskabeligt selskab, Det lærde Selskab, havde vi deltaget i det oplysende og populærvidenskabelige arbejde på en meget bredere front."
Således rektor Peter Skautrup i årsfesttalen i 1953. Formidling er nødvendig, men afvejet med universitetets øvrige opgaver - og ikke al forskning kan eller skal bringes i øjenhøjde.
Uddannelse, forskning og formidling forudsætter fysiske rammer af kvalitet. Universitetet gennemfører i disse år omfattende og bekostelige renoveringer af bygninger og net. Sidste år måtte jeg annoncere en tænkepause i den hastige udbygning, som universitetet havde gennemført i de seneste fem år. Nyvurderinger og de kendte og stabile finanslovsbevillinger i perioden 2003 til 2005 fremkaldte dog en vis optimisme. Derfor er der truffet beslutninger, der bringer Universitetsparkens allersydligste bygning "hjem" til universitetet - jeg taler her om Kunstmuseet, skulle nogen være i tvivl. Det er besluttet at opføre IT-Forskerpark Katrinebjerg, der i 2006 vil tilføre universitetets undervisnings- og forskningsmiljø dér de nødvendige ekstra kvadratmeter og faciliteter. Der er god gang i arbejdet med at planlægge opførelsen af faciliteter til idrætsuddannelsen, tæt på svømmestadion og Århus Idrætspark mv. - og det vil også give lidt plads til Center for Tekniske Kandidatuddannelser lige op ad Ingeniørhøjskolen. Og så arbejdes der ihærdigt på at løse den store opgave, det bliver at opføre et nyt museum på Moesgård og få skabt acceptable vilkår for universitetets fagmiljøer derude.
Vi har et par projekter mere under overvejelse eller ligefrem planlægning; men da det er rart at have noget at se frem til, vil jeg ikke omtale dem nærmere. Vi er ikke fuldt på plads endnu - nogle fagmiljøer fortjener bedre rammer, end de har i dag. Vi ser frem til at nå dem også - og så dukker der sikkert et par nye muligheder eller nødvendigheder op. Det er herligt at bygge, som bekendt.
Der kunne siges meget om Aarhus Universitet i perioden 1978 til 2003, men jeg vil nøjes med at nævne to betydelige, men ganske forskellige begivenheder. Den første er tildelingen af Nobelprisen i kemi til professor Jens Chr. Skou i 1997. Ingen bør være i tvivl om, at den fuldt fortjente hædersbevisning også kastede glans over Aarhus Universitet - måske trådte vi først ved den lejlighed ind i rækken af "rigtige" universiteter - og det gav et løft til den konstruktive selvfølelse, der kendetegner et dynamisk miljø af høj kvalitet. En tak herfor er stadig på sin plads.
Det andet er ikke en begivenhed, men en samlet effekt af vitaliseringen af Aarhus Universitets Forskningsfond og etableringen af dets Ejendomsselskab fra midten af 1980'erne. Dette gav universitetet en mulighed for særlige forskningssatsninger, og vi kunne tage egen hånd om afhjælpningen af noget af den lokalemæssige stilstand fra slutningen af 70'erne til ind i 90'erne. Og - set i det lange perspektiv det måske vigtigste: Aarhus Universitet fik herigennem en enestående platform, hvorfra nye veje i samarbejdet med det offentlige og med private virksomheder kunne betrædes - om end på en indirekte måde. Med Forskerpark Århus på Gustav Wieds Vej som den første, fulgt af den medicoorienterede forskerpark ved Skejby Sygehus, som er klar om tre måneder, og IT-Forskerpark Katrinebjerg, der som nævnt er klar i foråret 2006, er der skabt væsentlige bidrag til den lokale og regionale erhvervsudvikling. På samme indirekte måde er universitetet til stede i Østjysk Innovation, i INCUBA og i Forskerparken ved Foulum. Jeg vil gerne takke alle i kommune og amt, i Forskerpark Århus, i andre institutioner samt i private virksomheder, som har været væsentlige i denne udvikling, og som har været gode samarbejdspartnere. Solopræstationer fører ikke til sådanne resultater, alligevel vil jeg særligt takke den person på Aarhus Universitet, der har betydet mest for den beskrevne udvikling, tidligere rektor Henning Lehmann.
