Aarhus Universitets segl

Harald Ingholt (1896-1985)

Dr.phil. Harald Ingholt, der havde været med til at grundlægge dansk nærorientalsk arkæologi og blev verdenskendt blandt fagfæller, var en kort tid ansat som docent i Hebræisk ved Aarhus Universitet, nemlig fra 1. januar 1939 og til 1. september 1941. Han holdt samme år en række forelæsninger i USA og blev i 1942 ansat ved Yale University.

Billedet herover, der er taget i det daværende Kemisk Auditorium, menes at stamme fra Harald Ingholts tiltrædelsesforelæsning ved Aarhus Universitet 1939.

Harald Ingholt var docent og nåede ikke at blive professor under ansættelsen ved Aarhus Universitet, så teksten i forbindelse med Studenterhåndbogens præsentation anno 1941 er en anelse misvisende.