I forbindelse med de enkelte AU-bibliotekers ophør som selvstændige enheder 2011/2012 har sprogbiblioteket i Nobelparken overdraget Universitetshistorisk Udvalg en større mængde særtryk, som ude- og indefra er tilgået Institut for Germansk Filologi gennem mere end et halvt århundrede og med dedikationer ikke mindst til instituttets professorer, Heinrich Bach og Ernst Dittmer.
Særtrykkene herover er forfattet af og forsynet med dedikation fra henholdsvis AU-folkene Franz Blatt, Torben Kisbye og Niels Åge Nielsen samt Eli Fisher Jørgensen fra Københavns Universitet. (Sidstnævnte blev i 1978 promoveret til æresdoktor ved Aarhus Universitet - se oversigt vedr. æresdoktorer).