På forreste række fra venstre kong Christian X - i Landsudstillingens "kongestol" fra 1909, der i dagens anledning havde fået en oppudsning - dernæst kronprins Frederik, undervisningsminister Borgbjerg og rector magnificus C.E. Bloch, Københavns Universitet. Da borgmester Jakob Jensens stol står tom, er det rimeligt at antage, at han netop er i færd med at mure den tredje sten, mens optagelsen finder sted. (Fotograf ukendt. Original i Århus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling).