Klik her og se månedens billede.
På baggrund af, at professor, dr.phil. Andreas Blinkenberg havde sagt nej tak til en kaldelse fra Københavns Universitet, afholdt man i 1943 en stor fest til hans ære. Se billeder herfra.
Bodil Rabbe, gift Jørgensen, ses her 1941 i Marselisborg Studentergaards spisekøkken og 2006 i egen stue i Viby J.
Universitetshistorisk Udvalgs volontør har 7. februar aflagt besøg hos fhv. gymnasielektor, cand.mag. Bodil Jørgensen (f. 1920), Viby J., der gav erindringsinterview om sine studieår (1938-1946) ved Aarhus Universitet. Bodil Jørgensen overdrog samtidig bl.a. et antal fotos med motiver fra Marselisborg Studentergaard - klik her og se et af disse. I interviewet fortalte Bodil Jørgensen om baggrunden for omdannelsen af Marselisborg Studenergaard til kvindekollegium. Hør uddrag af interview (lydklippets varighed 1:48). I lydklippet nævnes Hulda Pedersen; om hende har Eva Lous skrevet artiklen "Lukket, statelig og elskeligheden selv. Portræt af Hulda Pedersen" (i Hanne Rimmen Nielsen & Eva Lous (red.): Kvinder Undervejs. Dansk Kvindesamfund i Århus 1886-1986 (Aarhus Universitetsforlag 1986), s. 118-123).
I billedgalleriet er der netop blevet oprettet en afdeling, der endnu er ret beskeden af omfang, men hvor der med tiden vil kunne ses en mængde billeder af Lokaliteter og bygninger med forbindelse til Aarhus Universitet og dettes historie.
Under et nyoprettet punkt med betegnelsen Sammenslutninger er det nu muligt at se fotografisk og andet materiale fra Det lærde Selskabs historie.