Den 17. juni 1902 - altså for 110 år siden - blev Statsbiblioteket indviet. Bag de fornemme bygningsmæssige rammer stod arkitekten Hack Kampmann. Statsbibliotekets placering var stærkt medvirkende til, at Aarhus blev universitetsby.
Efter ombygning af afsnit af Bygning 1431 er en udstilling af plancher vedr. Aarhus Universitets bygningshistorie tilgået Universitetshistorisk Udvalg. De ældste dele af materialet var med på en stor udstilling i København i 1949.
Sociologen Theodor Geiger, der havde været ansat ved Aarhus Universitet siden 1938, afgik ved døden 16. juni 1952, dvs. for 60 år siden. Hans internationale ry er ikke blegnet siden, og hans værker genudgives og udforskes stadig. Geiger var en af idémændene bag Statskundskab, som blev etableret senere i årtiet.
I forbindelse med sit ph.d.-projekt om nordisk modernisme inden for arkitekturen har Marialuisa Dus fra Facoltà di Architettura ved Università IUAV di Venezia aflagt studiebesøg hos Universitetshistorisk Udvalg.
Den universitetshistoriske samling er blevet beriget med et diapositiv-magasin m. indbygget elektrisk belysning. Genstanden har været anvendt i mere end fire årtier ved faget Kunsthistorie.
En Leitz Reprovit til affotogafering af billedmateriale mv. er blevet overdraget til Universitetshistorisk Udvalg. Også det tilhørende Leica-kamera samt lamperne. der hører til apparatet, vil blive overdraget på et senere tidspunkt. Reprovitten blev i midten af 1950'erne anskaffet til brug ved det nye fag Kunsthistorie.