Studieordningens kompetenceprofiler vil gøre de studerende mere bevidste om, hvorfor de er på universitetet. Samtidig vil det føre til en nødvendig nuancering af eksamensformerne, mener stud.scient.pol. Søren Uhre.
Hvad er det egentlig, man kan, når man har været igennem politologiens kongerække, statistisk metode, nationaløkonomi og forvaltningsret? Det er ikke så åbentlyst endda, mener Søren Uhre, der læser statskundskab på femte år og er næstformand i studienævnet på instituttet.
– Det er først her på slutningen af studiet, at jeg er begyndt at blive bevidst om, hvorfor jeg er her, og hvad jeg kan. Jeg er begyndt at tænke på, hvor mine styrker og svagheder ligger – både i forhold til studiet og det, jeg laver uden for studiet – så jeg kan træne mine svagheder, fortæller han.
At dens slags overvejelser ikke er faldet ham naturligt før, ser han som et godt argument for at indføre kompetencebeskrivelser i studieordningen.
– Beskrivelserne af, hvad man skal kunne, kan blive et godt styringsinstrument for de studerende fra begyndelsen af studiet. I dag er der nogle, som overvejer, hvordan de lettest kan slippe uden om at holde oplæg, hvis de ikke er gode til det, og det er jo en helt forkert tankegang, siger Søren Uhre.
På Statskundskab er der nedsat et udvalg under studienævnet, der skal komme med forslag til kompetencebeskrivelserne i studieordningen. Søren Uhre er en af de to studenterrepræsentanter i udvalget.
– Vi vil inddrage alle de relevante aktører i arbejdet, og bl.a. er der aftalt møde med folk fra erhvervslivet, fortæller han.
Han håber, diskussionen vil føre til et større fokus på de arbejdssituationer, cand.scient.pol.er ender i.
– Samfundet skal jo kunne bruge kandidaterne, og jeg synes f.eks., det er oplagt at kigge nærmere på eksamensformerne på kandidatdelen. I dag har vi en kraftig overvægt af frie hjemmeopgaver, og det er ikke hensigtsmæssigt, hvis eksamensformerne skal afspejle de kompetencer, de studerende skal have. På instituttet har der været kørt et forsøg med et overbygningsseminar, hvor eksamen skulle foregå med PowerPoint. Det er jo noget, de fleste vil blive udsat for i deres arbejde, så den slags burde der efter min mening være mere af, siger Søren Uhre, der i det hele taget ser arbejdet med kompetenceprofilerne som en lejlighed til at få rystet op i en undervisningspædagogisk diskussion.
Alle institutter på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er i færd med at indarbejde kompetencebeskrivelserne i studieordningerne. I modsætning til Det Humanistiske Fakultetet har dekanatet ikke udarbejdet en skriftlig vejledning til institutterne, men dekan Tom Latrup-Pedersen forventer en ensartet procedure for beskrivelsen af kompetencerne på de fire institutter, så der er harmoni på tværs.
– Jeg forventer også, vi når frem til reelle beskrivelser, som er auditerbare (kan evalueres og revideres, red.). Det skal være sådan, at de kompetencer, vi beskriver, klart afspejles i uddannelserne. Som en revisor, der kan gå til bage i regnskabet, skal vi også kunne gå tilbage og se, hvor det lige var, man skulle have lært det og det, siger Tom Latrup-Pedersen.
Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk
