Vi klynker ikke i Jylland, sagde rektor Lauritz B. Holm-Nielsen i sin tale ved årsfesten. Det gør vi heller ikke på Det Humanistiske Fakultet, endsige lader os slå ud af, at der undertiden kommer dommedagsprofetier i medierne, som da Politiken forleden i en overskrift varslede udrensning på Humaniora. Når man nærlæste artiklen og ministerens udtalelser, var det jo et ganske andet billede, der viste sig, et billede af et humaniora, der i dialog med ministeriet arbejder energisk og entusiastisk på at udvikle sig og øge bevidstheden om og kendskabet til, hvad humaniora er og kan bidrage med i dagens Danmark.
Istedet for et skrækscenario er der faktisk en god historie at fortælle om et humaniora, der har forandret sig og ikke er bange for at vedgå sine vanskeligheder. For der er problemer, der skal løses, og det er vi i fuld gang med. Vanskelighederne kan udtrykkes med tre parametre, der i øvrigt ikke kun gælder humaniora: for dårlig gennemførelse, for stort frafald og for stor ledighed. Til forbedring af det første er der nye studieordninger med varierede undervisnings- og eksamensformer, af det andet bedre vejledning med mentorordninger og større fokus på studiemiljøet, og af det tredje større opmærksomhed på arbejdsmarkedets behov og krav. Vi lytter gerne til omverdenens kommentarer og har netop haft det første møde i vores nye arbejdsmarkedspanel, som vi venter os meget af. Hvor der måske tidligere var en holdning på universitetet i retning af, at vores opgave var begrænset til de få år, de studerende opholdt sig på universitetet, erkender vi nu, at vi også har et ansvar for vores kandidater efter studiet.
Humaniora af i går var for mange fags vedkommende tæt på en professionsuddannelse til gymnasiet eller andre undervisningsinstitutioner; i dag er billedet meget mere facetteret, og under halvdelen går den vej. Det bør selvfølgelig afspejle sig i uddannelserne, men uden at fagligheden og grundkompetencerne sættes over styr. Vi kan ikke give køb på evne til analyse, på kritisk tænkning eller grundigt kendskab til sprog, historie og sociale forhold, men vi kan udvide feltet ved at samarbejde med andre fakulteter eller institutioner. Specielt internt på Aarhus Universitet ser vi gerne en større integration og bedre udnyttelse af universitetets samlede undervisningsudbud. Derfor opfordrer vi vores studerende til at supplere med moduler fra andre fakulteter, og vi mener bestemt og uden falsk beskedenhed, at vi har noget at tilbyde studerende andre steder fra inden for formidling, videnskabsteori, etik, sprog, æstetik eller historie. Aarhus Universiteter et fuldt udbygget universitet; lad os benytte os af de muligheder, det giver.
