(Foto Universitetshistorisk Udvalg marts 2008).

For en del af det overvejende fransksprogede grammofonmateriales vedkommende gør der sig gældende, at de enkelte plader ikke er forsynet med standardiserede, trykte etiketter, men med håndskrevne mærkater. På trods af det tyske ("Verlorene Sohn") er indholdet formentlig den på mærkaten angivne dialekt, som primært tales i sydbelgien. Tekstarket befandt sig sammen med grammofonpladen, der i øvrigt i albummet har selskab af den samme historie indtalt i andre dialekter.