Medicinstuderende skal have bedre muligheder for at tone deres uddannelse i forskellige retninger. Det er nødvendigt med mere kommunikation, etik og psykologi i uddannelsen, mener en studerende, der er med til at udarbejde kompetencebeskrivelserne på fakultetet.
I dag findes der ikke et eneste valgfrit modul på lægeuddannelsen. Alle skal igennem samme bøger, pensum og fag, fordi Sundhedsstyrelsen kræver fuld kontrol med, hvad en nyuddannet læge kan, eller rettere, hvilke fag vedkommende har været igennem.
Men det ændrer sig måske snart. Arbejdet med kompetencebeskrivelserne på fakultetet lægger i hvert fald op til, at der skal være større valgfrihed på overbygningen.
– Vi vil gerne lave helt op til 10 valgfrie moduler på overbygningen, så de studerende kan tone deres uddannelse i den retning, de ønsker, siger studieleder Bjarne Møller-Madsen.
– Der er nogle meget skrappe krav til uddannelsen i dag, fordi Sundhedsstyrelsen kræver, at en nyuddannet cand.med. kan varetage underordnede lægestillinger. Men det er ikke det samme som at sige, at der ikke kan pilles ved det fremover. Vi vil i hvert fald gerne være eksponent for større valgfrihed, og personligt tror jeg, at øget valgfrihed og synliggørelse af kompetencerne bliver et konkurrenceparameter mellem de lægefaglige uddannelser i København, Århus og Odense, siger studielederen og peger på polarmedicin og sundhedsøkonomi og -ledelse som oplagte valgfrie kurser.
De ord er sød musik i ørerne på Maja Sidelmann Basnov, der læser medicin på femte år. Som repræsentant i studienævnet og akademisk råd er hun med til at diskutere kompetencebeskrivelserne, der skal indgå i studieordningen.
– De studerende synes, det er en utrolig god ide med mere valgfrihed i uddannelsen. Det har vi kæmpet for længe, uden at der er sket noget, og derfor glæder det mig, at der nu lægges op til, at man kan målrette sin kandidatuddannelse mod det ene eller det andet, siger hun.
– Det er ikke sikkert, jeg har hele mit bagland med i synspunktet, men jeg mener, det er nødvendigt med mere kommunikation, etik og psykologi i lægeuddannelsen. Det er meget vigtige kompetencer, når vi skal ud og fungere som læger, men desværre er det underprioriteret, siger Maja Sidelmann Basnov.
Hun mener ikke, at læger blot skal være højtuddannede håndværkere, der lapper syge mennesker sammen.
– Det er vigtigt, at vi kan meget andet. Vi skal være akademikere, der er i stand til at tage stilling til meget vanskelige problemer, hvor man ikke kan slå facit op i lærebøgerne. For eksempel er det et meget kompleks spørgsmål, om folk er syge eller ej. Det er ofte mere end et ja/nej-spørgsmål.
Maja Sidelmann Basnov mener ikke, der kan presses flere elementer ind i studieordningen. De 12 semestre, det varer, til man står med sit kandidatbevis i hånden, er i forvejen meget hektiske.
– Til gengæld kunne man skære lidt ned på nogle af de gamle traditionelle fag som anatomi, hvor vi i sammenligning med lægeuddannelsen i andre lande bruger meget tid og mange kræfter. Vi studerende mener også, man kunne ændre lidt på læringsformerne og gå mere væk fra forelæsningsformen. Det ville give bedre tid til at forstå tingene og fordybe sig frem for blot at lære udenad.
Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk