TAGE LANGVAD

En af pionererne ved Aarhus Universitet, afdelingsleder lektor Tage Langvad døde den 14. november 1993 efter et langt otium 85 år gammel.

Tage Langvad voksede op i Esbjerg, hvor hans far var lærer, og hans senere virke ved Aarhus Universitet gennem 42 år var præget af stor interesse for undervisningen. Ved afslutningen af sit cand.mag. studium ved Københavns Universitet med kemi som hovedfag i 1932 var hans lærer, dr.phil. Hakon Lund blevet udpeget til Aarhus Universitets første professor i kemi med henblik på at varetage undervisningen i kemi for medicinske studerende fra september 1933. Tage Langvad blev Kemisk Instituts første videnskabelige assistent pr. 1. august 1933, efter at han et års tid havde været medarbejder ved Carlsberg Laboratoriet i København. Trekløveret Hakon Lund, Tage Langvad og Axel Voigt, der også blev tilknyttet Kemisk Institut fra dets start som videnskabelig medarbejder, udgjorde den videnskabelige stab i det nye Kemiske Institut, der fik til huse i universitetets første bygning i parken, þDen gamle hovedbygningþ, der nu er indrettet for juristerne.

Der var mange vanskeligheder at overvinde i de første år og tilgangen af medicinstuderende voksede hurtigt, hvorfor undervisningen blev den altomfattende aktivitet for dette trekløver, Først i slutningen af 1940'erne blev den videnskabelige stab øget tilstrækkeligt til, at Langvad fik etableret en selvstændig forskningsaktivitet indenfor ionbytningskromatografi med henblik på at studere isotopseparation.

Ved etableringen af Det naturvidenskabelige Fakultet i 1954 blev Langvad udnævnt til lektor med henblik på uorganisk og fysisk kemi og i 1958 til afdelingsleder for en nyoprettet afdeling for radiokemi (læren om radioaktive stoffer samt om den ioniserende strålings kemiske virkninger), et nyt område af kemien, som den fredelige udnyttelse af atomenergi havde skabt behov for. Han forberedte sig til denne opgave gennem et studieophold ved University of Durham i foråret 1956, og han lagde et stort arbejde i etableringen af de fysiske rammer for den nye afdeling, der krævede en række særlige faciliteter for at muliggøre videnskabeligt atbejde med radioaktivt materiale. Sideløbende hermed deltog han fortsat aktivt i undervisningen af medicinske studerende i kemi ligesom han underviste ved þSpecialkursus i husholdningþ ved Aarhus Universitet.

På radiokemiafdelingen fik Langvad etableret øvelseskurser til gavn for de studerende og for læger og ingeniører, der havde behov for at opnå Sundhedsstyrelsens tilladelse til at arbejde med radioaktive stoffer. Han fik også tid til at bidrage til afdelingens forskning, der var koncentreret om studiet af de kemiske ændringer, der sker som følge af kerneomdannelser. Han havde den glæde at se sit sidste bidrag hertil publiceret i det ansete engelske tidsskrift þNatureþ.

Tage Langvad gik på pension som 67-årig i 1975. Talrige studerende, især medicinske, havde da nydt godt af hans interesse for undervising gennem 42 år. Han fortsatte med at holde kontakt med det kemiske miljø på universitetet gennem sit arbejde for Jydsk Selskab for Fysik og Kemi, som han var formand for flere gange, såvel før som efter pensioneringen. Han deltog indtil en måned før sin død aktivt i dette selskabs møder og dokumenterede herved en usvækket interesse for kemien og dens anvendelser. Torkild Andersen