Aarhus Universitets segl

Visioner for et universitet

Hvilken vej skal Aarhus Universitet gå?

 

Det spørgsmål var til debat på Moesgård, hvor det årlige ledelsesmøde blev afviklet den 19. maj. Tre yngre forskere var inviteret til at tale om, hvordan universitetet skal se ud om 10 år. Her er deres bud på en strategi. 

 

Sats mere på eliten blandt de studerende, siger adjunkt Ann-Christina Lauring Knudsen .  

 

Elite i Centres of Excellence

Stil større krav til de studerende og beløn dem, som tager fordybelsen alvorligt. Udvælg de fokusområder, hvor Aarhus Universitet har noget at byde på, og giv dem mulighed for at udvikle sig i “Centres of Excellence”, lyder det fra Ann-Christina Lauring Knudsen, adjunkt på Det Humanistiske Fakultet. 

– En strategi for fremtiden skal tage udgangspunkt i den identitet, Aarhus Universitet har i dag. Vi skal ikke forsøge at kopiere andre universitetssystemer, siger Ann-Christina Lauring Knudsen med adresse til det britiske universitetssystem, hvor man bl.a. har oplevet et stort tab af autonomi på grund af evindelige evalueringer og store administrative opgaver, som er blevet læsset over på forskerne. Heller ikke den amerikanske privatiseringsmodel er noget at stræbe efter, mener Ann-Christina Lauring Knudsen. Her er forskerne i dag deres egen lykkes smed, med det resultat, at samarbejde og fællesskab mellem forskerne har meget trange kår.

Ifølge Ann-Christina Lauring Knudsen skal Aarhus Universitet bruge ressourcer på at udvikle de forskningsområder, hvor universitetet i dag har stor ekspertise.

 – Vi skal skabe de elitemiljøer, som kan være med til at sætte Aarhus Universitet på Danmarks- og verdenskortet. Universitetet har ikke kapacitet til at blive stort på alle områder. Derfor skal vi udvælge de stærke områder og lade dem udvikle sig i “Centres of Excellence”, dvs. elitecentre, som placeres oven på den nuværende struktur. På den måde vil vi blive endnu bedre til at tiltrække både private og offentlige forskningsmidler, siger Ann-Christina Lauring Knudsen, der i den forbindelse gerne så, at Aarhus Universitet blev bedre til at brande sig selv. 

– Det handler ikke om, at vi skal trykke flere T-shirt eller kuglepenne med logo på. Vi skal derimod blive langt bedre til at fortælle de gode historier om Aarhus Universitet, specielt når vi henvender os til det internationale forskningsmiljø, siger hun.

Hvad angår de studerende, så er nøgleordene også her elite og fordybelse.

– Universitetet skal fortsat have, hvad man kunne kalde en public service-forpligtelse, men jeg mener, at man skal satse meget mere på eliten blandt de studerende. Jeg så gerne, at man knyttede elitestuderende til de føromtalte “Centres of Excellence” og herigennem støttede dem med stipendier og erhvervsmidler. De elitestuderende kunne samtidig fungerer som rollemodeller og mentorer for nye studerende og således være med til at opbygge en studiekultur, hvor det er o.k. at studere 100 procent og ikke 35 eller 50 procent, som mange praktiserer i dag, siger Ann-Christina Lauring Knudsen. 

Anders Correll / ac@adm.au.dk

AU bliver aldrig en hovedbanegård inden for forskningen, mener lektor Thomas Vorup Jensen  

 

Samarbejde på tværs

Aarhus Universitet skal styrke det tværfaglige forskningssamarbejde og den faglige diversitet – udvikle det, vi er gode til – og lade de store universiteter som Harvard og Oxford om specialiseringen, siger lektor Thomas Vorup Jensen fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Han sammenligner det globale universitetssamarbejde med jernbanedriften: Harvard University er en hovedbanegård, hvor man møder mange forskere inden for det samme specialiserede forskningsfelt og opdyrker og udvikler den gren af forskningen. Aarhus Universitet er som en mellemstor station, hvor man ofte er alene om sit speciale, men hvor miljøet i høj grad indgyder til tværfagligt samarbejde mellem specialister.

– Vi skal ikke opbygge et eliteuniversitet i Århus, eller i Danmark for den sags skyld. Vi skal beholde den nuværende struktur og mangfoldighed og satse på at blive gode gennem tværfagligt samarbejde. Den rendyrkede specialisering skal foregå på de store universiteter, hovedbanegårdene, hvor man specielt i forbindelse med forskeruddannelsen, men også løbende gennem karrieren får mulighed for at dygtiggøre sig inden for sit speciale, siger Thomas Vorup Jensen.

