For københavneren Sune Agersnap, der er ny ph.d.-studerende ved Institut for Bioscience, sektion for Genetik, økologi og biodiversitet, var det at komme til Aarhus Universitet på en måde ensbetydende med at træde i de fodspor, som for temmelig mange år siden var blevet trådt af hans oldefar, hans mors moder, hans mors fader og sidstnævntes broder.
Oldefaderen var Jørgen Pedersen, der i 1936 var blevet ansat som Aarhus Universitets første professor i nationaløkonomi.
Mormoderen var Jørgen Pedersens datter, Gudrun Agersnap, der i Aarhus i 1957 blev den første kvindelige driftsøkonom.
Morfaderen var Flemming Agersnap, der blev cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1955 og senere professor ved Handelshøjskolen i København (CBS).
Sidstnævntes ældre broder var Torben Agersnap, der med udgangspunkt i samme fag specialiserede sig i sociologi under ledelse af professor Theodor Geiger og blev kandidat fra Aarhus Universitet i 1948; efter en årrække som underviser i sociologi ved Aarhus Universitet blev han professor ved Handelshøjskolen i København (CBS).
Ved studiebesøget var det ikke mindst indholdet af Billedsærsamling 0064-A, der blev studeret og delvis kopieret mhp. eventuelt at indgå i den nytilknyttedes selvpræsentation i institutsektionen.