Som et lille sidespring vil jeg gerne nævne, at jeg fra tid til anden bliver spurgt, om ikke universitetet bevillingsmæssigt er blevet straffet for at have Forskningsfonden. Udregningen af vores bevillinger har til tider været vanskelig at gennemskue, men jeg kan ikke tro, at noget sådan skulle kunne ske. I så fald skulle der jo også for andre universiteter modregnes for virkningen af EU's egnsudviklingsstøtte, for virkningen af en placering i Hovedstaden, eller virkningen af et tæt forhold til en meget stor dansk virksomhed. Jeg vil også i dag afvise tanken bag spørgsmålet som et spind.
Med udgangspunkt i de nye veje i universitetets samarbejde med myndigheder og erhvervsliv er det naturligt at springe tilbage til universitetets dannelse i 1928. Dét var ingen let sag, og den var længe undervejs. Der var ikke kun modstand i kredse i København, der var også konkurrence fra flere jyske byer. Mange deltog i debatten om det jyske universitet - et citat:
"Jeg tror bestemt, at det kun lykkes at samle et meget lille antal studenter om denne universitetsundervisning. Det vil sikkert kun komme til at dreje sig om enkelte unge piger fra nabobyerne, altså sådanne, der alligevel ikke vilde have studeret. Egentlige studerende tror jeg aldrig Århusinstitutionen vil få."
Et fromt håb, må man sige, udtrykt i Nationaltidende den 30. juni 1928 af en lektor fra Kolding. Når det gik ganske anderledes - eksempelvis manifesteret i væksten fra 78 unge mennesker i 1928 til de ca. 22.000 i dag, så skyldtes det to forhold. For det første, at universitetets forskere lige fra begyndelsen havde en akademisk ambition for universitetet, nemlig at yde det fremragende inden for forskning og uddannelse samt drage nytte i stedet for at lade sig begrænse af en bestemt geografisk placering. Og for det andet, at et klart flertal af byens politikere og dets erhvervsliv ydede betydelige ofre i rejsningen af sagen og af selve universitetet. Og Aarhus Universitet var i mange henseender ikke blot selvejende, men også selvstændigt frem til styrelsesloven af 1970. Det er her på sin plads at takke "Universitets-Samvirket, Århus" for dets indsats gennem årene for Aarhus Universitet, og uden det havde vi i hvert fald ikke fejret 75-års jubilæum i år.
Sidste år på denne tid kunne man skimte konturerne af den nye universitetslov. I min tale fra denne stol søgte jeg støtte hos de gode kræfter i Ringenes herre , der kæmpede mod Mørkets overherredømme i verden. Jeg tillod mig at håbe, at fortællingen om universitetsloven var et eventyr, der kun kunne ende godt - det sidste bind var jo ikke afsluttet, og forfattere fra Vesterlandet burde stadig kunne bidrage. Sådan gik det ikke! Og vi synes vel heller ikke efterfølgende, det vil sige i de seneste uger, at lydhørheden og fleksibiliteten i vort høje ministerium helt har levet op til det, vi kunne forvente. Tværtom har vi et par gange næsten fået det indtryk, at de ministerielle paragraflæsere troede, at vi ville narre dem. Ingenlunde. Universitetet ville såmænd blot med sit forslag til overgangsvedtægt komme hurtigt i gang under hensyntagen til fastholdelse af en ansvarlig og sammenhængende ledelsesudøvelse på alle planer. Nu ser det ud til, at vi er ved at være på plads med en tilfredsstillende ordning (jeg henviser her til en ministeriel email dateret 12/9 2003, kl. 11:23:03), og så kan vi komme i gang med det egentlige. Det er vi glade for.
