Aarhus Universitets segl

Det kan blive bedre

Der skal to parter til at udvikle god undervisning, fastslår uddannelsespolitisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd, Kirsten Marie Kristensen. Hun sidder nu i en arbejdsgruppe, der skal levere ideer til udvikling af undervisningen.

Aarhus Universitet gør meget for at fremme god undervisning. Men det betyder ikke, at vi kan hvile på laurbærrene, mener Kirsten Marie Kristensen, der er uddannelsespolitisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og studerende ved Aarhus Universitetet.

– Vi kan gøre endnu mere, og den gode undervisning kan virkelig blive et område, universitetet kan profilere sig på, siger hun.

Før sommerferien udgav DSF folderen Kortere studietider – en håndbog i at reducere studerendes gennemførelsestider på universiteterne. Folderen, der bl.a. peger på undervisnings- og eksamensformerne som en af årsagerne til de lange studietider, fik meget omtale, og der gik ikke lang tid, før videnskabsminister Helge Sander nedsatte en arbejdsgruppe med det formål at komme med anbefalinger til udviklingen af undervisningen på universiteterne.

– Vi har holdt ét møde, så der er endnu ikke så meget at fortælle. Men meningen er, at vi skal indsamle både udenlandske og indenlandske eksempler på god undervisning, som kan inspirere universiteterne og de enkelte undervisere, siger Kirsten Marie Kristensen, der er blandt de 15 medlemmer i arbejdsgruppen.

Mere end gruppearbejde

Der skal to parter til at udvikle den gode undervisning. Engagement og motivation går begge veje, fastslår Kirsten Marie Kristensen, der anbefaler studerende, at de tager en diskussion med læreren om undervisningen, hvis den ikke fungerer.

– Det handler ikke om, at der findes én rigtig undervisnings- og eksamensform. Det er forskelligt fra fag til fag. Men det er vigtigt, at valget af undervisnings- og eksamensformer sker ud fra fagdidaktiske og pædagogiske overvejelser, og at de er i overensstemmelse med den viden og de kompetencer, man skal tilegne sig som studerende.

Gruppe- og projektarbejde, som det foregår på Aalborg Universitet og på RUC, er flere gange trukket frem som idealmodellen – ikke mindst fordi de to universiteter har højere gennemførelsesprocenter end de “gamle” universiteter. Men Kirsten Marie Kristensen mener, det er for forenklet.

– Projekt- og gruppearbejde er vigtigt, bl.a. fordi det er en undervisningsform, hvor man bliver holdt i gang. Men det kan ikke stå alene.  Desuden findes der mange andre former for projekt- og gruppearbejde end dem, de har i Aalborg og Roskilde. For eksempel på Informationsvidenskab her i Århus, hvor jeg selv studerer.

Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk