På den tid var man blevet klar over nødvendigheden af en mere formaliseret videreuddannelse af tandlæger, og den odontologiske licentiatgrad blev oprettet. Det var lige noget for Steen, som gik i gang med mikrobiologien. Det blev til studieophold ved Freie Universität, Berlin, og University of Birmingham, England. Opholdet i Berlin resulterede i 1958 i hans første større videnskabelige arbejde, en undersøgelse af bakteriefloraen ved forskellige former for marginale parodontopatier. Han gjorde også voluntørtjeneste ved Statens Seruminstitut og Københavns Universitets Institut for Almen Patologi og gik i gang med at undersøge forekomst af gule stafylokokker i tandlægemiljø. Det blev til en afhandling for hvilken han i 1961 tildeltes den anden odontologiske licentiatgrad i Danmark.
Steen ville lære mere mikrobiologi, og det fik han snart lejlighed til som gæsteforsker ved mikrobiologisk afdeling ved National Institute of Dental Research i USA fra 1961-63. Her var der banebrydende forskning i gang både inden for caries og parodontologi, og i S.E. Mergenhagens laboratorium udviklede han sin interesse for de immunologiske processer ved parodontitis.
I 1963 blev det til ansættelse ved den nye Århus Tandlægehøjskole som amanuensis, senere afdelingsleder, og i 1967 professor ved Afdeling for Propædeutisk Odontologi. Her fortsattes de mikrobiologiske studier, hvoraf det mest kendte blev det eksperimentelle gingivitisforsøg som Harald Løe iværksatte. Mens Løe klarede de kliniske undersøgelser, fulgte Steen sammen med Else Theilade den mikrobiologiske udvikling i plakken som dannedes da forsøgspersonerne holdt op med at børste tænder. Resultaterne beviste éntydigt at gingivitis skyldes plak på tænderne og at sufficient mundhygiejne genopretter sunde tilstande. Derefter forsatte Steen arbejdet med mikrobiologien ved gingivitis, samtidig med at han gik videre med immunologien. Det førte til hans disputats om virkningen af orale bakteriers endotoksiner på resistensen hos værtsorganismen. Han blev i 1967 Århus Tandlægehøjskoles første dr.odont. Senere forskningsemner var bl.a. chlorhexidin og caries' mikrobiologi.
Også på undervisningsområdet fik Steen lejlighed til at være med i nyskabelser. Propædeutisk odontologi var den tidlige indføring i klinisk undersøgelse og diagnostik i forbindelse med de studerendes deltagelse i visitation af skolens nye patienter. Dette spektrum udvidedes snart i Århus, idet de kliniske afdelingers lærere ønskede at forbedre integrationen af den undervisning der doceredes på de enkelte afdelinger. Tilrettelæggelsen af fælles klinisk undervisning i det sidste studieår og fælles afsluttende eksamen i odontologisk klinik kom til at ligge i Steens hænder.
1969-1971 var Steen prorektor ved Århus Tandlægehøjskole, og han efterfulgte P.A. Knudsen som rektor 1971-79. De administrative pligter blev store og medførte talrige opgaver i kommissioner og udvalg, bl.a. som medlem af Det lægevidenskabelige Forskningsråd, Det odontologiske Særudvalg under Undervisningsministeriets Sekretariat for teknisk Samarbejde med Udviklingslandene, styrelsen for Acta Odontologica Scandinavica, ekspertgruppe under Europarådet vedr. odontologisk uddannelse, det rådgivende Udvalg for Tandlægeuddannelsen under EF-kommissionen og Den centrale videnskabsetiske Komité. Steen gik på pension i 1991.
Vi der har haft lejlighed til at arbejde tæt på Steen gennem årene, vil huske ham som en engageret kliniker og vidende forsker. Steen havde et venligt, imødekommende væsen. Med sin typiske jyske ligevægt lykkedes det ham ofte at nå frem til de løsninger som gjorde samarbejdet med ham så frugtbart. Vi vil mindes Steen for hans fine menneskelige egenskaber.
Leif Glavind, Thorkild Karring, Svend Kaaber, Else Theilade, Jørgen Theilade, Thor Troest
