Henning Gøtzsche

05.06.1919 – 21.07.2006

Henning Gøtzsche døde pludseligt i sit hjem i Højbjerg d. 21. juli 2006 uden forudgående sygdom i en alder af 87 år. Med hans bortgang har det hjertemedicinske område, kardiologien, mistet den sidste af fagets  store grundlæggere.

Han var født på Djursland mellem Grenå og Ebeltoft og tog matematisk studentereksamen fra Århus Katedralskole i 1937. Umiddelbart efter påbegyndte han det medicinske studium ved Købehavns Universitet og blev medicinsk kandidat i 1944. Han valgte herefter turnusansættelse på medicinsk afdeling, Århus Amtssygehus hos den legendariske professor Aage Th. Jacobsen, og lavede i fritiden guldmedaljeafhandling på Biokemisk Institut under professor Fritz Schønheyder. Allerede i 1945 vendte han tilbage til København og fik ansættelse på professor Erik Warburgs medicinske afdeling på Rigshospitalet, hvor han var ansat i otte år. I denne periode skabte han sammen med A. Tybjærg Hansen og P. Eskildsen det kardiologiske fagspeciale i Danmark. Sammen udførte de fra 1947 som de første i landet invasive hjertekateterisationer, der hurtigt blev et omfattende arbejde med Gøtzsche som en drivende og koordinerende kraft. Sideløbende udførte han det arbejde, der i 1952 gav ham den medicinske doktorgrad med titlen: ”Congenital heart disaese: The clinicoroentgenologic picture after the age of 2 years based upon about 200 cases with cardiac catheterization”. I dette pionerarbejde kombinerede han sin stringente videnskabelige tankegang med nyskabende kliniske arbejde, hvad var karakteristisk for hele hans virke. Gøtzsche blev i 1953 efter opfordring fra professor Tyge Søndergaard hentet til Århus med det formål at opbygge en invasiv kateterbaseret diagnostisk kompetence inden for det hjertemedicinske område, parallelt med den gryende hjertekirurgiske aktivitet. I de følgende år opbyggedes et forbilledligt samarbejde de to imellem. Samtidig med at Gøtzsche færdiggjorde sin interne medicinske uddannelse under 5 års ansættelse hos professor Cai Holten på medicinsk afdeling, Århus Kommunehospital startede han opbygningen af et invasivt diagnostisk kardiologiske laboratorium. Det hjertemedicinske område fik egen sengeafdeling i 1962 på Århus Kommunehospital med Gøtzsche som leder frem til afdelingens udflytning til Skejby Sygehus i 1986, hvor han valgte at fratræde. Han var overlæge ved afdelingen fra 1958, og klinisk professor ved Århus Universitet fra 1968 

Gøtzshe beklædte naturligt mange faglige tillidshverv, lokalt som nationalt. Han var medstifter af de danske hjertemedicineres faglige selskab, Dansk Cardiologisk Selskab, og dets formand fra 1978-82, samt mangeårigt medlem af Hjerteforeningens hovedbestyrelse og komiteen til uddeling af Jahrepriserne i Oslo.

Gøtzsche var en højt skattet underviser og læremester blandt de medicinske studenter og yngre som ældre kollegaer. Han var medforfatter af fagets bibel ”Medicinsk Kompendium” gennem en årrække. I 1962 udgav han den første udgave af sin lommebog ”Elektrokardiografisk Atlas”, der blev en fast del af enhver intern mediciners daglige støttelitteratur, og oversat til såvel amerikansk som japansk. Han var læremester og læge i den allerbedste betydning af disse ord. Hans afdeling var blandt de mest respekterede inden for hospitalsverdenen, og et eftertragtet ansættelsesmål for nyuddannede læger.

Vi er mange der har lært omgangen med patienter og den kliniske undersøgelse på tomandshånd med ham ved sygesengen – og det var et mål at opnå hans korte faglige accept med ordene: ”Når du mener det, gør vi sådan”. Han havde sit virke i en tid, hvor de teknologiske diagnostiske muligheder set med nutidens målestok var yderst begrænsede, - meget, og ofte alt, afhang af den kliniske vurdering, hvor han var en mester. Han udviste i sit arbejde og omgang med patienterne en omhu, høj faglig disciplin og personlig styrke af et omfang som næppe kendes i dag. Han forventede uudtalt det samme af sine medarbejdere.

Gøtzsches mest betydende indsats ligger i hans fremsynethed. Som en af de første her  i landet, og længe den eneste, så han tidligt de store muligheder der lå i en teknologisk udbygning af den såkaldte interventionelle kardiologi, hvor patienter undersøges og behandles med kateterteknikker i lokalbedøvelse. Denne teknologi har de senere årtier revolutioneret behandlingen af hjertesygdomme fra at være kronisk invaliderende til tilstande, man kan leve et aktivt liv med. Gøtzsches fremsyn er baggrunden for afdelingens førende position i dag, såvel nationalt som internationalt. På gangen uden for vore kontorer hænger hans ansigt i profilbuste, og minder os med sit ranke og faste udtryk dagligt om betyningen af den personlige indsats i arbejdet med patienterne.

Æret være Henning Gøtzshes minde.

Torsten Toftegaard Nielsen