I valgkampen blev specialet pludselig et emne, som en række folketingskandidater havde en klar holdning til. De fleste syntes at mene, at specialet skulle være kortere, og at det skulle koste noget, hvis det ikke blev afleveret inden for den normerede tid, typisk et halvt år.
Om en sådan politisk interesse er positiv eller negativ, kan diskuteres. Med uddannelsesreformen er der allerede sendt nogle strammende politiske signaler, som vi nu forholder os til. Umiddelbart er det ikke helt indlysende, at en stramning via eksamenssystemet er hensigtsmæssig. Hvis den studerende ikke afleverer i løbet af det halve år, har han så brugt et eksamensforsøg, og hvornår er næste forsøg; eller skal han begynde forfra med et nyt emne? Eller er det mere hensigtsmæssigt at stramme på SU, så den studerende tager endnu mere erhvervsarbejde? Det er ikke svært at sende politiske signaler, men incitamenter fungerer ikke altid som tilsigtet.
Specialet er en vigtig del af et kandidatstudium, og det bør det fortsat være. Skal det bevares som en seriøs test og samtidig raffinering af de kompetencer, den studerende har tilegnet sig gennem studiet, må vi tage det alvorligt. Derfor må vi både fastholde det som en prøve for den studerende og samtidig sikre, at det bliver en vejledt proces – og ikke en prøvelse. I den forbindelse er det vigtigt, at fakulteter og fag holder øje med faresignaler og reagerer på dem. Specialer kan blive for lange og for ambitiøse, og der kan opstå en kultur, der understøtter udskydelse af færdiggørelse.
Under specialeskrivningen er vejlederen en central person for den studerende. Bør i hvert fald være det. Forleden hørte jeg det synspunkt tillagt nogle undervisere, at de ikke havde megen lyst til at vejlede specialestuderende, når det nu var mere interessant at vejlede ph.d.-studerende. Synspunktet får lov til at stå lidt.
Selv om det måske er mere interessant at vejlede ph.d.-studerende end specialestuderende, så er synspunktet helt uantageligt. De unge mennesker, der engang har valgt at læse på Aarhus Universitet, har krav på at få en fair og relevant behandling gennem hele studiet. Hertil hører ikke, at en studerende skal gå rundt og lede efter en underviser, der vil vejlede. For alle undervisere på universitetet er det en del af arbejdet at være med til at få de studerende færdige med studiet på en ordentlig måde. For den studerende, for undervisningsmiljøet og for universitetet er der alt for meget på spil til, at den refererede holdning kan accepteres.
Rektor Niels Chr. Sidenius
Aarhus Universitet
