Uddannelserne i de europæiske lande skal kunne sammenlignes, og “kompetence” er det begreb, som skal gøre det muligt. Kompetenceprofiler skal også lette akademikeres adgang til erhvervslivet.
De videregående uddannelser i Europa skal være lette at gennemskue. Arbejdsgivere fra Sverige til Sicilien skal med et enkelt øjekast kunne regne ud, hvad en økonomistuderende, der har været igennem Williamsons transaktionsanalyse, faktisk kan. Sådan er det ikke i dag, og det er baggrunden for, at alle lande i EU nu arbejder på at beskrive de videregående uddannelser i kompetencetermer.
Gennemsigtighed og gennemskuelighed har været et grundlæggende tema i Bologna-processen siden 1999. Bologna-deklarationens formål er at skabe et europæisk område for videregående uddannelse inden 2010, så studerende og færdiguddannede frit kan bevæge sig mellem uddannelsesinstitutionerne og de nationale arbejdsmarkeder. Hvis det skal lykkes, skal de enkelte uddannelseselementer og de færdige uddannelser være anerkendt inden for hele området, og derfor er der udarbejdet en såkaldt kvalifikationsnøgle (“Qualifications Framework”), som landene kan tage afsæt i.
– Universiteterne er gået i gang med at lave deres egne kompetencebeskrivelser for at undgå, at politikerne skal gennemføre en total harmonisering af fagene. Man vil bevare forskellighederne, men det er nødvendigt med et fælles sprog for læring, og derfor er kompetencebegrebet kommet op som fællesbegreb, siger Torben K. Jensen, leder af Center for læring og udvikling på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
I Danmark er kravet om kompetenceprofiler fastlagt i universitetsloven og den tilhørende uddannelsesbekendtgørelse. I bemærkningerne til universitetsloven står der bl.a., at “den faglige relevans, sammenhæng og progression skal sikres, og uddannelserne skal have klarere kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige job inden for såvel den private som den offentlige sektor.”
– Tankegangen fra Videnskabsministeriets side er, at det skal være lettere at gennemskue, hvad de studerende kan, når de har taget et bestemt fag og en bestemt uddannelse. Hvis de universitetsuddannede skal ud i nye job og gerne inden for utraditionelle områder, skal de også kunne beskrive, hvad de kan efter at have gået på universitetet, siger vicedirektør i Videnskabsministeriet René Bugge Bertramsen.
Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk
