[Utrykt manuskript (2002), der oprindelig var tiltænkt JP Århus, men som aldrig nåede frem til redaktøren]
Af Palle Lykke
Som supplement til den redegørelse for det jubilerende Statsbiblioteks historie og opgaver, som JP Århus bragte søndag d. 9. juni, kunne det måske være af interesse at høre lidt om, hvordan Statsbiblioteket også spillede en rolle forud for oprettelsen af Aarhus Universitet, der fandt sted i 1928. Ikke blot kunne der nemlig på det afgørende tidspunkt i 1920'erne henvises til den betydning, som Statsbiblioteket i fremtiden ville få som universitetsbibliotek, men Statsbibliotekets ansatte akademikere fungerede også personligt som ivrige forkæmpere for oprettelse af et universitet i Århus helt tilbage fra 1906. Der kan ved 100-året være god grund til fra Aarhus Universitets side at mindes disse pionerer, som var med til at bane vejen for udøvelsen af videnskab uden for hovedstaden.
Lige efter forrige århundredes begyndelse, hvor forskellige planer og ideer vedrørende et jysk universitet blev luftet, gjorde Fredrik Nielsen en betydelig indsats for universitetssagen, og efter at han i 1905 var blevet biskop i Århus, stod han som hovedtalsmanden for oprettelsen af et universitet i Århus. Men to ansatte ved det nyoprettede Statsbibliotek, Emil Fog og Ejler Haugsted, syntes, at biskoppen burde være mere effektiv, og de tog derfor visse initiativer, som faktisk satte gang i tingene, idet de provokerede biskop Nielsen til at indtage en mere udfarende rolle og få arrangeret et møde i København, som blev af stor betydning for profileringen. Nævnte Emil Fog (far til Mogens Fog) var også medredaktør af det nystartede Jysk Maanedsskrift , som bragte artikler til støtte for universitetstanken, og i 1918 tog han initiativ til at få Århus bragt på bane igen, således, at billedet af Århus som kommende universitetsby ikke svækkedes i offentligheden. Fog var - som det er blevet udtrykt - "Fyr og Flamme" i aktiviteterne og de mange møder forud for dannelsen i 1921 af kamporganisationen "Universitets-Samvirket, Aarhus".
I et interview i 1919 forud for et af disse møder nævnte universitetsforkæmperen, overlæge Victor Albeck med stor naturlighed Statsbiblioteket først , da han opremsede de aktiver, som Århus havde at byde på som universitetsby, nemlig - ud over biblioteket - "Musæum, Observatorium, Hospitaler og store Sportspladser" foruden byens "ganske glimrende, for ikke at sige enestaaende Beliggenhed". Hvis ikke Flensborg på ny blev dansk, sagde Albeck, ville det udelukkende være relevant at tage Århus i betragtning. Dette udtalte han på baggrund af stærke krav fra Viborg (og Sønderborg) om at blive universitetsby.
Ved samme lejlighed udtalte Statsbibliotekets overbibliotekar, Vilh. Grundtvig, at der ikke var "Spor af Tvivl om, at Valget maa komme til at falde paa Aarhus, som er den By i hele Provinsen, der er bedst egnet til at løse den nationale og specielt videnskabelige betydningsfulde Opgave," og han fremhævede naturligvis Statsbibliotekets rige samlinger som værende af stor betydning for et universitet.
I 1920 forsøgte underbibliotekar Erling Stensgård sammen med kollegerne K. Schmidt-Phiseldeck og E. Haugsted - alle Statsbiblioteket - at få dannet en folkeuniversitetsforening, men der opstod visse uenigheder. Til gengæld fik man så dannet "Jysk Forening for Historie og Sprog" på et møde, hvor man iflg. Aarhuus Stifttidende så "flere af Statsbibliotekets Bibliotekarer og Underbibliotekarer". Da ikke alle i landsdelen kunne forventes at komme til nævnte forenings møder, oprettede man "Humanistisk Læsekreds" - administreret af Statsbiblioteket - i oktober 1920, og Grundtvig håbede, at initiativet ville kunne få "Betydning til Højnelse af akademisk Sans og videnskabeligt Liv i Jylland og til Samling af alle gode Kræfter i Arbejdet derfor".
