At Århus Kommune i 1929 overdrog en grund til en kommende universitetspark til Universitets-Samvirket, og at denne organisation ikke blot havde lagt planer til en forberedende medicinsk undervisning, men også indsamlet midler til en første universitetsbygning, hvor denne undervisning kunne finde sted, var næppe uden betydning for fremkomsten af universitetsloven af 1931.
Med denne lov blev det endegyldigt slået fast, at staten ville kunne støtte driften af universitetet, forudsat Universitets-Samvirket finansierede opførelsen af universitetets bygninger. Og sådan blev det i en årrække. Frem til 1940'erne blev universitetets bygninger opført udelukkende for privat indsamlede midler. På baggrund af 1931-loven finansierede staten hovedparten af driften fra og med 1932. Det var naturligvis også på baggrund af denne lov - som satte en endegyldig stopper for al videre tale om Viborg, Sønderborg og Kolding - at en arkitektkonkurrence straks blev udskrevet. Den blev vundet af arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann.
Foran ca. tusinde indbudte, der var forsamlet i et mægtigt telt, indviede kong Christian X den første universitetsbygning med følgende ord: "Med Ønsket om, at den videnskabelige Forskning, som her skal foregaa, maa foregaa i Aand og Sandhed, indvier jeg hermed Aarhus Universitet!" Det skete 11. september 1933, og siden har institutionen båret dette navn. Majestæten var i øvrigt ikke udelt begejstret for den moderne universitetsbygnings funktionalistiske stil og anbefalede arkitekt C.F. Møller at søge inspiration i dansk herregårdsarkitektur.
| Universitetets første bygning omgivet af græssende får set fra sydøst i 1934. Bygningen var blevet indviet i september året forinden og var det første resultat af den konkurrence, der var blevet udskrevet i 1931, og som blev vundet af arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann. Stadsgartneren indforskrev i maj 1934 tyve får fra Nymindegab til at afgræsse Universitetsparkens plæner. Det varede dog ikke længe, før dyrene af forskellige årsager måtte skaffes bort igen. I dag huses dele af Juridisk Institut i bygningen. (Fotograf ukendt. Universitetshistorisk udvalg). |
