Institut for Statskundskab i Århus er stolt af at have lagt uddannelse til mange politikere. Studiet kan give dem gode kvalifikationer som politikere, uden at det på nogen måde er målet med uddannelsen.
“Statsministerskolen” skrev Weekendavisen i oktober 2003 om Statskundskab i Århus, og i et portræt af instituttets første dr.scient.pol., Erling Bjøl, skrev Berlingske Tidende et par måneder senere: “Han var som historiker og politolog i magtens rugekasse på Aarhus Universitet med til at uddanne mange af dem, der sidder – eller har siddet – højt på strå.” Erling Bjøls efterfølgere har tydeligvis fortsat linjen.
En opgørelse lavet af CAMPUS viser, at 20 af de nuværende folketingsmedlemmer har en uddannelsesmæssig baggrund fra Aarhus Universitet; 11 af dem har læst statskundskab. Institutleder, professor og dr.scient.pol., Ole Nørgaard mener ikke, at det er tilfældigt, at prædikater som “statsministerskolen” og “magtens rugekasse” er blevet sat på Institut for Statskundskab i Århus.
– Vi har helt suverænt den bredeste samfundsfaglige uddannelse i Danmark. Statskundskab blev skabt her i Århus og har fra begyndelsen haft tung vægt på hård økonomi, statistik og jura med politologi oveni. Og den måde, vi griber fagene an på, giver de studerende kvalifikationer, som gør dem gode til politik, siger Ole Nørgaard.
Samtidig understreger han, at udklækning af politikere ikke på nogen måde er målet med uddannelsen.
– Vi har ikke et ønske om at skabe politikere. Vores uddannelse er udelukkende båret af det faglige. Det er ikke underligt, at vi gør det. Vi tiltrækker meget naturligt studerende, der er meget engageret i samfundsmæssige problemstillinger i bred forstand. De deltager i politiske organisationer, NGO’er og internationale organisationer. Det er ikke studiet, der skaber den interesse. Mange har den allerede, når de begynder på studiet, siger institutlederen.
Han lægger desuden stor vægt på, at de politikere, som har en baggrund fra Aarhus Universitet, ikke repræsenterer det samme parti.
– Vi er lykkelige for, at vi ikke kun uddanner socialdemokrater for eksempel. Kandidater herfra er med i partier fra hele det politiske spektrum. Der er en lang række eksempler, nuværende som tidligere politikere – Jacob Buksti, Bertel Haarder, H.P. Clausen og Keld Albrechtsen. Det understreger, at vi ikke er et politisk institut, men et politologisk, slår Ole Nørgaard fast.
Politikere kan med deres synlighed være med til at give det indtryk, at mange kandidater fra statskundskab bliver politikere. Det er langtfra et retvisende billede. På studiet udgør de studerende med en professionel politisk interesse da også kun et meget lille mindretal.
– Først og fremmest ser vores studerende sig som fagfolk. For mange af dem er den ultimative karrieredrøm at få job i den offentlige forvaltning, gerne som departementschef i et ministerium. Tidligere var det diplomat, som var det store, og sidst i firserne var det især finanssektoren, de gerne ville arbejde i. Det er kun et meget lille segment, der bruger tid på politik, siger Ole Nørgaard.
Han fremhæver, at adgangsprocenten på over ni er med til at sørge for, at de unge, som har brugt gymnasietiden på politik frem for lektier, slet ikke kommer ind, samt at statskundskab som femårigt studium med en tung faglig profil heller ikke er nogen let vej ind i politik.
Sys Christina Vestergaard
scv@adm.au.dk
