Ingen kan forudsige, hvad der kommer ud af det indsatsområde, Det Naturvidenskabelige Fakultet har ud over nano-science i universitetets udviklingskontrakt. Fakultetet satser på et fokusområde, som skal bygges op fra bunden: “teoretisk naturvidenskab”. Ideen er, at forskere fra forskellige institutter skal gives bedre muligheder for at flette hinandens ideer, metoder og kompetencer sammen og derved finde nye veje – og måske endda udvikle nye selvstændige forskningsområder – inden for den teoretiske naturvidenskab.
– Vi har ingen etableret tradition, men snarere en række glimtvise eksempler på at arbejde tværfagligt her på fakultetet. Det er ikke underligt. Vi er alle specialiserede forskere. Som fysiker er min gennemslagskraft for eksempel størst, hvis jeg koncentrerer mig om fysikforskningen. Vil man være i front, har man skyklapperne på, siger professor Klaus Mølmer, der er udpeget som leder af det nye Center for Teoretisk Naturvidenskab.
Betegnelsen “skyklapper” er positivt ment, men centret giver forskerne en mulighed for at lægge dem fra sig og prøve tværdisciplinære ideer af.
– Der satses ikke i første omgang på at opbygge en stor aktivitet med nyansættelser, men at de eksisterende forskere får mulighed for at gå nye veje. I centret vil vi skaffe midler til projekter, som typisk ikke vil kunne få midler fra forskningsrådene. Vi ser det her som en græsrodsbevægelse. Det er ikke dekanen eller mig, der skal opfinde projekterne. Ideerne skal komme nedefra, forklarer Klaus Mølmer.
Det teoretiske miljø på fakultetet er stærkt i forvejen, og de fagspecifikke teoretiske områder på fakultetet nyder høj anerkendelse, men de er fragmenterede, påpeger Klaus Mølmer. Det er for at samle dem, dette slag for grundforskningen slås.
– Vi har kompetencerne, og vi kan her gøre en forskel inden for grundforskningen. Vi er villige til at tage en risiko, der kan føre til, at der bliver identificeret nogle initiativer, som kan blive nye faste forskningsområder, siger Klaus Mølmer.
Dette lidt utraditionelle slag for grundforskningen i universitetets udviklingskontrakt indfrier på den ene side ønsket om den større tværfaglighed, men tilfredsstiller på den anden side også en lyst til at sende et signal om at fastholde grundforskningen som universitetets væsentligste indsats.
– Samtidig med, at vi naturligvis har en markant satsning inden for nano-teknologien, som involverer flere institutter både i forskning og undervisning, var flere forskere fremme med ønsket om at slå et slag for grundforskningen. Center for Teoretisk Naturvidenskab er et columbusæg, fordi det netop tilgodeser den teoretiske grundforskning, samtidig med at det nye tværvidenskabelige sigte kvalificerer det til at være et nyt indsatsområde, siger Mølmer.
Klaus Mølmer regner med, at centret det første år vil bruge en million kroner, og derefter vil budgettet stige til to-tre millioner om året, så op til fem nyansættelser i form af postdocer eller gæsteforskere kan tilknyttes de nye projekter. Forventningen er hermed at udvikle nogle fyrtårne inden for tværfaglig teori.
– Det vil være fyrtårnene, som vil lægge beslag på en stor del af pengene. Af dem forventer vi superkvalitetsforskning, som måske også ville have fundet sted, hvis vi ikke havde haft institutgrænserne, som de nu er hos os. På nogle universiteter i udlandet ligger grænserne anderledes mellem f.eks. kemi og biologi, så derfor vil noget af den forskning, vi vil lave, kunne tage konkurrencen op med disse miljøer, siger Mølmer.
Centret ønsker også at stimulere mindre økonomisk krævende projekter, hvor Klaus Mølmer især lægger vægt på, at der bliver etableret en fælles naturvidenskabelig foredragsrække med “store kanoner”, som alle vil finde det interessant og inspirerende at gå til. Det er alfa og omega for at få tværfagligheden på gled, mener han.