Med loven er Aarhus Universitet jo blevet selvejende - om det emne vil jeg henvise særligt interesserede til at konsultere Rigsrevisionens beretning 11/02 om selvejende uddannelsesinstitutioner, den er interessant læsning ! - og med selvejet er vi så tilbage til perioden 1928 til 1970. Det spørgsmål er rejst, om selvejende institutioner har privilegiet at flage med splitflag. Et universitet med tradition, historie og orden i sine arkivalier kan selvfølgelig svare også på den slags spørgsmål - det fik vi styr på allerede den 23. august 1933, og jeg citerer:
Statsministeriets brev til Aarhus Universitet
I et til Statsministeriet indsendt Andragende af 20. April d.A. har Bestyrelsen for Universitetsundervisningen i Jylland anholdt om, at det maatte blive tilladt Institutionen at benytte Splitflag.
I denne Anledning skal Statsministeriet efter stedfunden Brevveksling med Undervisningsministeriet meddele, at Ministeriet under Hensyn til, at Universitetsundervisningen i Jylland i sit Væsen maa anses for at være en Statsinstitution, intet finder at erindre imod, at denne fra Bygningen, hvori Undervisningen finder Sted, flager med Splitflag.
Th. Stauning
Fra selve loven vil jeg blot nævne det punkt i formålsparagraffen, der siger, at "Universitetet skal...tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat". Det er fint at få det præciseret, selv om det altid har været en praksis, om end ganske ukoordineret - og vi tager gerne imod udfordringen, som vi også ser som en rehabilitering af ekspertise. Vi - og andre - skal bare huske at skelne mellem det at deltage som eksperter (som kan være ganske uenige indbyrdes) og som borgere (som kan være mindst lige så uenige indbyrdes). Nogen - også i det politiske liv - kunne måske finde på at gøre denne deltagelse til et problem, 'for de er jo overvejende venstreorienterede, dem på universiteterne'. Til det vil jeg blot sige to ting. For universitetets ledelse er de ansattes politiske ståsted helt uvedkommende, for det er ikke det, der undervises i. Hos nogle ansatte vil ståstedet træde tydeligere frem end hos andre; men underviserens personlighed er jo netop det, der alle steder efterspørges i formidler- og pædagogrollen. Og magistre, som skulle være særligt venstreorienterede, er der som bekendt ansat flere af i dansk erhvervsliv end i den offentlige sektor.
I forhold til universitetsreformerne tilkommer det ikke mig at betvivle den ministerielle belæsthed. Jeg vil dog til venlig overvejelse foreslå et besøg hos Danmarks måske største, men i hvert fald første politolog, nemlig Ludvig Holberg. I Moralske Tanker fra 1744 behandler han i Bog III, Epigram 37 spørgsmålet om reformer. Han siger heri blandt andet, og jeg citerer:
"En fornuftig læge, førend han foreskriver Medicine, examinerer Patientens Constitution, og derefter modererer Recepten. Efter samme Exempel maa ogsaa en Reformator nøye udforske et Societets Naturel og Egenskab, og derefter indrette sine Anordninger. Thi, ligesom et Legeme haver nok udi én Pille, men et andet vil have to eller tre af samme Vægt, saa kand et Societet lade sig nøye med en enkelt, et andet derimod udfordrer en dobbelt Dosin.../...Ligesom nu ingen kand siges at have cureret en Syg, ved at forvandle hans Podagra til Chiragra; saa cureres ey heller en stat, ved at udrødde en Feil, for at give Plads til en anden.../...Heraf skulle maaske vel nogen slutte, at jeg var en Hader af al Reformation. Nej ingenlunde! Tvertimod jeg holder for, at de fleste Steder og Societeter, samt hvert Menneske i sær, haver Reformation nødig. Jeg viser alleene, at enhver maa gaa frem med Tømmen i Haanden, og reformere sig saaledes, at han ikke falder fra een Last til en anden. Den, som gaar langsomt frem, kommer omsider til Maalet; men den, som galoperer dertil, kand enten styrte paa Vejen, eller udi Farten drives Maalet forbi, saa at han er ligesaa langt derfra paa hin Side, som han tilforn var paa den anden..."