En kommission til at se på universitetsspørgsmålet blev endelig nedsat i 1919. Den sad i seks år, og i det andet af disse, 1921, offentliggjorde overbibliotekar Vilh. Grundtvig en redegørelse, hvori han over for kommissionen gjorde rede for Statsbibliotekets muligheder som universitetsbibliotek. Han fastslog, at det måtte betragtes som "uforsvarligt at tænke paa Oprettelsen af et jysk Universitetsbibliotek andetsteds i Landet, naar der faktisk eksisterer et Grundlag for et saadant: det af Staten oprettede og vedligeholdte Bibliotek i Aarhus". H.O. Lange, Det kgl. Bibliotek, antydede som reaktion herpå, at det formentlig ville overstige evnerne hos Statsbibliotekets personale, såfremt biblioteket skulle påtage sig opgaven som universitetsbibliotek. Denne påstand afviste Grundtvig.
I marts 1923 meldte underbibliotekar i Statsbiblioteket K. Schmidt-Phiseldeck sig i universitetsdebatten med et indlæg i Aarhuus Stiftstidende. Baggrunden var, at Universitets-Samvirket for at holde tanken om Århus som universitetsby varm, så længe kommissionen sad - og mens den overvejede, hvilken jysk by den skulle anbefale - havde foranstaltet en række såkaldte universitetsforelæsninger ved københavnske docenter og professorer. Schmidt-Phiseldeck fandt forelæsningerne formålsløse og spurgte: "Hvad kan det dog gavne den aarhusianske Universitetssag? Virkelige Universitetsforelæsninger forudsætter Studenter, og Studenter findes jo ikke endnu i denne By." Han mente, at forelæsningerne gjorde mere skade end gavn, idet de nærmest modarbejdede "de Sammenslutninger, som i særlig Grad paa deres Felter har fat i den rigtige Ende, nemlig Jydsk Forening for Naturvidenskab og Jydsk Forening for Historie og Sprog". Universitets-Samvirket burde samarbejde med disse foreninger, mente han, for en sådan virksomhed ville kunne skabe en gunstig atmosfære for et universitet i langt højere grad, end det var tilfældet med forelæsningerne.
Indlægget er interessant derved, at det fremsætter ideen om et universitet, der ikke nødvendigvis har egne bygninger - er "murstensløst" i nutidig sprogbrug - men hvis grundlag i første trin udgjordes af "Stipendiatpladser" for yngre, fremragende videnskabsmænd. Man kunne, foreslog han, starte med blot to sådanne stipendiatpladser, betalt af henholdsvis Aarhus Kommune og Universitets-Samvirket, og stipendiaternes forskning skulle så udgives i en publikation, fx med titlen Acta Arosiensia , og "der kunde da meget let etableres Bytteforbindelser med den ganske Verden og i Løbet af et par Aar vilde Aarhus være kendt som et Centrum for videnskabeligt Arbejde." Næste trin skulle så være, at stipendiaterne, hvis antal ville vokse, efterhånden som private kom til som stipendiegivere, skulle undervise studenter ved det efterhånden på denne måde knopskydende universitet.
I 1925 barslede kommissionen endelig med sin betænkning. 13 af dens 19 medlemmer pegede på Århus og foreslog en gradvis opbygning af et universitet, men mere kom der så ikke umiddelbart ud af sagen, da staten ikke var interesseret i at pådrage sig udgifter hertil. Under betænkningens afsnit om materielle forudsætninger for stedvalget anførte den samlede kommission, hvad der kunne siges om biblioteksvæsenet i de byer, som var på tale, og her fremhævedes naturligvis Århus' enestående situation som følge af Statsbibliotekets tilstedeværelse, mens Viborg var langt ringere stillet, og Sønderborg nævnes end ikke i sammenhængen. Flertallet fremhævede Statsbibliotekets store værdi "som Hovedbibliotek for højere Almendannelse" og dermed et vigtigt led i betingelserne for en universitetsby. Dernæst gjorde man sig en række administrationsmæssige betragtninger vedrørende daværende samarbejde mellem Statsbiblioteket og byens institutioner mundende ud i "at Biblioteksvæsenet i Aarhus vil kunne danne en Basis for en Ordning af Biblioteksforholdene ved et fremtidigt Universitet, som det ikke for Tiden findes andetsteds udenfor København."
Men uanset, hvad kommissionsflertallet udtalte om universitetsspørgsmålet, blev der ikke fra statens side taget initiativ til oprettelse af et universitet i betænkningens kølvand. I Århus opgav man dog ikke, men forstærkede tværtimod agitationsarbejde og indsamling (byen og dens borgere skulle selv afholde en del af udgifterne iflg. betænkningen). Lovgivere og professorer fra København blev inviteret til møde i byen i november 1926, og fx viste overbibliotekar Grundtvig rundt i Statsbiblioteket, da gæsterne kørtes rundt til byens universitetsaktiver. I mødeberetningen hedder det, at "Paa Statsbiblioteket gav Overbibliotekar Grundtvig en Oversigt over Biblioteket, der mellem sine 300.000 Bind rummer en stor og betydningsfuld videnskabelig Litteratur, deri ogsaa en anselig lægevidenskabelig Bogsamling, som er skabt af Jysk medicinsk Selskab."