– Det er afgørende, at vi får nogle aktiviteter, der får folk til at gå samme sted hen rent fysisk. Der skal være kaffe og kage først og sandwich bagefter, sådan at folk bliver hængende og kommer til at snakke sammen. Det kan være med udgangspunkt i foredraget, men det behøver det ikke være. Bare folk får snakket sammen, for så opstår ideerne og lysten til tværfagligt samarbejde.
Han understreger, at indsatsområdet ikke er et eksklusivt tiltag rettet mod de matematikere og fysikere, som er på fakultetets mest teoritunge institutter. Han ønsker faglig bredde i projekterne og har allieret sig med en styregruppe af forskere fra de forskellige institutter ved fakultetet.
– Der sidder forskere på institutter som Biologi, hvor der i modsætning til Matematik er meget få teoretikere, og de vil forhåbentlig være glade for at få nyt forum. Den tværfaglige indsats vil både være en social gevinst og en politisk styrkelse af deres fagområde. Skal der for eksempel ansættes nye folk på de institutter, kan det måske være svært for dem at argumentere for, at det skal være en teoretiker. Med dette indsatsområde kan vi være med til at synliggøre teoretikerne i hele organisationen.
Desuden vil Klaus Mølmer meget gerne se projekter, der også involverer forskere fra andre fakulteter, og ideerne må gerne komme derfra.
Nøgleord for dette indsatsområde synes at være kreative indfaldsvinkler og risikovillighed.
– Når det er et område, der er mere drømmeagtigt end de øvrige, må man godt tage store ord i sin mund. Vi har fuld tiltro til, at de folk, der kommer med ideerne, stiler efter det højeste internationale niveau i det, de kaster sig ud i. Og på basis af de ting, der går godt, kan institutterne så overveje at gøre dem til en permanent aktivitet med fast rekruttering. Det kommer af sig selv, tror jeg. Men vi kan ikke på forhånd gætte, hvad der bliver vores største succeser, siger Mølmer.
Hans største mareridt er, at der ikke kommer tilstrækkeligt mange nye projekter, selv om han ikke tror, det er sandsynligt. Men tanken er dog tænkt, for hvor mange har lyst til at slippe det, de er allerbedst til?
– Den nye tværdisciplinære aktivitet skal ikke presses igennem for enhver pris, hvis kernekompetencerne herved sættes over styr, fremhæver Klaus Mølmer.
– The Times Higher Education Supplement kårede tidligere på året fakultetet som nr. 39 i verden og det bedste i Norden. Denne succes er givetvis båret af spidskompetencerne, og når man er god til noget, er man også forpligtet til at levere varen. Men man er også nødt til at være risikovillig. Derfor har jeg det sådan, at jeg vil kæmpe for – om jeg så skal gå rundt og banke på folks døre – at vi får søsat nogle stærke tværfaglige projekter. Tænk på nano-science. For nogle år siden startede det som et tværdisciplinært forskningsfelt.
Netop på grund af indsatsområdets mere prøvende karakter roser han Aarhus Universitet for at have skrevet det ind i udviklingskontrakten.
– Universitetet får ny forskning i nye områder, som vi nok ikke kunne have skaffet penge til fra dem, der traditionelt giver os penge. Så hvis Aarhus Universitet tør være risikovilligt, og det tør universitetet – det har selv skrevet det ind i kontrakten – så får det faktisk en mulighed for at spille på det her lotteri, hvor der helt sikkert vil blive gevinster.
Den officielle indvielse af Center for Teoretisk Naturvidenskab finder sted ved Det Naturvidenskabelige Fakultets årsfest den 3. juni, og her vil Sir Roger Penrose afholde det første foredrag i den fælles foredragsrække.
Sys Christina Vestergaard /scv@adm.au.dk
Fokus på forskning
I udviklingskontrakten med Videnskabsministeriet har Aarhus Universitet fastlagt seks fokusområder inden for forskningen. I en artikelserie sætter CAMPUS fokus på de områder, som universitetet frem til 2009 vil tildele særlig opmærksomhed. De seks fokusområder er: globalisering, molekylær medicin, nano-science, religion som normsætter, teoretisk naturvidenskab og videnssamfundet.
