Til den universitetshistoriske samling har vi modtaget noget så sjældent som et hæfte med en students notater fra Kort K. Kortsens forelæsninger til filosofikum i 1928.
Steen Christiansen er manden bag notaterne, og ham har vi hørt om før på disse sider, senest som hovedperson i en af vore 90-års jubilæumsvideoer.
Steen Christiansen blev i 1929 den første filosofikumskandidat fra Universitetsundervisningen i Jylland, hvilket dagspressen gjorde et stort nummer ud af.
Optegnelserne er på familiens vegne overdraget af mag.art. Jørgen Ledet Christiansen, Vejlby, søn af Steen Christiansen.