Aarhus Universitets segl

Barak 12 - opført i 1940'erne af den tyske besættelsesmagt, anvendt af Aarhus Universitet siden 1994 og nedrevet i 2017


Barak 12 i sommeren 2017

"Die Rote Zone" (2)

I en gennemgang af fredagsbarer på Aarhus Universitet skrev universitetsbladet Campus i årets 13. nummer fra august 2006 følgende om de molekylærbiologistuderendes fredagsbar i Barak 12:

"Få steder har indretningen dog fået fuld skrue som i “Die rote Zone”, fredagsbaren for studerende på molekylærbiologi. Fredagsbaren, der ligger i Forskerparken på Gustav Wieds Vej, er indrettet i en barak, som den tyske nazi-arkitekt Albert Speer byggede under Anden Verdenskrig. Lokalerne har efter sigende huset et bordel for tyske soldater hvilket har inspireret de indretningsansvarlige til lade den røde farve dominere, og på den baggrund fik baren navnet “Die rote Zone”."

Barak 12 siden 1940'erne

"Die Rote Zone" (1)

Under overskriften "Bordel genåbner som fredagsbar" skrev Jyllands-Posten 2. juni 2004 om den nyåbnede fredagsbar, der rådede over næsten halvdelen af de i alt 210 kvadratmeter, som Barak 12 omfattede:

"Der er postkasserøde vægge, en knaldrød bardisk, glødelamper, der udsender et erotisk skær, og et rødt skilt bøjet i neon med stedets navn Die rote Zone. Denne fredag lyser neonskiltet, fordi der i anledning af husets åbning er skruet op for feststemningen, og over 200 mennesker har mast sig ind i de 100 kvadratmeter. Men huset er ikke kun til fest og ballade: »Tanken er, at huset om dagen kan fungere som læsesal, og når så det røde skilt bliver tændt og klokken bliver mange, skifter rummet til et festlokale,« siger arkitektstuderende Toke Skeldal, der har stået for projektets arkitektoniske fremtræden. Det Naturvidenskabelige Fakultet har doneret omkring 100.000 kr. til projektet, Det Molekylærbiologiske Institut har også hjulpet til med finansieringen."


Et øjenvidnes billedserie: Barak 12's sidste uger

Alle billederne i sektionen herunder er taget af Henrik Hartvig Kolmos, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

Det oplyses, at nedrivningen stod på ganske længe, idet det yderste koksgrå bræddelag først skulle pilles af manuelt, fordi det underliggende isolationsmateriale skulle udtages på en miljømæssigt forsvarlig måde. Også vinduerne blev udtaget manuelt.

Først da denne manuelle del af nedrivningen var afsluttet - se de store mængder af glasuld i de grønne containere på billederne herunder - kunne en maskinel nedrivning af Barak 12 iværksættes.

Baggrunden for nedrivningen af Barak 12 var, efter hvad vi har kunnet få oplyst, at en kommunal dispensation til anvendelse af bygningen udløb. Der er ingen aktuelle planer om nyt byggeri på stedet.