I forbindelse med, at museumstekniker Steffen Ledet Christiansen, Antikmuseet, gik på pension i marts 2017, overdrog han til AU Universitetshistorie den samling af lossepladsmateriale, som han havde haft anledning til i flere omgange at indsamle.
I september 2022 overdrog Antikmuseet en tilbageværende rest af lossepladsmaterialet til den universitetshistoriske samling.
Materialet er blevet tilvejebragt i forbindelse med diverse udvidelser af Antikmuseet, som har muliggjort den direkte adgang til lossepladsundergrunden.
I sig selv er genstandene næppe af nogen som helst værdi, men da det ikke er videre kendt, at Aarhus Universitets hovedbygning er opført på en lossepladsgrund, er det formentlig af interesse for eftertiden at bevare en smule af det materiale, som Hovedbygninger står eller har stået på, siden funderingen begyndte i 1941.
Fra Aarhus Universitets side har der forståeligt nok aldrig været gjort noget nummer ud af, at Hovedbygningen er opført på en tidligere losseplads, og heller ikke arkitekt C.F. Møller har så vidt vides udtalt sig om det, men pressen oplyste det i forbindelse med, at to bygningsarbejdere i september 1941 omkom nede i en udgravet brønd på byggepladsen. De døde nemlig af at indånde den kulilte, som havde dannet sig i affaldslagene.
På et kort over nedlagte lossepladser i Danmark er nordre del af den nuværende universitetspark markeret.
De to omkomne er nævnt på den mindetavle i Hovedbygningen, som i dag næsten udelukkende forbindes med de bygningsarbejdere og den marketenderske, som omkom i Hovedbygningen under Royal Air Force-angrebet den 31. oktober 1944 på Gestapos hovedkvarter i parkkollegierne.