Det "påskeæg", som undervisningsminister Frederik Borgbjerg for 80 år siden overrakte til formanden for bestyrelsen for Universitetsundervisningen i Jylland, overlæge Victor Albeck, var universitetsloven af 28. april 1931.
Med denne lov var den århusianske universitetsvirksomhed efter tre år på prøvebasis sikret statens opbakning, mens de øvrige rivaliserende jyske byer - Viborg, Sønderborg og Kolding - måtte erkende deres nederlag i den jyske universitetskamp: Aarhus var nu den kommende universitetsby!
Lovens navn - "Lov om Anerkendelse af og Tilskud til Universitetsundervisning i Aarhus" - gav med formuleringen "Universitetsundervisning [dog i ubestemt form, red.] i Aarhus" umiddelbart anledning til en del misforståelser, men institutionens navn var fortsat "Universitetsundervisningen [i bestemt form, red.] i Jylland" (frem til september 1933).
Loven fastslog det princip, som kom til at gælde i en lang årrække: Aarhus skulle selv bekoste opførelsen af bygninger og indretningen af dem med videnskabeligt udstyr m.v., hvorefter staten så ville påtage sig udgifterne til driften (herunder løn til personale). Forudsætningen for denne ordning var, at såvel undervisningens videnskabelige karakter som lærernes videnskabelige kvalifikationer kunne godkendes af Københavns Universitet, og at eksamenskravene i øvrigt skulle være de samme som i København.
