Der er flere kvindelige ph.d.er end kvindelige adjunkter (postdocer), flere kvindelige adjunkter end kvindelige lektorer og flere kvindelige lektorer end kvindelige professorer. Det er statistisk belyst på kryds og tværs, så det behøver vi ikke at diskutere. Sådan er det på alle danske universiteter, også på Aarhus Universitet, som nogle endda med mellemrum udpeger som et af de "slemme" steder. I praksis er ligestilling et noget mere komplekst forhold, end begrebet og dele af den akademiske debat herom giver indtryk af. Der kan også være forskellige bevæggrunde til at gøre ligestilling på universiteterne til et relevant problem. Set ud fra universitetets interesse i at rekruttere medarbejdere bredt blandt de bedst egnede er den aktuelle situation imidlertid hverken tilfredsstillende eller acceptabel.
Vi skal altså prøve at ændre den. Forskellige initiativer har været forsøgt gennem de seneste fem år, men det har været svært at få etableret et vidensgrundlag for initiativer, der afspejlede andet end rygmarvsreaktionerne "kvotering" og "fifty-fifty". Derfor indgår universitetet nu en aftale med en ekstern konsulent, der har erfaring fra arbejdet med ligestilling i andre organisationer, herunder også vidensinstitutioner. Formålet hermed er at få belyst en flerhed af problemstillinger med udgangspunkt i spørgsmålet "hvorfor går det galt?". Dvs. hvorfor er der relativt færre kvindelige end mandlige studerende, der søger ph.d.-stipendier - og så fremdeles gennem karriereforløbet. Vi tror hver især at kende et antal grunde til dette større frafald (eller fravalg) blandt kvinder, men nu prøver vi at få belyst årsagerne ved at spørge hovedpersonerne - nogle af dem, der står eller har stået i valgsituationen. I forlængelse heraf er det yderst interessant at få klarlagt, om der er forskel på årsagerne til frafaldet i forskellige faglige miljøer. Hvis der er to kulturer på et universitet - en humanistisk og en naturvidenskabelig - kan de så også genfindes i de kvindelige studerende og yngre ansattes overvejelser om karrierevalg?
Endelig er det ikke mindst relevant at se på ændringer i fordelingen mellem kvindelige og mandlige ansatte og på årsagerne hertil. Findes der særligt "forandringsudløsende" forhold, og er de eventuelt forskellige hen over de faglige miljøer? Handler det om kvindelige rollemodeller blandt de etablerede forskere, eller har begrebet kritisk masse måske en berettigelse her? Undersøgelser i sig selv skaber ikke forandring. Men ny og præcis viden på området er forudsætningen for, at der kan træffes beslutninger, der har en positiv virkning på ligestillingen på Aarhus Universitet.
Rektor Niels Chr. Sidenius
Aarhus Universitet
