Indholdsfortegnelse - Forrige afsnit - Næste afsnit
Aarhus Universitet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov. Dermed gled Universitets-Samvirket og byrådet ud af universitetets ledelse. Men også som statsinstitution fungerer universitetet i et tæt samspil med byens styre, erhvervsliv og institutioner, hvilket Forskerparken er et godt eksempel på. Med universitetsloven af 1992 blev kredse uden for universitetet igen repræsenteret i ledelsen. I henhold til universitetsloven af 2003 skal universiteterne ledes af en bestyrelse, og rektor, dekaner og institutledere skal ikke længere som hidtil vælges, men ansættes. I januar 2004 tiltrådte en bestyrelse, som i august 2005 ansatte en rektor, der i december 2005 ansatte fem dekaner.
Studenteroprør. Demokraten 23. februar 1969. (Universitetshistorisk Udvalg) . |
Efter fire år som henholdsvis rektor og prorektor forlader professor, dr.phil. Søren Sørensen (1920-2001) (t.v.) og professor, dr.med. Sigvard Kaae (1913-2001) universitetets administration 1. juni 1971. (Universitetshistorisk Udvalg). |