I anledning af Victor Albeck-Bygningens indvielse 20. januar 2000.
Kronik i Jyllands-Postens lokaltillæg JP Århus 19. januar 2000.
Af Palle Lykke, cand.mag., Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet
Måske er det læseren bekendt, at en vej i Universitetsparken i Århus er opkaldt efter overlæge, dr.med. Victor Albeck. For fremtiden skal også en bygning med tilknytning til Aarhus Universitet bære hans navn.
I morgen foretages den officielle indvielse af "Victor Albeck Bygningen" - dvs. den tidligere fødselsanstalt ved Nørrebrogade, der nu er ombygget og fremover skal danne ramme om "Det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek og Uddannelsescenter". Teknisk set er der tale om et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Statsbiblioteket, og kort sagt går samarbejdet ud på, at Universitetet stiller lokaler til rådighed for Statsbibliotekets mægtige samling af sundhedsvidenskabelige bøger og tidsskrifter. Det sundhedsvidenskabelige bibliotek bliver en del det sundhedsvidenskabelige forskeruddannelsescenter, som også får hjemsted i bygningen.
Derved sluttes en ring i Århus bys historie. En smuk ring bundet sammen af hospitalshistorie, bibliotekshistorie og universitetshistorie og hvori navnet Victor Albeck er fremtrædende i hvert eneste led.
Formentlig er det de færreste i dag, der kender navnet Victor Albeck, men sådan har det ikke altid været. I 1920'erne stod han forrest blandt forkæmperne for et universitet i Århus, og referater af hans taler ved møder i den forbindelse fyldte godt op i aviserne. Desuden hilste han venligt, hver gang han til fods og med cigarstumpen i mundvigen passerede en barnevogn i byens gader. Som fødselslæge kunne han naturligvis ikke huske ansigtet på samtlige fødende kvinder - hvorimod de naturligvis kunne huske ham - så derfor hilste han, bare for at være på den sikre side!
Victor Albeck blev født 1869 i København, hvor faderen var såkaldt vare- og vekselmægler. Han blev dr.med. i 1901 på en afhandling om et kirurgisk emne og indgik året efter ægteskab med generalsdatteren Ella Zachariae, med hvem han fik tre sønner. Efter omfattende uddannelse som fødselslæge og gynækolog praktiserede han i København som specialist i kvindesygdomme frem til 1910, hvor han afhændede sin privatklinik og kom til Århus som den første overlæge ved Fødselsanstalten i Jylland og som den fjerde overlæge i byen som sådan.
Med Albeck ved roret udviklede den nye anstalt i arkitekt Sylows nybarokke palæ ved Niels Ebbesens Vej (senere Nørrebrogade) sig fra en ret beskeden fødeklinik til et anset kvindehospital, der også hurtigt gjorde sig gældende ved overlæge Albecks eget - og senere også andres - videnskabelige arbejde. Fødselsanstalten var i første omgang pålagt sociale opgaver i forbindelse med ugifte og andre dårligt stillede fødende, men i Albecks cheftid udvikledes opgaverne for institutionen, og bygningsmæssige og personalemæssige udvidelser fandt sted i flere omgange. Da han på et tidspunkt ansøgte om midler til anskaffelse af et mikroskop, fik han afslag. Myndighederne regnede ikke Statens Fødselsanstalt i Jylland for en forskningsinstitution. Så Albeck betalte af egen lomme, og det samme gjorde han, da han på et tidspunkt indrettede et beskedent forskningslaboratorium i bygningen.
Albecks store interesse for videnskaben medførte for hans eget vedkommende, at han i Århus fortsatte sin omfattende, allerede internationalt anerkendte forskning i fødselslære og kvindesygdomme, men også at han straks var med i første række, når der blev taget initiativer til fremme af videnskabelige miljøer i byen. Det var således Albeck, der allerede i 1913 sammen med overkirurg Strandgaard fra Kommunehospitalet foreslog den højt ansete overlæge på Amtssygehuset, titulær professor T. Tage-Hansen, at stå i spidsen ved oprettelsen af "Jydsk medicinsk Selskab". I dette selskab samledes læger fra hele Jylland til videnskabelige foredrag, demonstrationer og diskussioner, og det kom populært sagt til at fungere som en slags sundhedsvidenskabeligt "fakultet" uden studenter. Efter Tage-Hansens død i 1920 overtog Albeck formandsposten i selskabet, og han regnede selv sit arbejde i forbindelse med selskabet for sin betydeligste indsats i kampen for et universitet i Århus.
Denne tilsyneladende "indirekte" indsats fra Albecks side kræver selvfølgelig en forklaring. Allerede for 100 år siden var der i Århus blevet etableret en såkaldt medicinsk læsestue, dvs. en samling af sundhedsvidenskabelig litteratur, som byens og omegnens læger kunne studere i selve læsestuen, hvor de i øvrigt også kunne mødes og dyrke lidt "klubliv" og få sig et spil skak mellem reolerne. Jydsk medicinsk Selskab overtog denne læsestue, som befandt sig i bankbygningen på Lille Torv, i 1914 og udvidede bogbestand og aktivitetsniveau kraftigt. Allerede inden overtagelsen havde der i læsestuen været afholdt videnskabelige foredrag om medicinske emner, men jo kun for Århus-egnens læger. Med oprettelsen af Jydsk medicinsk Selskab udvidede man kredsen til at omfatte samtlige Jyllands læger, og foredragene foregik ikke længere kun i Århus, men også f.eks. ved sygehusene i Randers, Grenaa og Horsens og længere borte.
Victor Albeck havde straks indset betydningen af at samle alle jyske kræfter, ikke blot i det videnskabelige foredragsforum, som Jydsk medicinsk Selskab udgjorde, men også i forbindelse med opbygningen af et sundhedsvidenskabeligt bibliotek. Der var ingen grund til, at f.eks en snes videnskabeligt arbejdende hoispitalslæger rundt om i Jylland hver især købte sig fattige i et og samme værk, som de ikke havde behov for daglig at have inden for rækkevidde. Ej heller var der grund til, at de hver især opmagasinerede kostbare tidsskrifter, som andre kunne have fornøjelse af at have adgang til. På baggrund af denne tankegang anmodede Victor Albeck jyske læger om at forære den litteratur, som blot samlede støv hos den enkelte, til Jydsk medicinsk Selskabs medicinske læsestue. Desuden søgte han forskellige steder om penge til bogindkøb, og en fast del af det kontingent, som Jydsk medicinsk Selskabs medlemmer indbetalte, var afsat til samme formål.
Under opbygningen af dette sundhedsvidenskabelige bibliotek - grundstammen til det bibliotek, der så at sige bliver nyindviet i morgen - havde Albeck hele tiden været i kontakt med Statsbiblioteket (dengang i Erhvervsarkivets nuværende bygning på Vesterallé), og et nært samarbejde havde udviklet sig. Statsbiblioteket havde naturligvis egne budgetter, men hvad man dér selv indkøbte af sundhedsvidenskabelig litteratur var trods alt forholdsvis begrænset og foregik under ingen omstændigheder uden først at konsultere Victor Albeck. Efterhånden overgik Jydsk medicinsk Selskabs bibliotek i 1920'erne til Statsbiblioteket, der også ved Albecks mellemkomst var kommet i besiddelse af dubletter fra de københavnske biblioteker, men selskabet bidrog stadig til det. F.eks. skrev Statsbibliotekets chef, Svend Grundtvig, i 1932 til Victor Albeck og spurgte, om Statsbiblioteket efter hans mening burde abonnere på et nærmere bestemt svensk tidsskrift, og forresten: "det var vel ikke muligt, at Jydsk medicinsk Selskab kunne skaffe os det gratis?".
En kommissionsbetænkning vedrørende universitetsspørgsmålet lagde da også vægt på - blandt meget andet naturligvis - at det mest omfattende sundhedsvidenskabelige bibliotek udenfor hovedstaden var etableret i Århus, da den udpegede denne by som langt bedre egnet til universitetsby end Viborg, Sønderborg og Viborg.
I det hele taget er Albecks navn tæt forbundet med oprettelsen af Aarhus Universitet. Sammen med repræsentanter for Statsbiblioteket, byens museer, de lærde skoler og hospitalerne medvirkede han især i 1920'ernes første del til oprettelse af videnskabeligt orienterede foreninger, læsekredse og naturvidenskabelige samlinger, altsammen med henblik på at gøde jorden for et universitet. Og han stod altid forrest i de århusianske universitetsforkæmperes rækker, når strategier skulle udtænkes eller myndighederne i København råbes op. For det var ikke let at få myndighederne med på at oprette et universitet helt herovre. Heller ikke selvom flertallet i den omtalte kommission havde anbefalet at staten etablerede et universitet i Århus. I den kommission sad i øvrigt Victor Albeck, og da kommissionen havde afgivet betænkning i 1925, indtrådte han i "Universitets-Samvirket, Aarhus", hvor han som formand fra 1926 udadtil fungerede som samlingsmærke for byens propaganda for et universitet og indsamlingen hertil. Da "Universitetsundervisningen i Jylland" endelig kunne igangsættes 1928 - uden at statslige midler var på tale - var han selvskreven som formand for dennes bestyrelse.
Ved grundstensnedlæggelsen til Aarhus Universitets første bygning i 1932 modtog Victor Albeck fortjenstmedaljen i guld. I januar året efter døde han og nåede således ikke at opleve igangsættelsen af det, der gennem en snes år havde været hans hjertebarn: den sundhedsvidenskabelige undervisning ved Aarhus Universitet.
Albecks jordiske rester blev stedt til hvile i en grav mellem Fødselsanstalten og Aarhus Universitet, lige dér hvor Wilhelm Meyers Allé nu slår et sving forbi Universitetets kommende auditoriebygning ved søen.
Navnet "Victor Albeck Bygningen" er i høj grad velfortjent. Ikke blot dannede bygningen ramme om Victor Albecks højt respekterede virke som videnskabeligt arbejdende og organiserende overlæge i årene 1910-1933; nu rummer bygningen tillige frugten af hans skabende og organiserende arbejde som repræsentant for Jydsk medicinsk Selskab: nemlig dét sundhedsvidenskabelige bibliotek, han grundlagde og udbyggede, og som allerede inden hans død nærmede sig 25.000 bind. Det svarede til næsten 15% af Statsbibliotekets samlede bogbestand på det tidspunkt.