Såvidt Holberg. Kom enkelte her i salen undervejs til at tænke på de yderst ambitiøse og sammenpressede tidsplaner for gennemførelsen af reformerne i Universitetsloven, som alle landets universiteter - og Ministeriet med - halser af sted for at nå, så svarer vedkommende selv herfor. - Hos Holberg går hjulet på den for hastigt kørende vogn for øvrigt i stykker...
Aarhus Universitets årsfest falder som bekendt kort efter, at forslaget til finanslov er fremsat, og der er derfor tradition for at kommentere denne helt afgørende rammebetingelse for al vores aktivitet. Det må noteres med tilfredshed, at der nu er skabt et stabilt grundlag for sektoren frem til og med 2007. Vi regner med, at Aarhus Universitet ligger pænt her, og det gør det muligt at træffe udgiftsbindende beslutninger på mellemlangt sigt. Vi har stor forståelse for, at dette budgetniveau ikke er kommet til verden uden betydelige presseveer, så jeg kvitterer.
I forhold til "turen til Barcelona" med treprocentsbillet har universitetet med interesse bemærket, at budgetoverslagsårenes niveau betegnes som et godt " udgangspunkt " for de kommende års finanslove. Det forstår vi helt bogstaveligt - altså ikke som det punkt i den mørke sal, hvor skiltet med "udgang" lyser, men som betydende "begyndelse, forudsætning, grundlag". Det ser vi frem til, og vi står gerne bi.
Universitetet har netop besluttet at bearbejde en række måder, hvorpå dets forskeruddannelser kan styrkes og profileres. En styrket og udvidet forskeruddannelse er af mange grunde udset til at være en væsentlig trækkraft på vejen mod Barcelona. Derfor foruroliger det, når der blandt politikere og embedsmænd høres det spørgsmål, om ikke universiteterne selv kunne komme med penge. Her holder morskaben op! Aarhus Universitet har igennem årene brugt betydeligt større beløb på forskeruddannelsen, end vi oprindeligt, i midten af sidste årti, fik tildelt til formålet - en sådan prioritering er enhver ledelses opgave - men der er grænser for, hvor langt vi kan gå i denne retning uden at skade anden aktivitet. Vi skulle jo også gerne kunne ansætte nogle adjunkter.
I det hele taget vil jeg sige, at vel kan der være mange æg i Aarhus Universitets kurv - både gåseæg, hønseæg, dueæg og spurveæg - men fortsætter man med at fylde på kurven, begynder æggene at trille af og blive smadret på jorden. Her handler det ikke om at lade være med at knejse med nakken, men om at have en større kurv.
Jeg har i det foregående brugt citater fra årene 2003, 1953 og 1928. Der mangler således et fra det runde år, 1978. Det kommer nu - til sidst, til gengæld er det herligt politisk ukorrekt. Citat:
"Et velfungerende universitet er derfor et, som er ubehageligt for systemet, som er ubarmhjertigt i sin kritik, som af sin yderste evne gør, hvad det kan for at sætte statsmagten og det bestående system i pinlige og vanskelige situationer, gerne inden for overraskende områder og med uventede metoder. / Det skal ikke vente at blive takket, det skal heller ikke vente at få sine penge let. Universitetet deltager med sin forskning og sin uddannelse i den politiske strid, og politik er ikke damete med blødt brød og sød snak, men en valplads for uforsonlige, uforenelige interesser og krig med alle midler. / Universiteter og statsmagt definerer gensidigt hinanden i den kamp, de står i mod hinanden. Universitetet kan ikke tjene det bestående system ved at være det følgagtigt, og statsmagten har ikke fra sine universiteter i længere tid ad gangen brug for bekræftelse og støtte, men for nye informationer, kritik og eksperimenter."
Citeret fra en tale af daværende undervisningsminister Ritt Bjerregaard.
Jeg kunne i dag have nævnt mange flere aktiviteter og initiativer inden for forskning, uddannelse, formidling, eksternt samarbejde og intern administration, som peger fremad, og som der er grund til at være stolt af. Det tillod tiden ikke, men min tak til alle dem, der således bærer Aarhus Universitet, har samme værdi endda. Tak.
Niels Chr. Sidenius
