Palle Lykke
Det var kronen på værket og resultatet af mange års kamp mod myndigheder og rivaliserende jyske byer, da Århus endelig blev universitetsby i 1928.
Byråd og borgere havde udvist en kolossal økonomisk offervillighed, og institutioner, lokale akademikere og mange andre havde demonstreret en tilsvarende vilje til at arbejde for sagen - ja, selv skolebørn havde støttet den ved at gå fra dør til dør og sælge postkort til 25 øre stykket.
Der herskede derfor en blanding af sejrs- og højtidsstemning i byen den 11. september 1928 - for nu havde man vist, at når staten ikke ville oprette et universitet i Århus - selv om en universitetskommission i 1925 havde peget på Århus som det bedst egnede sted i Jylland - så kunne man da bare selv, dog med en kongelig anordning som fundament.
Aviserne havde opfordret institutioner og private til at hejse Dannebrog på denne festdag - selv bryggerhestene var smykket med flag bag ørerne. Og skoledirektionen havde besluttet, at man på byens borgerskoler skulle samle børnene tidligt på dagen og fortælle dem om betydningen af den begivenhed, som nu fandt sted - og derudover erklære resten af dagen for fridag!
64 studerende
Det var Aarhus Universitets spæde begyndelse, der under navnet ”Universitetsundervisningen i Jylland” kom til verden den dag. Foreløbig fandtes kun undervisning i sprog og filosofi, og der kunne ikke tages anden eksamen end filosofikum.
Da semestret begyndte, havde 64 studerende - "det nye Universitets unge, frejdige Pionerer", som en avis udtrykte det - fundet vej til undervisningen hos de fem lærere, en professor og fire docenter.
Undervisningen foregik i Teknisk Skole i Nørre Allé, hvor man havde lejet sig ind. Budgettet var på 33.000 kr. Samme dag indviede man Marselisborg Studentergaard i en bygning, som Universitets-Samvirket havde købt for penge doneret af en velhavende kulhandler. Her skulle 27 mandlige udenbys studerende bo.
Da prøveperioden på tre år udløb i 1931, kom der en universitetslov, som fastslog, at staten kunne - ikke ville eller skulle - give støtte til driften af universitetet i Århus, når man lokalt selv sørgede for at få opført de nødvendige bygninger.
De gule bygninger
Hermed kunne Viborg, Kolding og Sønderborg godt pakke sammen, og i Århus fik Universitets-Samvirket travlt med at samle penge og naturalier ind, og man fik opført den første gule universitetsbygning på et stykke land skænket af kommunen. Bygningen, der blev indviet den 11. september 1933 af kong Christian den X, er bygget af en million gule sten doneret af Forenede Teglværker. Stenenes værdi var ca. 50.000 kr., og hele huset med indretning kostede omkring 800.000 kr.
Ved indvielsen anvendte kongen navnet ”Aarhus Universitet”. Alle universitetsbygninger opført frem til midten af 1940'erne er betalt af indsamlede midler, og det samme gjaldt hele vejen igennem for kollegiebygningerne (opført 1935-1955) og professorboligerne i parken - samt f.eks. Studenternes Hus (1964).
Den første universitetsbygning var især beregnet for den lægevidenskabelige undervisning, men også humanisterne blev klemt ind, dog uden at lærerne fik kontorer.
I 1935 fremkom statutter for rektor, lærerforsamling og fakulteter ved Aarhus Universitet, og på den baggrund konstitueredes Det Humanistiske Fakultet og Det Lægevidenskabelige Fakultet formelt. Året efter oprettedes Det Økonomiske og Juridiske Fakultet, og i 1942 etableredes Det Teologiske Fakultet - som fortsættelse af en privat teologiundervisning, der havde fundet sted siden 1932.
Få ansatte
I midten af 1940'erne bestod kontorpersonalet kun af en mandlig ”universitetssekretær” og tre kvindelige kontorister. Hertil kom vagtpersonale, portnere og et antal håndværkere samt laboratorieteknikere.
Der kan gå lang tid fra et fakultet oprettes, og til det er fuldt udbygget. Det er Det Lægevidenskabelige Fakultet et godt eksempel på. Staten ville nemlig ikke være med til at igangsætte et naturvidenskabeligt fakultet, før det lægevidenskabelige var fuldstændigt. Det var det i 1952, og derfor fik Århus først sit femte fakultet - det naturvidenskabelige - i 1954. Året forinden opgjorde man universitetets bruttoetageareal til 17.771 m2.
I 1965 var de 64 studerende fra 1928 blevet til 5.000, og den oprindelige lærerstab på fem personer var blevet til 90 professorer og ca. 250 adjunkter/lektorer.
Det Økonomiske og Juridiske Fakultet blev omdøbt til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i 1969 som følge af, at statskundskab og psykologi var blevet indlemmet i hhv. 1959 og 1968.
Det selvejende Aarhus Universitet havde gennem årene været ledet af en bestyrelse bestående af repræsentanter for kommunen, Universitets-Samvirket og - i mindre grad - universitetets lærere, men i 1970 blev det en statsinstitution under tilsyn af Undervisningsministeriet.
Professorvældet opløst
Samme år vedtog Folketinget i kølvandet på studenteroprøret en ny styrelseslov, som opløste ”professorvældet” og inddrog også yngre lærere, studenter og (fra 1973) det teknisk-administrative personale i universitetets styrende organer. Studentertallet rundede 10.000, mens antallet af professorer fortsat var 90. Antallet af adjunkter/lektorer havde til gengæld rundet 500.
I 1976 indførtes adgangsbegrænsning til studierne, og studentertallet kunne derfor i 1977 holdes nede på lidt over 15.000. Der findes ikke direkte opgørelser over antallet af teknisk-administrative medarbejdere, men det kan forsigtigt anslås, at der nu var ca. 600. Bruttoetagearealet var nu steget til 175.000 m2.
I 1992 fusionerede Tandlægehøjskolen med Det Lægevidenskabelige Fakultet, og navnet blev herefter Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Fem år senere modtog professor em., dr.med. Jens Chr. Skou Nobelprisen i kemi. I 1999 var der 20.000 studerende.
Selvejende institution
Efter tre årtier med valg til styrende organer blev Aarhus Universitet i 2003 igen - denne gang sammen med landets øvrige universiteter - en selvejende institution ledet af en bestyrelse.
Året 2007 var præget af store fusioner, som gjorde Aarhus Universitet landsdækkende med aktiviteter en snes steder i landet. Danmarks Jordbrugsforskning, Handelshøjskolen i Aarhus, Danmarks Pædagogiske Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser blev nu dele af Aarhus Universitet. Ved fusionen blev førstnævnte til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet - universitetets sjette - mens de øvrige blev til ”skoler” (Handelshøjskolen og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole) samt et nationalt myndighedsrådgivende miljøforskningscenter.
Hvad angår bruttoetageareal er det ”gamle” Aarhus Universitet i dag nået op på 393.000 m2, mens det samlede landsdækkende Aarhus Universitet nærmer sig 600.000. Studentertallet for det samlede universitet er 35.000, og der er 8.500 ansatte - lidt flere videnskabelige end teknisk-administrative.
I 1928 var budgettet 33.000 kr. I 2008 er det 4,5 milliarder.
Skønt tallene kan forekomme svimlende, hviler Aarhus Universitet ikke på laurbærrene. Alene i Århus regner man med intet mindre end en fordobling af universitetet inden 100-års jubilæet i 2028.
