Aarhus Universitets segl

Store muligheder i kompetencebeskrivelser

Temaartikel fra CAMPUS nr. 1 - 2005

Kompetencebeskrivelser kan blive en stor gevinst for uddannelserne, men man skal tænke sig godt om, siger Torben K. Jensen, der er leder af Center for læring og udvikling på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Når man er studerende på en videregående uddannelse, er det meget almindeligt at tale om, hvad man har læst. For det er jo den viden, der ligger i bøger og artikler, det hele handler om. Eller hvad? Hvor tit hører man egentlig studerende tale om, hvad de kan, eller for den sags skyld undervisere, der snakker om, hvad de studerende skal kunne efter at have fulgt et seminar?

– Den store vending i forbindelse med de kompetencebeskrivelser, som nu skal skrives ind i studieordningerne, er, at vi nu skal til at beskrive, hvad de studerende kan eller skal kunne, frem for blot, hvad de har læst, siger Torben K. Jensen,  leder af Center for læring og udvikling på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Mange gevinster

Han ser nogle oplagte fordele ved at tage afsæt i de studerendes kunnen.

– Hvis det lykkes at lave nogle fornuftige kompetencebeskrivelser, vil det lette kommunikationen mellem universitetet og omgivelserne. Universiteterne har nok ikke været alt for gode til at fortælle, hvad universitetsuddannede kan, efter at de er blevet trænet i at producere viden i et videnskabeligt miljø. Det er for dumt, for man kunne spare en del kritik af uddannelserne fra det omgivende samfund – der jo har udviklet sig til et videnssamfund – hvis man tydeligt beskrev, hvilke kompetencer der opstår via den her træning, siger Torben K. Jensen.

Han mener også, det vil være en kæmpe gevinst for studierne, hvis det tydeligt bliver formuleret, hvad man forventes at kunne, når man har læst det og det.

– Hvis målsætningen for, hvad man skal kunne efter et bestemt uddannelsesforløb, bliver tydeligere, vil det smitte af på de enkelte fag. For så må man også kunne beskrive, hvor det er, man lærer det og det undervejs. Altså, hvor er det, man regner med, at de studerende træner f.eks. den kommunikative kompetence? I dag ved de studerende altid, hvad de skal læse, men sjældent, hvad de kan regne med at lære, og det smitter af på deres motivation, mener Torben K. Jensen.

En sidegevinst er, at det bliver lettere at vælge den rigtige undervisnings- og eksamensform.

– Vi må jo spørge os selv, hvilke undervisnings- og eksamensformer der træner det, vi ønsker de studerende skal kunne, og det kan blive en løftestang for kvaliteten i undervisningen, fordi vi må tænke mål, vurderingskriterier, eksamens- og undervisningsformer sammen.

En faldgrube

Til gengæld kan hele arbejdet med kompetencebeskrivelser gå galt, hvis man ikke tænker sig godt om, siger pædagogiklektoren.

– Der er en alvorlig fare for, at det bliver for abstrakt. De fleste vil jo sige, at man får en evne til analysere på et universitetsstudium. Men det gør man også i folkeskolens fjerdeklasse, så det er for abstrakt. Hvis nogen så skulle få den ide, at så må vi hellere til at undervise i analytisk evne, så mister man hele pointen, for den kommer kun ved at fordybe sig i noget andet stof. Det er meget vigtigt, vi ikke forveksler hovedprodukt og biprodukt, for så får vi heller ikke biproduktet, siger Torben K. Jensen.


Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk