Brugerne af Universitetshistorisk Udvalgs samlinger udgør en bred kreds af universitetshistorisk interesserede enkeltpersoner/forfattere, organisationer og museer. På foto til venstre ses specialestuderende Maibritt Kerner i færd med at fremfinde materiale om datalogiens historie i Århus i professor Svend Bundgaards arkiv. Øverst i midten repræsentanter for Studenterrådets styrelse, som studerer materiale som led i planlægning af jubilæumspublikation; nederst i midten cand.mag. Jens Degn ved Victor Albecks arkiv, der kom til at spille en central rolle for hans jubilæumsbog om Klassisk Filologis første 75 år ved Aarhus Universitet; øverst til højre Trine Mørk Hansen, Kvindemuseet, fordybet i erindringsmateriale med henblik på ny udstilling i Kvindemuseet; og nederst til højre museumsinspektør Steen Lundbye, Bymuseet, optaget af overvejelser vedrørende lån af genstande til montre om Århus som uddannelsesby i Bymuseets nye permanente byhistoriske udstilling. (Fotos Universitetshistorisk Udvalg 2005 og 2006).