Kompetencebeskrivelserne skal bruges som værktøj til at udvikle uddannelserne, siger prodekan på Humaniora. Studienævnene har fået en grundig vejledning i, hvordan de skal udarbejdes. For detaljeret, siger studerende i studienævn.
På Det Humanistiske Fakultet har man valgt, at fremgangsmåden for kompetencebeskrivelserne skal baseres på en udførlig vejledning fra dekanatet. En arbejdsgruppe har med udgangspunkt i en kvalifikationsnøgle fra den europæiske Bologna-rapport forsøgt at give studienævnene den bedst mulige start på arbejdet.
– Der manglede en teoretisk funderet beskrivelse af begreberne i kvalifikationsnøglen, så det har arbejdsgruppen lavet. Samtidig har vi lavet terminologilister og eksempler på mulige måder at stille beskrivelserne op på. Vi vil ikke risikere, at der kommer for mange forskellige bud på kompetencebeskrivelser. Derfor har arbejdsgruppen forsøgt at dække emnet bredt, så ingen kan være i tvivl om, hvordan opgaven skal løses, siger prodekan for undervisning Arne Kjær.
Studenternæstformand for studienævnet på Institut for Historie og Områdestudier, Ida Marie Høyer, kalder vejledningen for uoverskuelig.
– Der er alt for mange detaljer, især i eksemplerne. Hvis man skal leve op til den form for detaljegrad, kommer det til at lyde tomt. Derfor har kortfattethed været kodeordet for os.
I det omfattende materiale lægges der op til en todeling af arbejdet: Kvalifikationer skal beskrive det faglige indhold og kompetencer den måde, kvalifikationerne tillæres og kombineres. Derudover skal sociale kompetencer også med i studieordningerne. De udvikles ifølge prodekanen blandt andet gennem gruppe- og projektarbejde, formidlingsaktiviteter og studiemiljø.
– Ved gruppearbejde og individuelle studier er der forskelle på arbejdsmetoder og derfor også de opnåede kompetencer. Alt dette kan beskrives i studieordningerne og indgår som sociale kompetencer, siger Arne Kjær.
– Begreberne er bare svære at arbejde med for os i studienævnet, siger Ida Marie Høyer og uddyber:
– Vi har langt hen ad vejen måtte tolke os frem til en forståelse. Men vi har formået at skabe rammerne for en rigtig god studieordning, og det må siges at være positivt.
Holdningen på Humaniora er, at uddannelserne skal tilrettelægges med den endelige kompetenceprofil for øje.
– Hvis et element ikke bibringer den studerende de kompetencer, uddannelsen som helhed lægger op til, skal det overvejes, om det overhovedet skal medtages, siger Arne Kjær.
Denne prioritering skal ske for at fokusere uddannelserne og gøre dem mere gennemskuelige. Holdningen på Humaniora er i øvrigt den, at de studerende i høj grad selv afgør deres endelige profil. Selv om den består af enkeltelementer fra uddannelsen, så behøver der ifølge Arne Kjær ikke at være fuldstændig overensstemmelse mellem de to.
– En ting er jo, hvad studienævnene kan beskrive i studieordningen, en anden er, hvad den studerende vurderer, han eller hun har fået af kompetencer gennem uddannelsesforløbet. Her skal faglighed, læring, personlighed og valg i uddannelsesforløbet kombineres til en unik profil, som så kan bruges i jobsøgningen.
Der er endnu ikke indløbet færdige studieordninger til fakultetets godkendelse, men Arne Kjær er fortrøstningsfuld.
– Vi har fået positiv feedback på arbejdsgruppens vejledning. Men det er en kulturforandring for både studienævn, undervisere og studerende, og som sådan skal den have tid til at falde på plads.
Studieordningerne skal gælde for nye studerende fra 1. september i år.
Kasper Thaarup
