-----
”Tilfældigheder har fyldt Ole Eiler Barndorff-Nielsens videnskabelige liv, men vel at mærke tilfældigheder af stor betydning: Professoren er i den internationale liga for matematikere og statistikere, når det gælder stokastik - læren om fænomener inden for naturvidenskaberne, hvor tilfældige variationer spiller en væsentlig rolle.”
Med ovenstående ord indledte dagbladet Politiken sin omtale af professor E. Barndorff-Nielsen i anledning af dennes 70-års dag den 18. marts 2005.
Nu har Barndorff-Nielsen så skrevet en erindringsbog, som af flere grunde skiller sig ud fra de fleste af slagsen. Det vender vi tilbage til.
Oprindelig havde Barndorff-Nielsen tilmeldt sig det lægevidenskabelige studium ved Københavns Universitet, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var noget for ham. Samtidig havde han løse ansættelser som assistent på Seruminstituttet og blev der vakt for videnskabeligt arbejde og ikke mindst fanget af muligheden for at anskue forskelligartede data ud fra synsvinkler, der havde at gøre med matematisk statistik og tilfældighedsteori, der herefter blev hans store interesse.
Men der var jo ikke noget egentligt studium i disse fagområder, så der blev ved Københavns Universitet – med en håndfuld professorers velvilje – tilrettelagt et individuelt mag.art.-studium i dette fagfelt for Barndorff-Nielsen, og to af profesorerne gav ham oven i købet kursusundervisning ene mand.
I 1954 var der imidlertid ved Aarhus Universitet blevet oprettet et naturvidenskabeligt fakultet, og i 1958 var faget Sandsynlighedsteori blevet en del af herværende Matematisk Institut i og med Erik Sparre Andersens ansættelse som professor i disciplinen.
Og omtrent samtidig flyttede Barndorff-Nielsen så til Aarhus og blev en del af dette miljø, hvorfra han blev mag.art. i sommeren 1960.
Bogen gennemgår hele forfatterens videnskabelige karriere og giver portrætter af rigtig mange af de spændende forskere, som kom til at betyde noget for Barndorff-Nielsen, og som han samarbejdede med om en vifte af forskningsprojekter, der omfattede, hvad der kan synes at være endog meget forskellige fagfelter, f.eks. kvantefysik, matematisk finansiering og turbolensteori.
Det hele holdes dog sammen af den brændende interesse for stokastikken, og hvad der udforskes og opstilles modeller for, er lige netop tilfældige udsving inden for de nævnte felter.
I vel nok de fleste forskeres erindringsbøger fortælles der om forskningsmæssige samarbejdspartnere og/eller ditto forbilleder, og det er bestemt også tilfældet her, men det ekstra, om man så må sige, er i Barndorff-Nielsens bog, at der i facsimile gengives hele breve og dokumenter fra korrespondancer, og at der endog gives plads til forskningspartneres forskningserindringer, hvilket gengivelserne af Ralph Alger Bagnolds erindringsskitser med genkaldelse af 1926-erfaringer fra Ægypten er et eksempel på.
Og nu vi er ved R.A. Bagnold: Kostelig er beretningen om, hvordan Barndorff-Nielsen af høflighedsgrunde ikke kunne afvise at blive kørt ind til London af Bagnolds søster, den kendte forfatterinde Enid Bagnold, der efterhånden var omkring de 90, halvblind og heller ikke helt ædru.
Det bliver aldrig kedeligt, det ville være synd at sige, og de stærkt afvekslende sideopsætninger medvirker også til at gøre bogen indbydende. Forfatteren undlader dog ikke at udfolde sig også side op og side ned med matematisk-statistiske formler, som formentlig kun folk fra hans eget institut og tilsvarende rundt om i verden fatter noget som helst af. Heldigvis kan disse sider nemt overspringes af den vankundige læser, som alt i alt sidder med en både interessant og stedvis underholdende bog, der giver sit bidrag til fastholdelse af erindringen om arten af forskning ved et AU-institut gennem syv årtier og om, hvordan knopskydende centre opstår.
Hele tiden sidder man som læser med en fornemmelse af, at forfatteren ligesom forsøger at underspille, at han selv er en af de helt store i den internationale liga af tilfældighedsforskere, men hvad han ikke selv siger, kan man så aflæse af f.eks. plakaten på side 267, nemlig at en stor Aarhus-konference anno 2015 om sandsynlighedsteori og matematisk statistik og disses anvendelse afholdtes for at fejre Barndorff-Nielsens videnskabelige resultater.
Et par småting må lige anholdes. Det hedder på side 21, at Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (oprettet 1954) blev etableret som led i fejringen af universitetets 25-års jubilæum året forinden. Nuvel, en institution vil jo – mere i dag end nogensinde – gerne inddrage så meget som muligt (der ville have fundet sted under alle omstændigheder) i egne jubilæumsmarkeringer, men det havde nu hele tiden været planen, at et naturvidenskabeligt fakultet først skulle etableres, når det lægevidenskabelige fakultet forelå fuldt udbygget, dvs. med professorater og institutter inden for alle fagets grene, og det var først tilfældet i 1953. Finans- og undervisningsministeriet ville nemlig kun understøtte oprettelse og udbygning af ét ressourcetungt fakultet ad gangen.
Det andet, som må anholdes, er at en citeret strofe fra en af Bob Dylans kendteste sange af uransagelige årsager tillægges den engelske digter Dylan Thomas!
Fin publikation, men ingen tvivl om, at stokastiknørder trods alt vil få mest ud af den, da de jo ikke som vi andre er nødt til at overspringe en tiendedel af bogens sider.
Dog antyder forfatteren allerede i sit forord, at vi godt må bladre forbi det uforståelige: "It should be easy to distinguish the more technical material from that of broader human nature."
P.L.