At sammenligne universiteterne kvantitativt, når de kvalitativt er så forskellige, er at sammenligne æbler og pærer, mener han med henvisning til de mange rankings mellem universiteterne. Han betragter det som en enestående præstation at f.eks. Det Sundhedsvidenskablige Fakultet i Århus ligger som nummer 23 i verden, hvad angår impact factor, hvor Oxford og Harvard naturligvis topper listen.

– Den placering er et godt bevis på, at man godt kan nå et højt videnskabeligt niveau gennem det tværfaglige samarbejde, siger Thomas Vorup Jensen, der er lodret uenig med regeringens opfattelse af, at universiteterne kan styrkes gennem opbygning af eliteuniversiteter med specialiserede enheder.

– Man skal forholde sig til, hvad det er for en forskning, vi ønsker universitetet skal frembringe. AU bliver aldrig en hovedbanegård, som forskere fra hele verden vil valfarte til for at specialisere sig. Her er den akademiske karriere en blanding af fordybelse og tværfagligt samarbejde. Vi er tvunget til at rejse efter fordybelsen – vil man være god inden for et felt, så må man rejse hen til det sted, hvor de er gode.

– Vores styrke ligger i den interdisciplinære forskning. Derfor skal vi styrke og optimere mulighederne for denne mangfoldighed gennem smidige centerdannelser på tværs af den nuværende struktur. Samtidig skal vi sikre, at specielt vores ph.d.-studerende får optimale vilkår for at rejse ud og specialisere sig. Det er langt mere hensigtsmæssigt at bruge rejsepenge på forskeruddannelsen, end det er at bruge dem på de studerende, som regeringen nu foreslår, siger Thomas Vorup Jensen.

Anders Correll / ac@adm.au.dk

AU skal være kernen i et stort vestdansk universitet, der kan konkurrere nationalt og internationalt, mener lektor Brian Bech Nielsen.  

 

Et vestdansk universitet

Et regionalt universitet, der rekrutterer studerende fra Midtjylland, er ikke nok for et universitet med ambitioner. Derfor skal man opbygge et vestdansk universitet omkring Aarhus Universitet i samarbejde med Syddansk Universitet, Handelshøjskolen i Århus og Aalborg Universitet, mener lektor Brian Bech Nielsen fra Det Naturvidenskabelige Fakultet.

Et vestdansk universitet, der dækker Fyn og Jylland, kan hente studerende fra 55 procent af befolkningsgrundlaget, og det kan gøre universitetet til landets største.

 – Vi har et stærkt fagligt miljø på Aarhus Universitet – men jeg tror ikke, vi er i stand til at fastholde det med den nuværende opbygning. Derfor skal vi tænke stort, siger Brian Bech Nielsen med tanke på et samlet, vestdansk universitet.

Han mener, en af de helt store udfordringer de næste 10 år bliver fortsat at tiltrække studerende og modstå presset fra specielt Københavns Universitet, men også fra de udenlandske universiteter.

– Studenterne er universiteternes råstof – man kan godt bedrive god forskning uden studerende, men på et eller andet tidspunkt har man brug for fornyelse og den dynamik, som det giver at have aktive studenter omkring sig. Forskning bedrives jo i et levende miljø. Derfor er det ekstremt vigtigt med adgang til dette råstof, både hvad angår kvalitet og kvantitet, siger Brian Bech Nielsen.  

Han forestiller sig et universitet med den nuværende regionale opbygning, hvor man indgår i et stadigt tættere samarbejde med henblik på at styrke de faglige miljøer gennem sammenlægninger af fag. En af konsekvenserne bliver bl.a. en regional opsplitning i uddannelsestilbudene.

– Det skal vi udnytte til at give dem, som virkelig har potentialet, muligheden for at gennemføre en eliteuddannelse. Jeg forestiller mig ikke, at vi skal tilbyde eliteuddannelser på alle områder – det vil være uklogt – man skal satse på de områder, hvor vi i dag er stærke, siger han.

Et vestdansk universitet vil ikke kun være en enhed, som kan matche Københavns Universitet og den kommende udvikling i Ørestaden. Man vil også få en enhed, som politikerne bliver nødt til at tage alvorligt i forsknings- og undervisningssammenhæng. Et stort vestdansk universitet vil også bedre kunne løfte den forpligtelse, som et universitet har i forbindelse med erhvervsudviklingen i regionen.

– Erhvervsudvikling i Vestdanmark trænger til et gevaldigt løft. Det er jo f.eks. helt galt, at landets næststørste by er så dårlig repræsenteret med erhvervsvirksomheder, som Århus er, siger Brian Bech Nielsen.

Anders Correll / ac@adm.au.dk