Snart forlader patienter og medarbejdere de gamle hospitaler i Aarhus og flytter sammen i DNU (Det Nye Universitetshospital i Aarhus) i Skejby.
I en ny stor og flot bog har historikeren Doron Haahr gjort rede for den aarhusianske sygehushistorie, og han fører kyndigt læseren fra det gamle sygehus i Dynkarken med 20 sengepladser videre hen til - og ind i og bag om - Aarhus Amtssygehus (oprettet 1882), Kommunehospitalet (1893), Marselisborg Hospital (1913) og Skejby Sygehus (1987) og fortæller om alle sider af livet på disse hospitaler m.fl.
Bogen På stuegang i Aarhus gør rede for aarhushospitalernes historie og beretter om behandlingen af og synet på de sygdomme, der især har præget de seneste 100 år - diabetes 2 f.eks. - og fortæller også om den nære sammenhæng mellem hospitalernes og byens almindelige udvikling, og gennem en lang række såkaldte personhistorier - udformet som interviews med patienter og medarbejdere gennem flere generationer og portrætomtaler af hedengangne koryfæer (bl.a. overlæger og forstanderinder) - lykkes det forfatteren at give et bredt billede af det aarhusianske sygehusliv gennem godt 150 år.
Interviewene fylder hver især et opslag i bogen, altså to sider inklusive de fornemme fotografiske portrætter, og det betyder, at man aldrig bliver træt af læsningen, idet man hele tiden kommer til et nyt område: der er sygeplejersker, sygeplejere, social- og sundhedsassistenter, læger, overlæger, portører, servicemedarbejdere, laboranter/bioanalytikere, farmakonomer, vaskeriansatte, elektrikere, ergo- og fysioterapeuter og mange, mange flere samt ikke mindst patienter af alle slags.
Overalt er det lykkedes forfatteren at få interviewene fortættet, således at det simpelthen ser ud, som om det, den enkelte har udtalt, med afsluttende punchlines og lignende, er det, som vi læser på det enkelte opslag. Sådan har det dog næppe forholdt sig, og forfatteren skal have ros for den fine redigering, der medfører netop dét indtryk. Man må dog håbe, at også de samlede interviews bliver bevaret for eftertiden, så man ved en eventuel senere lejlighed kan studere alt, hvad de pågældende har udtalt.
Professorerne og overlægerne Carl Krebs, Flemming Kissmeyer og Richard Malmros får deres - foruden Palle Juul-Jensen - og ikke et ondt ord om det, men hvor er f.eks. de i offentligheden måske mindre kendte, men i lægevidenskabelig henseende næppe mindre betydningsfulde, f.eks. den internationalt kendte diabetesforsker Knud Lundbæk - eller Villy Posborg Petersen, manden der med sit ekstraordinære medicinske overblik indså mulighederne for gennemførelsen af det i Danmark hidtil umulige og som følge heraf samlede nyreteamet på Kommunehospitalet og organiserede de første nyretransplantationer? Men nej, selvfølgelig kan ikke alle og alt komme med på den trods alt begrænsede plads i bogen.
Til slut må vi lige nævne, at man to gange i bogen får oplyst, at Kong Christian 10. "overværede" grundstensnedlæggelsen til Aarhus Universitets første bygning, og man ser på billedsiden undervisningsministeren lægge en grundsten. Men kongen "overværede" jo ikke bare grundstennedlæggelsen; han deltog aktivt i den, idet han lagde den første af de tre grundsten.
På billedet, der er gengivet i nærværende sides venstre spalte, er vi til stuegang på Amtssygehuset i slutningen af 1940'erne. Billedet gengives i bogen på side 96. Et billede fra samme lokale - eller et ganske tilsvarende - og oven i købet med en genganger blandt personalet vises på side 162 - se også gengivelsen af bogens forside nederst til højre (til venstre for disse linjer) - men her fortæller bogens billedtekst, at det viser en stuegang på Kommunehospitalet i 1950'erne!
Men på trods af de uundgåelige fejl - og de sproglige ser vi helt bort fra - en særdeles vellykket og veldisponeret bog, som gerne måtte have været dobbelt så lang! Denne læser havde i hvert fald svært ved at lægge den fra sig, før sidste side var vendt.
