Forskningens vilkår – og ikke mindst midler til forskning – bliver et af de varme politiske emner i det næste år. Det har de første reaktioner på forslaget til den nye finanslov allerede vist.
Målsætningen om, at Danmark i 2010 skal bruge en procent af bruttonationalproduktet på offentlige investeringer i forskning, stiller krav til både politikere og universiteter.
Politikerne skal sørge for, at de nødvendige midler er til stede i 2010, og her ville det være rart, hvis der allerede nu var en klar plan for, hvordan vi når dertil i 2010. For at vi kan levere kvalitet, er det dog ikke ligegyldigt, hvornår de offentlige forskningsmidler sættes i omløb. En jævn stigning i midlerne frem mod den ene procent vil klart være at foretrække.
I forhold til det finanslovforslag, der ligger nu, ser det ud til, at Aarhus Universitet står til en reduktion i basismidlerne. Omvendt ser det ud til, at vi kan hente flere “konkurrencepenge”, specielt fra Højteknologifonden og lignende. Og går det bare går nogenlunde rimeligt og ærligt til, så vil vi vinde mere end vi taber.
Vi har på Aarhus Universitet intet imod konkurrence om forskningsmidlerne. Det vidner vore regnskaber om med al tydelighed. Men det er vigtigt at opretholde en balance, så vi kan tilgodese grundforskningen på universiteterne. Endelig skal vi være bevidste om, at vi som et af de stolte gamle universiteter også har en forpligtigelse til at sikre de områder og den forskning, der i dag ikke er begunstiget af store fonde.
Arbejdet med den udviklingskontrakt, universitetet har indgået med Videnskabsministeriet, er foregået i tæt samarbejde mellem bestyrelsen, rektoratet, fakulteterne og de faglige miljøer. Kun gennem et sådant samarbejde, kun gennem diskussion og dialog er det muligt at nå frem til mål for universitetets virksomhed, som bliver til virkelighed og ikke bare flotte ord på et stykke papir.
Når der bliver lyttet til os, er næste skridt naturligvis, at universitetet også får nogle frihedsgrader til at føre ting ud i livet. Frihed er en forudsætning for, at reformen af universitetsstyret bliver en succes, og det siger loven da også. Giv os nu lov til at vise, at de erfaringer, som bestyrelsen bringer med fra de ledelsessammenhænge, vi i øvrigt bevæger os i, sagtens kan bruges i universitetsverdenen – vel at mærke til alles bedste. Vi er ikke bange for at tage ansvaret på os, og vi håber ikke, at ministeriet er bange for at give os det. Giv os nu lov til at vise, at de erfaringer, som bestyrelsen bringer med fra de ledelsessammenhænge, vi i øvrigt bevæger os i, sagtens kan bruges i universitetsverdenen – vel at mærke til alles bedste.
