En kontrakt mellem den studerende og en vejleder skal sikre, at kommende kandidater fra Det Teologiske Fakultet kommer hurtigt gennem det afsluttende speciale. De får fremover et halvt år til det projekt, der for mange rejser sig som et spøgelse, og for andre er en velkommen mulighed for årelang videnskabelig fordybelse.
– Men vi vil gerne gøre op med en kultur, hvor det ligger i luften, at det må og måske også bør tage meget mere end et halvt år at lave et speciale, siger Hans Jørgen Lundager Jensen, der er studieleder ved Religionsvidenskab.
Han mener, specialet i dag er omgivet af en urimelig videnskabelig aura.
Else Kragelund Holt, der er studieleder ved Teologi, betegner kontrakten som et signal til, at de studerende skal skrue ambitionerne ned.
– Specialet er afslutningen på et studium og ikke begyndelsen på en forskerkarriere, siger studielederen, der ikke vil høre på piv om, at standarden sænkes.
– Vi sænker omfanget, men hæver fokuseringen. Kunsten består jo ikke i at kunne brede sig, men at kunne fokusere og på den måde løse en opgave inden for nogle rammer. Vi uddanner folk, der er klar til at gå ud i et arbejde, mere end vi uddanner forskere. Den uddannelse kommer bagefter, og de, der skal den vej, skal nok finde ud af det.
I Videnskabsministeriets nye bekendtgørelser om eksamener og uddannelser vægter specialet som hidtil 30 ECTS-points på fakultetets uddannelser svarende til et halvt år.
Ministeriet har dog aldrig direkte krævet, at specialet skal skrives på den tid, men på Det Teologiske Fakultet er der ingen tvivl om, at de politiske vinde blæser i retning af, at specialetiden skal ned. Derfor betragter flere kontrakten som en nødvendig bureaukratisk manøvre, som de accepterer uden at have hjertet med.
Det er op til de studerende, hvornår de vil skrive under på kontrakten. Fakultetet har her valgt en blødere ordning end søsterfakultetet i København, der også indfører specialekontrakten fra 1. september i år. Men der vil fakultetet kontakte de studerende, når de har meldt sig til den sidste eksamen før specialet.
I både Århus og København bliver kravene til specialets omfang fremover 50-75 sider mod tidligere 60-100 sider.
– Jeg så gerne en grænse på 50 sider. Det ville være fuldt rigeligt i en skriveperiode på tre måneder.
Men det fik jeg ikke igennem, siger Hans Jørgen Lundager Jensen, der dog godt kan forstå de studerende, som vil bruge den måske eneste mulighed, de får for at lave en større afhandling.
– Selvfølgelig vil de gerne det. Men reglerne er også til for at beskytte folk mod dem selv. Men har
folk kapacitet til at lave et stykke videnskabeligt arbejde, må de gerne det. Jeg vil bare gerne også give andre specialer akademisk legitimitet, så den studerende uden videnskabelige aspirationer også kan være stolt af sit speciale. Specialet skal stå som noget, man glæder sig til, og ikke den mur, som selv gode studerende efter tredje år har betragtet som uoverkommelig, siger Hans Jørgen Lundager Jensen.
Som modydelse for deres underskrift på kontrakten kan de studerende på Teologi og Religionsvidenskab se frem til en mere intens vejledning, når de går i gang med deres speciale. Kontrakten er bygget op med tre måneders vejledning og efterfølgende en skriveperiode på tre
måneder. På Teologi har der i flere år været afsat samme tid til selve skriveprocessen, så det er primært
vejledningsfasen, der nu strammes op.
– Det er jo disputatstankegangen om igen, når den studerende sidder alene med ansvaret. Som institution tager vi nu en del af det ansvar på os, siger Else Kragelund Holt, der mener, de studerende i dag også står bedre rustet til at skrive opgaven på tre måneder.
Med de nye studieordninger er der langt flere skriftlige emneopgaver. En del eksamener foregår som
skriftlige hjemmeopgaver, hvor de lærer at disponere stoffet, og på kandidatuddannelsen er der tidages
prøver, hvor de afleverer 10-15 sider. Så de er i træning, siger studielederen.
Hvis de studerende ikke kan overholde kontrakten, dumper de og må begynde forfra med en ny kontrakt. De kan dog arbejde videre med det samme emne eller begynde på et nyt.
Else Kragelund Holt mener, specialekontrakten er med til at gøre de studerende ansvarlige.
– Sådan ser jeg også vores nye studieordning, som vi arbejdede med, før den nye bekendtgørelse
kom. Selvfølgelig kan man kalde kontrakten for en “skolegørelse” af de studerende, men man kan også tale om et samarbejde mellem en aktiv studerende og en vejleder i baghånden. Vejlederen skal give den studerende nogle redskaber til at presse sig selv frem. Det viser sig jo, at folk arbejder bedre i team, hvor de er ansvarlige over for andre, og sådan vil en forpligtende aftale med en vejleder også fungere. Så frem for at tale om “skolegørelse” ser jeg dette som en facilitering af ansvaret for egen læring. I stedet for at hælde sæbe på vejen, så folk kører usikkert, bygger vi en vej med god skiltning, så de kørende kommer hurtigt frem.
Helge Hollesen / campus@au.dk
