Aarhus Universitets segl

Om tilværelsen i studenterkollektivet "Aldershvile"

- uddrag af Carsten Vengsgaards erindringer (1992)

"På Aldershvile kollapsede vores forsøg på en fælles sprutordning, fordi én stillede krav om at ville have cola til sin hjemmelavede (og derfor gratis) rom i stedet for at drikke det dyrere, men fælles øl."

(...)

"Forsøget på fælles tøj gik i vasken den dag et par splinternye, sorte Wrangler cowboybukser, - som ejermanden aldrig havde haft på, og som var en fødselsdagsgave, - blev brugt af en anden til markarbejde."

(...)

"På "Alderhvile" (...) strømmede større hovedveje end de danske igennem. Vi trak hash'en og LSD'en ind i stuerne (uden at gå igennem isen). Timothy Leary og Jerry Rubins filosofier, Warhols billeder og film, kiggede på buddhismen og tænkte på Eik Skalø i Indien. Vi koblede Marcuse på. Wilhelm Reich ... på vej."

(...)

"Musikken blev grundlagt i de år. For os. Den nye engelske rock med Cream & Led Zeppelin & Stones & Them & Animals (...) Moody Blues og Kinks. Og de nemme og lidt mere fængelige Hollies og Beatles, indtil Beatles tog sig sammen og rykkede en klasse op til de andre. Og amerikanerne: Beach Boys (Good Vibrations), Chicago, Love, Monkeys (...) hele westcoastmusikken: Jefferson Airplane (Feed Your Head!), Canned Heat, Janis Joplin, og så den store Dylan, størst af dem alle og vigtigst, hvis en enkelt skal krones."

(...)

"Og så studenterbevægelsens start, der faldt sammen med vort kollektivs begyndelse. Studenternes vilje til revolution her & nu, ikke bare for sine egne, men for alle. Da Rudi Dutschke rykkede ind på Aldershvile for at bo med os, kom vi til at møde en lang række af tidens revolutionære, Cohn-Bendit, Ernst Mandel, Bernt Rabehl, Ernst Bloch, Agnes Heller plus en flok, der senere blev "terrorist-sympatisører", [a]fvigere og renegater, hellige og billedstormere. Og Gretchen Dutschke slæbte den halve engelske og amerikanske og vesttyske kvindebevægelses spidser med hjem til at sidde i vores stue og få serveret te, mens vi listede og lyttede, til ørerne var fyldt op."

Kilde: Carsten Vengsgaard: "Bastarden", i: Jan Knus (red.): Hundrede års kollektiv. Anholtsgadekrøniken, Århus (1992), s. 179-195.