Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Optegnelser fra filosofikumsforelæsningerne 1928

En nyerhvervelse ved universitetets 90-års jubilæum i september 2018

Til den universitetshistoriske samling har vi modtaget noget så sjældent som et hæfte med en students notater fra Kort K. Kortsens forelæsninger til filosofikum i 1928.

Steen Christiansen er manden bag notaterne, og ham har vi hørt om før på disse sider, senest som hovedperson i en af vore 90-års jubilæumsvideoer.

Steen Christiansen blev i 1929 den første filosofikumskandidat fra Universitetsundervisningen i Jylland, hvilket dagspressen gjorde et stort nummer ud af.

Optegnelserne er på familiens vegne overdraget af mag.art. Jørgen Ledet Christiansen, Vejlby, søn af Steen Christiansen.

Steen Christiansen i bladet Vore Damer fra 16. juni 1929. Bladet havde aflagt besøg på Marselisborg Studentergaard, hvor Christiansen boede, og rapporterede efterfølgende derfra. Christiansen skal på billedet forestille at læse til eksamen, men hans optegnelser ses ikke på billedet
Steen Christiansen forrest til venstre og professor Kort K. Kortsen til højre ved filosofikumseksamen den 10. juni 1929, hvor Steen Christiansen blev den første aarhusianske filosofikumskandidat
Steen Christiansens optegnelser fra professor Kort K. Kortsens filosofikumsforelæsninger findes nedfældet såvel i et hæfte som på løse blade udrykket af en mindre notesblok (lommeformat)