Postkort fra Landsudstillingen 1909. (Århus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling). Landsudstillingen i Århus i sommeren 1909 indgår på forskellig vis i Aarhus Universitets forhistorie. Det var den, der skabte storstadsfornemmelsen og den selvtillid, som gjorde det muligt få år efter at påbegynde oprettelsen af et universitet uden økonomisk hjælp fra staten. I 1906 skulle Landsudstillingens arkitekt Anton Rosen vælge mellem to lokaliteter, som byen foreslog som hjemsted for den kommende landsudstilling. Den ene var det areal, hvor Aarhus Universitet senere kom til at ligge, og den anden var sådan cirka stedet, hvor boldbanerne ved Marselis Boulevard befinder sig i dag. Han var dog ikke tilfreds med nogen af mulighederne. Den første - altså den senere universitetsgrund - fandt han for stejl og smal. og den anden duede heller ikke. Derimod faldt han for et helt tredje sted - "et område, som i hans øjne havde både praktiske og navnlig æstetiske kvaliteter, nemlig arealet på begge sider af Strandvejen, mod nord afgrænset af det smukke anlæg Skanseanlægget ved Sydhavnen og syd for Marselisborgskovene, de strøg, vi nu kalder Strandparken og Tangkrogen – og lidt til”. (Kilde: Johan Bender: Hurra for Århus. Landsudstillingen 1909 - vejene til og sporene fra (2009), s. 56-57). Vi kan tilføje den pudsige detalje, at man i 1920'ernes begyndelse nævnte (en del af) "det tidligere Landsudstillingsterræn" som mulig byggegrund for et kommende universitet i Århus! Ikke blot kunne det kommende universitetsområde altså være kommet til at tjene som landsudstillingsareal - og omvendt! - men dertil kommer, at erfaringerne fra Landsudstillingen faktisk kom til at spille en rolle i 1920'ernes universitetskamp, hvor flere jyske byer sloges om at blive hjemsted for det kommende universitet. Sommeren 1909 var nemlig kølig og regnfuld, og derfor blev besøgstallet slet ikke det forventede - budgettet holdt overhovedet ikke - og lige netop dét brugte forkæmperne for andre byer i 1920'ernes store universitetskamp, idet de gjorde gældende, at byen Århus jo i 1909 havde haft et dundrende underskud med sit store, kostbare projekt, så hvordan skulle det dog ikke gå, hvis man i Århus nu få år senere - i 1920'erne - også ville prøve kræfter med en kommunal universitetsoprettelse! Selv så man i Århus helt anderledes på sagen, idet den kendsgerning, at det var lykkedes at udøve en sådan kraftpræstation, som Landsudstillingen unægtelig havde været, havde skabt en kolossal selvtillid i byen, der samtidig havde fået demonstreret sine storstadsambitioner. Århus havde noget at have optimismen i, og fra og med 1928 spirede et universitet frem, et universitet, der, som det er blevet udtrykt (af Johan Bender) - kom til verden i Landsudstillingens ånd - nemlig ganske som denne frugten af et samarbejde mellem initiativtagere, erhvervsliv og kommune. De århusianske universitetsforkæmpere kunne i et vist omfang genanvende den model, som man havde brugt under Landsudstillingens tilblivelse. At der var gengangere fra Landsudstillingskomiteen i kredsene omkring universitetets forkæmpere, bekræfter blot påstanden om universitetet som udspringende af ånden fra Landsudstillingen. Blandt disse gengangere var etatsråd Filtenborg, der var hovedkasserer for Landsudstillingen 1909 og senere medlem af Forretningsudvalget for Oprettelsen af et Universitet i Jylland (1919) samt stifter af Etatsraad C.G. Filtenborg og Hustrus Studielegat. Og når der desuden optrådte en springende delfin i Landsudstillingens segl og to af slagsen i Aarhus Universitets segl 25 år senere, kan dette motiviske sammenfald vel nok tages som udtryk for endnu en form for kontinuitet mellem de to store Århus-projekter.
Den senere borgmester og universitetsforkæmper Jakob Jensens abonnementskort til Landsudstillingen i Århus 1909. De to øvrige kort gjaldt for henholdsvis hustruen og sønnen. (Tilhører Universitetshistorisk Udvalg). |
