To processer udspiller sig i disse uger på universitetet: arbejdet med udviklingskontrakten og de studerendes valgkamp. Begge processer har på forskellig måde væsentlig betydning for universitetets selvforståelse og fremtid.
Efter bestyrelsesmødet den 31. august blev der udsendt et omfattende materiale til den brede diskussion af udviklingskontrakten på universitetet. Formålet hermed er at kunne fremlægge et forslag på bestyrelsesmødet den 11. januar 2005. Vi gør det på denne måde "bottom up" for at give alle dele af universitetet mulighed for at komme med forslag og ideer til, hvad universitetet skal fokusere særligt på i de næste fem år. Ikke som aktivitet, der skal nydefinere eller omdefinere universitetet, men som væsentlige dele af universitetets samlede aktivitet inden for forskning, uddannelse, formidling og vidensdeling.
Jeg har netop deltaget i de akademiske råds møder om udviklingskontrakten, og alt tyder på, at der vil fremkomme meget interessante og velegnede forslag til fokusområder. På bestyrelsesmødet den 1. november blev det sagt, at interessen for at diskutere og komme med forslag ikke var stor. Det gælder ikke for de akademiske råds møder, men jeg kan ikke bedømme det på universitetet som helhed. Om andre kan, ved jeg ikke. Derimod ved jeg, at det er nu, de kommende fire-fem uger, det er muligt at påvirke de input, der skaber det samlede resultat. Aarhus Universitet får under alle omstændigheder en udviklingskontrakt nr. 2, så hvorfor ikke prøve at få indflydelse, når det er muligt?
Den 18. november går de studerende til valg til studienævn, til de akademiske råd og til universitetets bestyrelse. Samlet må valget betegnes som det første ordinære valg under den nye universitetslov, så det er nu, de studerende skal vise, de fortsat også på denne måde engagerer sig i universitetets forhold. "Fortsat" er måske et stærkt ord, for stemmeprocenten plejer ikke at være høj. Men der er grund til at engagere sig. Studienævnene er også i dag vigtige organer, hvor der træffes beslutninger, der direkte påvirker mange sider af studiet og studiemiljøet. Ingen ved vel præcist, hvordan de akademiske råds rolle bliver i fremtiden, men hvorfor ikke være med til at påvirke rådene, når de skal finde deres plads. Også i bestyrelsesvalget er det vigtigt med deltagelse og engagement. Bestyrelsen opleves nok som fjern i dagligdagen, men studentermedlemmerne facetterer bestyrelsens diskussion og beslutninger og giver et nødvendigt bidrag.
Lad mig sætte det på spidsen. Forsvinder medarbejderes og studerendes engagement i sager som de omtalte, så får universitetsloven på længere sigt lige præcis den effekt, som mange frygtede, den kunne få - beslutninger træffes ensidigt af de ansatte ledere. Var det det, vi ville med universitetet?
Rektor Niels Chr. Sidenius
Aarhus Universitet
