"I aktion! for højere S.U." står der på banneret i baggrunden. Billedet stammer fra Studenterrådets billedarkiv og er efter alt at dømme taget omkring 1978-1980. Ifølge de sparsomme oplysninger på billedets bagside er det stud.mag. Margrethe Dybdahl, medlem af Studenterrådets styrelse, der sidder på bordet, mens stud.mag. Henrik Grønning (også medlem af styrelsen) ses alleryderst til venstre. Fornavnet på herren med megafonen er måske Kenneth. Korrektioner og yderligere oplysninger modtages meget gerne! (Billedet tilhører Universitetshistorisk Udvalg. Fotograf ukendt).