Artikel i JP Århus 29/8 2007
30. august 1932 var en solrig tirsdag, og der må have været varmt under de mange høje hatte og mørke frakker, som var forsamlet på en byggegrund nord for Fødselsanstalten og vest for landevejen mod Randers.
Byggegrunden, hvor de mange høje hatte befandt sig, var i 1929 blevet skænket til Universitets-Samvirket – organisationen, der indsamlede penge til opførelse af universitetsbygninger og kollegier. Staten havde ikke villet påtage sig at opføre institutbygninger, selv om en regeringsnedsat kommission i 1925 havde foreslået Århus som kommende universitetsby frem for andre jyske byer.
Men i Århus var man kommet i gang alligevel, nemlig i 1928, da ”Universitetsundervisningen i Jylland” havde lejet sig ind i lokaler i Teknisk Skoles bygning på Nørre Allé, og 78 studerende havde tilmeldt sig. Staten havde efter pres fra Århus-forkæmperne tilladt en treårig prøveperiode med humanistiske fag og eksamensret i filosofikum – en ordning som ikke måtte koste staten en krone - og da denne tid var forløbet tilfredsstillende, kom i 1931 en lov, som sagde, at hvis man i Århus påtog sig selv at skaffe penge til bygninger, så ville staten finansiere driften, altså lønninger mv.
På den baggrund blev der straks udskrevet en arkitektkonkurrence. Man ønskede et bud på en universitetsbygning – med institutter for fysik, kemi og anatomi (for i denne fase var det lægevidenskaben, der skulle bære projektet igennem) – og en plan for udnyttelsen af hele den grund, som kommunen havde skænket til formålet. Konkurrencen blev vundet af arkitekterne Kay Fisker, Povl Stegmann og C.F. Møller.
Det århusianske ønske om et universitet havde mødt megen modstand – ikke blot fra de rivaliserende byer Viborg, Kolding og Sønderborg, men også fra repræsentanter for Københavns Universitet og fra politisk side. Men via nytænkning og udfoldelse af et væld af usædvanlige initiativer og aktioner var man nu – denne solrige tirsdag i august 1932 – kommet så vidt, at der skulle være grundstensnedlæggelse til den første bygning.
Der var et væld af officielle gæster, bla. lærerne ved Universitetsundervisningen i Jylland, Universitets-Samvirkets bestyrelse, universitetsforkæmpere og donatorer, involverede arkitekter og ingeniører, medlemmer af universitetskommissionen af 1919, repræsentanter for Københavns Universitet, departementschefer, embedsmænd og politikere. De fik alle anvist deres pladser af nogle af Universitetsundervisningens på dette tidspunkt i alt 147 studerende, der denne dag fungerede som ”ordensmarskaller”. Klokken 14 ankom Christian den 10. ledsaget af universitetsprojektets primus motor, overlæge Victor Albeck. De kom vandrende ad en flagallé arrangeret i dagens anledning. Også kronprins Frederik var med.
Victor Albeck holdt en tale og oplæste grundstensdokumentet. Så nedlagde kongen det originale dokument og murede den første sten. Samtidig udtalte han med høj røst: ”Til Guds ære og videnskaben til fremme!”
Så fulgte undervisningsminister Borgbjerg og borgmester Jakob Jensen med henholdsvis den anden og den tredje sten, inden Victor Albeck udbragte et nifoldigt hurra for kongen. Så var der forfriskninger i et telt og senere middag for særligt indbudte i Victor Albecks hjem i Fødselsanstaltens overlægebolig – for kommunen ville nemlig ikke bekoste et sådant traktement.
Victor Albeck forestillede sig, at universitetet engang ad åre ville få 1.000 studerende! Dette ønsketal rundede Aarhus Universitet i 1943 – og i 1946 udtalte hans efterfølger som universitetets bestyrelsesformand, C. Holst-Knudsen, disse ord: "Der findes folk, der regner med, at universitetet til sin tid vil få 3.000 studenter. Jeg havde nær sagt, at det håber jeg ikke."
I 2007 har Aarhus Universitet 34.000 studerende!
Kongen murer den første sten og udtaler ”Til Guds ære og videnskaben til fremme!” Mellem Chr. X og Victor Albeck står murermester Rasmussen klar til at gribe ind, hvis det skulle vise sig nødvendigt. På Victor Albecks bryst ses den fortjenstmedalje i guld, som han tidligere på dagen havde modtaget. (Foto E.A. Ebbesen, Universitetshistorisk Udvalg).
Til artiklens forfatter har Victor Albecks søn, professor Gustav Albeck (1906-1995) kort før sin død fortalt, at det ikke var meningen, at kronprinsen skulle med til grundstensnedlæggelsen. Et omfattende kongeligt islæt i højtideligheden behagede nemlig ikke den socialdemokratiske borgmester Jakob Jensen. Men kronprinsen ringede om morgenen fra Marselisborg Slot for at tale med Victor Albeck. Han kom i stedet til at tale med Gustav Albeck. Kronprinsen spurgte Gustav Albeck, om ikke også han måtte komme med til grundstensnedlæggelsen. Gustav Albeck svarede, at det sikkert ville kunne ordnes, og det blev det.
Da man lagde grundstenen til den første universitetsbygning, lagde man i virkeligheden samtidig grundstenen til det efterfølgende universitetsbyggeri. Den symbolske handling som grundstensnedlæggelsen er, har nemlig siden da kun fundet sted, når der var tale om universitetsbyggeri, der på den ene eller den anden måde faldt uden for de almindelige rammer (fx Forskerparken, Steno Museet og Søauditorierne). Ved almindelige institutbygninger har man ikke flottet sig med en sådan ceremoni.
Der er netop lanceret en webudstilling om grundstensnedlæggelsen på Universitetshistorisk Udvalgs hjemmeside. Her kan man bl.a. se flere fotos samt presseklip, dokumenter mv. Webudstillingen kan ses på www.au.dk/uhu/velkommen/gn
Ovenstående artikel med faktabokse bragtes i JP Århus 29/8 2007
