(Efter udprint af scanning af foto i privateje).

Om situationen herover skriver speciallæge, dr.med., fhv. direktør Ib Andersen næsten fem årtier senere følgende:

"Mit sidste eksamensfag var gynækologi og fødselslære, og da jeg var færdig dermed, blev jeg ved udgangen fra Fødselsanstalten modtaget af mine forældre, min kæreste og mine kammerater fra gangen på kollegium 9. De iklædte mig babytøj, udstyrede mig med en kæmpesut med en øl i, anbragte mig i en barnevogn og kørte mig den korte vej hjem til kollegium 9, hvor vi derefter festede. En af gangkollegaerne var humanist og dertil en gudbenådet sangskriver. Han havde komponeret en hyldestsang på melodien: ”Vor gud han er så fast en borg”, og hvert vers startede med:”Ib Harald Peder Andersen”. Det var en meget morsom sang."

(Fra Ib H.P. Andersens erindringer i Universitetshistorisk Udvalgs samling).