Aarhus Universitets segl

Århus-modellen

Aarhus Universitet arbejder med at forbedre undervisningen for de studerende. Det er ikke længere nok, at underviserne skal kunne stoffet og fremlægge det.

 

Fra at være en smal indsats i 1993 er udviklingen af den gode undervisning i dag blevet til et stort område for Aarhus Universitet. Med indsatsen følger undervisning af forskere i det at undervise, og fremstødet spænder over alle fakulteter.

Torben K. Jensen, formand for Universitetspædagogisk Netværk, fortæller:

– Det hele startede med en gruppe ildsjæle, der i 1993 afholdt et kursus for adjunkter. Det blev systematiseret i 1994 med Regler for Adjunktuddannelsen i Universitetspædagogik, vedtaget af Konsistorium. I 1998 og 1999 oprettes Center for Naturfagenes Didaktik og Enheden for Medicinsk Uddannelse, og i 2000 opstår så Universitetspædagogisk Udviklingsenhed (UU), som i 2004 skiftede navn til Universitetspædagogisk Netværk (UN). Det er det første tiltag, der på baggrund af forskning sætter fokus på universitetspædagogikken, siger han.

I 2001 kom e-Læringsenheden til, og i 2002 fremlagde UU sin rapport om universitetspædagogik, den såkaldte Århus-model. Den anbefalede at styrke forskningsindsatsen på området og gjorde opmærksom på, at forskere også skal uddannes til undervisere.

– Vi har indført de såkaldte undervisningsportfolioer, som skal medsendes jobansøgningen, hvis man skal ansættes på Aarhus Universitet. Her skal man godtgøre sin undervisningserfaring, ligesom man altid har skullet med sin forskning, siger Torben K. Jensen.

I 2003 sluttede to nye centre sig til enheden: Center for Læring og Uddannelse på Det  Samfundsvidenskabelige Fakultet og Center for Undervisningsudvikling, et samarbejde mellem Det Humanistiske og Det Teologiske Fakultet.

UN består i dag af en række enheder, som hver tager sig af universitetspædagogisk forskning og undervisningen af undervisere på deres fakultet.

– Vi har behov for indsatsen. Igen og igen støder man på den holdning, at bare en forsker kan sit stof og fremlægger det for de studerende, så er det godt nok. Men der er vid forskel på det og god undervisning. Den handler om at planlægge forløb, der får de studerende til at arbejde på måder, så de lærer noget, siger Torben K. Jensen.

– Men der er en barriere, som er svær at overkomme. Mange forskere ser ikke sig selv som primært undervisere. Derfor håber jeg, at flere vil gøre brug af de tilbud, der bliver stillet til rådighed for dem. Vores erfaringer viser, at der er meget at vinde ved at tage sig tid til at forbedre sin undervisning, siger Torben K. Jensen.

Kasper Thaarup

Tiltag på Aarhus Universitet netop nu:

 

Humaniora og Teologi

Specialeundersøgelse: fokus på specialevejledning og på, hvordan man kvalitetssikrer denne.

Udvikling af nye og eksisterende eksamensformer til de nye studieordninger samt projekt om kompetenceudvikling for undervisere om gruppevejledning og mentorsamtaler.

Kollegial supervision, hvor undervisere knyttes sammen i små grupper og giver feedback på hinandens undervisning.

Kursusudbud til undervisere i udvikling af skrivedimensionen i undervisningen. Desuden kurser i stemmetræning, kropssprog og formidling i undervisningen.

Samfundsvidenskab

Kurser i at planlægge og afholde undervisning og forelæsninger for adjunkter og ph.d.er.

Kurser i forskningsformidling i massemedier.

Tilbud til garvede undervisere om kollegavejledning med støtte fra supervisor udefra.

Tilbud til de studerende om, hvad god læring er. Motivationen er, at mange finder overgangen fra gymnasiet svær, og at det kan afhjælpes (starter næste forår).

Naturvidenskab

Samarbejdsprojekt med fysik på Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet om 1. årsstuderendes begrebsforståelse, og hvordan man kan give dem en bedre indgang til læring.

3-dages seminar for alle undervisere på Biologi om undervisning.

Evaluering af Studium Generale.

Sundhedsvidenskab

Nyt professorat i videreuddannelse af læger. Fokus på overgangsproblematikken mellem universitetet og arbejdsliv.

Kliniske færdighedslaboratorier med moduler, der skal ruste de studerende til klinikophold.

Udvikling af kurser for kliniske undervisere. Massiv interesse fra underviserne gør, at der kræves en ekstra indsats på området.

Fokus på specielle undervisningsopgaver; bl.a. hvordan man lærer folk at bruge et stetoskop og metoder, så man derefter kan teste det lærte.

E-læringsenheden

AULA – Aarhus Universitets elæringsplatform. Et tilbud til undervisere om kursushjemmesider, der samler informationer, kursusmateriale og dialogmuligheder for undervisningsforløbet på en enkelt internetside.

IKTlab – adgang til forskelligt udstyr til digital undervisning, bl.a. lyd og lysudstyr og muligheder for videokonferencer.

Kursusvirksomhed – service for undervisere og øvrige ansatte, der har brug for råd og vejledning ved anvendelsen af nye teknologier til undervisning og formidling.