Der skete ikke videre på det tidspunkt, for den socialdemokratisk ledede regering med den (næsten) positivt indstillede undervisningsminister Nina Bang afløstes af en venstreregering med et strengt spareprogram. Men i 1926 og 1927 fremkom tanker, som sigtede på en uhyre beskeden universitetsstart, og her kommer igen en medarbejder ved Statsbiblioteket ind i billedet, nemlig bibliotekar Erling Stensgård. Livet igennem hægede han om sit eftermæle som person en , der fremsatte den afgørende idé, som lå til grund for oprettelsen af det århusianske universitet, og han fandt, at hans navn uberettiget blev overskygget af Erik Arups i de fleste universitetshistoriske fremstillinger.
Kort sagt gik Stensgårds tanke ud på, at et universitet havde man, hvis man rådede over nogle lokaler, hvori der afholdtes en akademisk undervisning. En skare studenter omkring et bord - det var det, der skabte et universitet. "Det koster ikke stort mere end lærerens løn", sagde han og tilføjede: "for Goethes "Faust" kan købes for 1 Mark, Molières "Tartuffe" for 1 Franc, og Shakespeares "Hamlet" for 6 Pence. Gå i morgen den dag til Århus byråd og foreslå det at bevilge en rundelig årsgage til professorer i sådanne sproglige og litterære fag - så har De et universitet".
Emanuel Sejr, fhv. overbibliotekar i Statsbiblioteket, skrev i sine erindringer, at samtlige Statsbibliotekets bibliotekarer på det tidspunkt længe havde drøftet sådanne ideer, og at Stensgård næppe havde paterniteten. At det var et emne, man drøftede, passer jo også med, at Schmidt-Phiseldeck fire år tidligere havde fremsat sit forslag.
I juli 1927 kom Erik Arup med forslag til, hvordan man fik oprettet et universitet i Århus - kort sagt ved at tage sagen i egen hånd, starte med en lokalt finansieret filosofikumsundervisning, således at staten i begyndelsen helt friholdtes for udgifter - og i den sammenhæng kom Statsbibliotekets leder, Vilh. Grundtvig, på ny ind i billedet, idet Universitets-Samvirkets bestyrelse på baggrund af vedtagelser i et stormøde mellem Århus Byråd og Universitets-Samvirket i september 1927 placerede ham som medlem af et udvalg, der skulle planlægge oprettelsen af en privat universitetsundervisning i byen.
På bagsiden af et af de breve, som den lokale primus motor Victor Albeck havde modtaget fra Erik Arup - og som drejede sig om lærerkræfter ved et kommende universitet - har Albeck nedfældet navne på i alt ni personer, hvoraf ikke færre end seks var ansat i Statsbiblioteket. Det fremgår af et senere brev fra Arup, at Albeck faktisk havde bedt Arup spørge hos de enkelte fagprofessorer, om denne og hin bibliotekar kunne anses for kompetent.
Omtrent på dette tidspunkt opgav man ellers i Universitets-Samvirket tanken om at benytte lokale kræfter som undervisere. Man havde tilsluttet sig en advarsel fra Samvirkets sekretær, der havde gjort gældende, at lærerkræfterne absolut måtte være helt på højde med lærerne ved Københavns Universitet, ellers ville projektet ikke kunne bære.
Men i gang kom man - i september 1928 - i lejede lokaler og for midler stillet til rådighed af kommunen. Den faste lærerstab - godkendt af Københavns Universitet - bestod af en professor i filosofi og fire docenter i henholdvis dansk, engelsk, tysk og fransk. Takket være en kgl. anordning, der tillod en treårig prøveperiode, kunne filosofikum tages i Århus, mens der for de øvrige fag kun var tale om det første års - og fra 1929 - de første to års studier; resten af studierne samt eksamen måtte man indtil videre besørge i København. I løbet af efteråret 1928 havde 78 studerende meldt sig - måske påvirket af det hvervehæfte, som "danske Studenter af Aargang 1928" havde fået tilsendt, og hvor det første, man ser, når man blader op, er et fotografi af Statsbibliotekets prægtige læsesal I Hack Kampmanns bygning på Bispetoften.
