Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Studiebesøg mhp. evt. familiehistorisk dimension i selvpræsentation

For københavneren Sune Agersnap, der er ny ph.d.-studerende ved Institut for Bioscience, sektion for Genetik, økologi og biodiversitet, var det at komme til Aarhus Universitet på en måde ensbetydende med at træde i de fodspor, som for temmelig mange år siden var blevet trådt af hans oldefar, hans mors moder, hans mors fader og sidstnævntes broder.

Oldefaderen var Jørgen Pedersen, der i 1936 var blevet ansat som Aarhus Universitets første professor i nationaløkonomi.

Mormoderen var Jørgen Pedersens datter, Gudrun Agersnap, der i Aarhus i 1957 blev den første kvindelige driftsøkonom.

Morfaderen var Flemming Agersnap, der blev cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1955 og senere professor ved Handelshøjskolen i København (CBS).

Sidstnævntes ældre broder var Torben Agersnap, der med udgangspunkt i samme fag specialiserede sig i sociologi under ledelse af professor Theodor Geiger og blev kandidat fra Aarhus Universitet i 1948; efter en årrække som underviser i sociologi ved Aarhus Universitet blev han professor ved Handelshøjskolen i København (CBS).

Ved studiebesøget var det ikke mindst indholdet af Billedsærsamling 0064-A, der blev studeret og delvis kopieret mhp. eventuelt at indgå i den nytilknyttedes selvpræsentation i institutsektionen.

Sune Agersnap studerer fotos af sine aner mfl. i universitetshistorien. Foto AU Universitetshistorie 27. november 2018