På denne baggrund så man fra regeringsside noget anderledes på sagen, end man havde gjort hidtil, også selv om der fra kredse ved Københavns Universitet udtryktes nogen betænkelighed ved forslaget. Det korte af det lange er, at der i august 1928 udstedtes en kongelig anordning, som for en 3-årig prøveperiode gav eksamensret i propædeutisk filosofi og gjorde det muligt at igangsætte en indledende universitetsundervisning i sprogfagene dansk, engelsk, tysk og fransk. Det blev understreget, at virksomheden ikke måtte ligge statskassen til byrde.
Så gik man i gang, slog stillingerne op, forhandlede med Københavns Universitet om bedømmelse af ansøgere til lærerstillingerne, købte en bygning til studenterkollegium og lejede lokaler til undervisningen.
Fra universitetsstarten i september 1928 havde Universitets-Samvirket til opgave at deltage i universitetets bestyrelse sammen med repræsentanter for byrådet og en repræsentant for universitetets lærere. Nok så vigtig var dog organisationens opgave med at rejse midler til opførelse af universitetsbygninger på den grund, som kommunen i 1929 skænkede til den kommende universitetspark.
Prøveperioden på 3 år (1928-1931) forløb tilfredsstillende - men unægtelig akkompagneret af beske kommentarer fra repræsentanter for Sønderborg og Viborg. Fra disse byers side understregedes det skånselsløst, at der netop kun var tale om en prøveperiode, at der ikke var tale om et rigtigt universitet, men kun om en "universitetsundervisning" osv. Derfor var universitetskampen slet ikke slut efter indvielsen af "Universitetsundervisningen i Jylland".
| Stud.mag. Henning Henningsen (f. 1911) fanget af kanonfotografen i Guldsmedgade i februar 1931. Man bar dengang studenterhue i hele rusåret - den hvide om sommeren og den sorte om vinteren. Mere om brugen af studenterhuen. (Universitetshistorisk Udvalg). |
